Annonce
Erhverv

Analyse: Detailhandlen i en brydningstid

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Det er netbutikker som den tyske tøjhandler Zalando, amerikanske Amazon og svenske H&M, der topper listerne over de mest populære netbutikker i Danmark.

Noget længere nede finder man Nemlig.com, der snart har ti års jubilæum som et fuldt udrustet supermarked på nettet.

Der er altså en vis træghed i danskernes indkøb af dagligvarer på nettet, og det kan man også mærke på supermarkedskædernes lyst til at sælge online.

Nemlig.com, der har Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen i ryggen, har foreløbigt tabt en masse penge på at levere dagligvarer i stadigt flere byer i Danmark. Men samtidig har netbutikken givet et godt billede af, hvordan fremtidens dagligvareindkøb kan se ud, og det har ikke undgået de gamle konkurrenters opmærksomhed.

Medlemsejede Coop har også følt trang til at gå om bord i nethandlen, og det sker med et landsdækkende onlinesupermarked, Coop Mad. Det har også til gode at tjene penge.

Der er mange udfordringer i at sælge oksefars, mælk og flødeboller på nettet. Supermarkedernes centrallagre er bygget til at sende store mængder af varer på paller ud til butikkerne, men det er en helt anderledes opgave at pakke 20 forskellige varer til en enkelt forbruger.

Samtidig er det enormt dyrt at sende en varebil helt ud til kundens adresse. Og netop den sidste kilometer ud til kunden har været en væsentlig årsag til, at detailhandlens mest pengestærke aktør i Danmark, Salling Group, har holdt sig langt væk fra onlinesupermarkeder.

Samtidig er det uklart, om danskerne - bortset fra en gruppe meget omstillingsparate firstmovers - overhovedet har lyst til at fylde køleskabet gennem en netbutik.

Danskerne er nemlig hyppige gæster i dagligvarebutikkerne. Ifølge Retail Institute Scandinavia kommer vi der gerne flere gange om ugen, og vi køber oftest ind lidt ad gangen. Hele 52 pct. af alle danskere over 18 år køber ind minimum tre gange om ugen.

Det siges, at der i Danmark er dagligvarebutikker nok til at forsyne en befolkning på 15 millioner mennesker, og den store tæthed af butikker bruges ofte som en forklaring på, at danskerne ikke i højere grad finder det interessant at købe mælken på nettet.

Derfor vækker det opsigt, når en discountkæde som Netto - ejet af den ellers så konservative Salling-koncern - pludselig giver sig i kast med e-handel med fragt af varer helt ud til kundens hoveddør. Alt det, som Salling Group ellers har takket klart nej til.

Tricket er, at Netto kun vil sælge kedelige basisvarer på nettet. Det er langt nemmere at håndtere end ferske fødevarer, og det reducerer også omkostningen ved at sende papkasserne det sidste stykke vej ud til forbrugerne.

Varerne skal købes på abonnementsbasis, og det koncept kendes fra pioneren Aarstiderne.com, der sidste år solgte grøntsager og måltidskasser for næsten 700 millioner kroner. I 2017 købte Salling Group den mindre rival Skagenfood og har siden høstet brugbare erfaringer om at sælge gennem abonnement.

Og måske er Netto-direktøren Michael Løve påvirket af sine yngste kunder. En analyse fra Ebeltoft Group har vist, at hele 37 pct. af de danske forbrugere under 37 år er interesserede i abonnementsløsninger på dagligvarer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce