Annonce
Erhverv

Analyse: Detailhandlen i en brydningstid

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Det er netbutikker som den tyske tøjhandler Zalando, amerikanske Amazon og svenske H&M, der topper listerne over de mest populære netbutikker i Danmark.

Noget længere nede finder man Nemlig.com, der snart har ti års jubilæum som et fuldt udrustet supermarked på nettet.

Der er altså en vis træghed i danskernes indkøb af dagligvarer på nettet, og det kan man også mærke på supermarkedskædernes lyst til at sælge online.

Nemlig.com, der har Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen i ryggen, har foreløbigt tabt en masse penge på at levere dagligvarer i stadigt flere byer i Danmark. Men samtidig har netbutikken givet et godt billede af, hvordan fremtidens dagligvareindkøb kan se ud, og det har ikke undgået de gamle konkurrenters opmærksomhed.

Medlemsejede Coop har også følt trang til at gå om bord i nethandlen, og det sker med et landsdækkende onlinesupermarked, Coop Mad. Det har også til gode at tjene penge.

Der er mange udfordringer i at sælge oksefars, mælk og flødeboller på nettet. Supermarkedernes centrallagre er bygget til at sende store mængder af varer på paller ud til butikkerne, men det er en helt anderledes opgave at pakke 20 forskellige varer til en enkelt forbruger.

Samtidig er det enormt dyrt at sende en varebil helt ud til kundens adresse. Og netop den sidste kilometer ud til kunden har været en væsentlig årsag til, at detailhandlens mest pengestærke aktør i Danmark, Salling Group, har holdt sig langt væk fra onlinesupermarkeder.

Samtidig er det uklart, om danskerne - bortset fra en gruppe meget omstillingsparate firstmovers - overhovedet har lyst til at fylde køleskabet gennem en netbutik.

Danskerne er nemlig hyppige gæster i dagligvarebutikkerne. Ifølge Retail Institute Scandinavia kommer vi der gerne flere gange om ugen, og vi køber oftest ind lidt ad gangen. Hele 52 pct. af alle danskere over 18 år køber ind minimum tre gange om ugen.

Det siges, at der i Danmark er dagligvarebutikker nok til at forsyne en befolkning på 15 millioner mennesker, og den store tæthed af butikker bruges ofte som en forklaring på, at danskerne ikke i højere grad finder det interessant at købe mælken på nettet.

Derfor vækker det opsigt, når en discountkæde som Netto - ejet af den ellers så konservative Salling-koncern - pludselig giver sig i kast med e-handel med fragt af varer helt ud til kundens hoveddør. Alt det, som Salling Group ellers har takket klart nej til.

Tricket er, at Netto kun vil sælge kedelige basisvarer på nettet. Det er langt nemmere at håndtere end ferske fødevarer, og det reducerer også omkostningen ved at sende papkasserne det sidste stykke vej ud til forbrugerne.

Varerne skal købes på abonnementsbasis, og det koncept kendes fra pioneren Aarstiderne.com, der sidste år solgte grøntsager og måltidskasser for næsten 700 millioner kroner. I 2017 købte Salling Group den mindre rival Skagenfood og har siden høstet brugbare erfaringer om at sælge gennem abonnement.

Og måske er Netto-direktøren Michael Løve påvirket af sine yngste kunder. En analyse fra Ebeltoft Group har vist, at hele 37 pct. af de danske forbrugere under 37 år er interesserede i abonnementsløsninger på dagligvarer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];