Annonce
Erhverv

Analyse: Er Mærsk på vej mod sit næste store opkøb?

Søren Skou taler om mindre opkøb, men det er næppe nok, hvis Mærsk skal vokse massivt på den landbaserede transport af containere. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Danmarks største virksomhed, A. P. Møller-Mærsk, er i gang med en forrygende opgave med at genopfinde sig selv.

Væk er det gamle konglomerat, der både sejlede med skibe, borede efter olie, drev supermarkeder og meget andet. Dansk Supermarked er for længst solgt fra og hedder nu Saling Group. Boreplatformene og tankskibene er væk, og senest er boreselskabet Maersk Drilling blevet børsnoteret.

Tilbage er et stramt styret containerrederi, der står for en femtedel af søtransporten med containere over hele verden.

Det er selvsagt en stor forretning, og hos Mærsk er man dygtige til at optimere, så det hele tiden bliver billigere at sejle en fyrrefodscontainer fra Kina til Europa og retur.

Men det er også et lidt kedeligt marked. Det vokser ikke særlig meget, og det er ikke oplagt at blive ved med at opkøbe konkurrenter. Skulle man så bare læne sig tilbage og se overskuddene trille ned i pengetanken?

Sådan er ånden i Mærsk ikke, så man skal selvfølgelig finde på noget nyt. Det gjorde Mærsk for små tre år siden, og det er den strategi, der nu begynder at tage form.

Historisk har Mærsk groft sagt været ligeglad med, hvordan kunderne fik hentet deres containere på havnen i Rotterdam eller Singapore, men det skal der laves om på. Topchefen Søren Skou vil overtage langt flere af de opgaver, der ligger på land, før eller efter at et Mærsk-skib sejler med containerne.

80 procent af indtjeningen kommer i dag fra containertransport på havet, mens resten finder sted på land. Målet er at få balanceret det forhold, så aktiviteterne på landjorden bidrager med omtrent halvdelen af indtjeningen.

Det skal ifølge strategien ske inden 2023, men der er rigtig lang vej, før det mål er nået. I årets andet kvartal voksede aktiviteterne på landjorden med kun to procent sammenlignet med sidste år, så der skal ske noget radikalt. Søren Skou taler om mindre opkøb, men det kan næppe løse opgaven med at få landaktiviteterne til at eksplodere i størrelse.

Til gengæld står det klart, at Mærsk lige nu sparer penge sammen, og ledelsen fremhæver, at man - i modsætning til konkurrenterne - ikke har placeret nye store ordrer på containerskibe.

Pengene skal sikkert bruges til noget andet. Det ligner optakten til et milliardopkøb af en global, landbaseret transportvirksomhed, der for altid vil forandre Møller-familiens gamle containerrederi.

Annonce
Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gymnasium og Klimatorium

Byggeriet af Klimatorium i Lemvig foregår fortsat mest under jordhøjde. Men mens byggeriet vil rejse sig i løbet af de kommende måneder og blive et synligt tegn på, at Lemvig Kommune satser på, at klimaudfordringerne skal blive til et vækstpotentiale frem for et problem, så arbejdes der på tiltag, som skal samarbejde med Klimatorium. I lørdags kunne vi fortælle om det nyeste initiativ, som får forbindelse til Klimatorium. Lemvig Gymnasium vil lave en klima-linje, hvor Klimatorium er en samarbejdspartner. Det er det første gymnasium i landet, der sætter ord og handling bag, at klimaet er en vigtig del af den nære fremtids udfordringer. Det er et eksempel på det, Klimatorium gerne skal udvikle, nemlig ideer og projekter, som skal sætte Vestjylland på dagsordenen. Klimatorium har allerede givet omtale andre steder på kloden. På New Zealand vil man lave noget tilsvarende efter et besøg i Lemvig. Og vi har for eksempel her i bladet kunnet fortælle om en amerikansk klummeskriver, der opfordrede præsident Trump til at kigge mod Lemvig for netop at lave sådan et tiltag for at sætte gang i, at man også i USA får lavet problemerne med klimaet om til noget positivt. En betingelse for, at Klimatorium bliver en succes, er, at man skaffer sig samarbejdspartnere, som netop vil bruge bygningen i Lemvig som det sted, hvor man sammen med andre vil udvikle idéer - og det skulle gerne være til gavn for det lokale erhvervsliv, som kan være medspillere. Lakmusprøven er, om det lykkes at skaffe de partnere, der skal til, for at etape 2 kan bygges af private investorer, efter det er Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, der står for den første etape. At Lemvig Gymnasium har set muligheden for, at det er vestjyske studenter, der skal gå forrest med en studenterhue med klimabånd, er med til at styrke omtalen og interessen for Klimatorium, allerede inden byggeriet står klar. Efter sommerferien skulle 1. etape af det markante byggeri så være klar til at blive indviet, og så er det, vi med spænding venter på, om folkene bag kan melde ud, at nu er interessen så stor, at en privat investor kan lade håndværkerne fortsætte med at få hele projektet gjort færdigt.

Annonce