x
Annonce
Indland

Analyse: Familier med alvorligt syge børn mærket for livet

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Det har store konsekvenser for både børn og forældre, når et barn bliver ramt af en alvorlig sygdom.

Det er ikke kun frygt, sorg og bekymring, der præger familier med alvorligt syge børn.

Det har også store og livslange konsekvenser for økonomi, uddannelse og karriere i de familier, hvor et barn bliver ramt af kræft, epilepsi, hjerneskader eller andre alvorlige sygdomme og ulykker.

Det skriver Politiken på baggrund af en ny analyse.

Mens børnene klarer sig dårligere i skolen, får forældrene ofte en lavere indkomst og en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignet med raske børns forældre.

I perioden fra 1994 til 2018 faldt lønindkomsten for de syge børns forældre gradvist med op til fem procent sammenlignet med andre forældregrupper.

Det svarer til en årlig indkomst, der i snit er knap 10.000 kroner lavere for mødre og knap 15.000 kroner lavere for de fædre, der har alvorligt syge børn.

Det viser de hidtil mest omfattende analyser af familier med alvorligt syge børn.

Analyserne er udarbejdet af brancheorganisationen Forsikring & Pension og er baseret på data om 1,1 million børn, 570.000 mødre og 560.000 fædre.

- Det er overraskende, at konsekvenserne er så store så længe. Men det stemmer ret godt overens med det, vi ved i forvejen, nemlig at børn er utrolig vigtige for vores indkomster, siger cheføkonom i Danske Bank Las Olsen til Politiken

Han betegner undersøgelsen som en øjenåbner.

- Syge børn har meget stor betydning for familiernes økonomi, og her ser det faktisk ud, som om det både er mor og far, der bliver ramt på indkomsten, siger han.

Også for de syge børn er de langsigtede konsekvenser af alvorlig sygdom tydelige, viser den nye analyse.

Eksempelvis er karaktergennemsnittet i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver i gennemsnit 0,3 karakterpoint lavere hos de børn, der har været alvorligt syge i løbet af barndommen.

Godt 12 procent af de børn, der rammes af sygdom eller ulykke, deltager slet ikke i 9.-klasses-eksamener i dansk og matematik.

Dermed er der mere end dobbelt så mange, der dropper afgangseksamen blandt syge børn end blandt raske.

/ritzau/

Link til den citerede artikel på Politikens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce