Annonce
Danmark

Analyse: Det var Mette Frederiksen, der pressede Frank Jensen ud

Thomas Funding. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Annonce

”Jeg har sovet på det”. Nogenlunde sådan startede Frank Jensen sit pressemøde mandag formiddag. Han var nået frem til en erkendelse af, at det ikke længere kunne gå.

13 timer forinden var han ellers kommet frem til den diametralt modsatte konklusion. Efter et timelangt møde med Socialdemokratiets bagland i København havde han besluttet at blive siddende og genopstille til næste års kommunalvalg.

Men noget var altså sket hen over natten. En refleksion på baggrund af en god nats søvn. Mediepresset var blevet for stort. Hans sager fyldte for meget. Det var ikke længere muligt at tale om politik. Han måtte gå af.

Den forklaring kunne man selvfølgelig vælge at acceptere. Men journalister er som bekendt konspiratoriske af natur. Det er en arbejdsskade. Ofte stikker der nemlig mere under, end hvad der bliver fortalt.

Det indrømmede Frank Jensen sådan set også selv, da han på pressemødet vrissede af et kritisk spørgsmål fra en journalist og proklamerede, at han aldrig har løjet overfor pressen, hvorefter han dog i samme åndedrag erkendte, at han fra tid til anden har doseret sandheden.

Og det er efter alt at dømme også det, der er tilfældet, når det kommer til begrundelsen for hans afgang. Der er således ikke noget nyt i, at mediepresset var stort, eller at overborgmesterens person stod i vejen for, at Socialdemokratiet i København kunne få lov til igen at tale politik. Det var alt sammen også gældende søndag.

Det eneste nye var, at Mette Frederiksen mandag morgen valgte at sende en skriftlig kommentar til en række medier, hvor hun holdt hovedstadens borgmester ud i strakt arm.

- Jeg vil gerne gøre det klart, at der ikke er truffet nogen konklusion i sagen om Socialdemokratiets næstformand og overborgmester i København, Frank Jensen, skrev Mette Frederiksen.

Selvom det er politikerlingo, så var der ikke noget at tage fejl af. Statsministeren kommunikerede, at hun var dødtræt af sagen, og at hun var bedøvende ligeglad med, om Frank Jensen mente, han kunne fortsætte. Den beslutning lå hos hende.

Det er naturligvis ikke noget, man skriver, hvis man er på vej til at frikende manden. Ergo var Mette Frederiksens skriftlige svar et vink med en vognstang om, at Frank Jensen skulle tage at finde udgangen, ellers ville hun gøre det for ham. To timer efter indkaldte Frank Jensen til pressemøde, og resten er historie.


Frank Jensens afgang letter selvfølgelig her og nu presset på Socialdemokratiet, men det er en stakket frist.


Frank Jensens afgang letter selvfølgelig her og nu presset på Socialdemokratiet, men det er en stakket frist.

Statsministerpartiet har nemlig igangsat en advokatundersøgelse, hvor alle, der måtte føle sig krænkede, bliver opfordret til at fortælle deres historie. Man samler med andre ord alle krænkelsessager til bunke.

Og når advokaterne så om nogle uger er færdige med deres arbejde, skal der trækkes af. Det bliver Socialdemokratiets ledelse, der skal gøre det. Hvilke sager skal føre til repressalier? Hvad skal de være?

Svære valg der kun kan gøre én upopulær. Alle kan have en holdning til metoo, og de er vidt forskellige. Nogle mener, man skyder gråspurve med kanoner, andre virker til at have en bagudrettet nultolerance overfor alle former for krænkelser og upassende opførsel.

Mette Frederiksen bliver nødt til at lægge en linje, hvor hun for en stor del af de mindre alvorlige sager lader folk slippe med en advarsel i fortrolighed. Begynder hun i offentlighed at straffe alt og alle årtier tilbage i tiden, vil der være så mange sager i Socialdemokratiet, at det vil ende i et blodbad, der kan sende partiet ud i en regulær nedsmeltning.

Modsat er risikoen ved den tilgang selvfølgelig, at det kommer til at se ud som om, at hun dækker over krænkere i sit eget parti. Mediedynamikken i denne sag er lige så kraftig som en malstrøm, og ender hun først i en nedadgående spiral, kan det blive voldsomt farligt.

Det var nemt af fyre Frank Jensen. Alle andre end Frank Jensen kunne se, at han måtte gå. Både fordi han gjort, hvad han havde gjort, men også fordi situationen var uholdbar. Der var ingen tvivl. Det bliver der til gengæld masser af, når Mette Frederiksen lige om lidt skal beslutte sig for, hvor den hårfine metoo-grænse går i Socialdemokratiet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Ekstra julegave som tak for indsatsen

Coronavirus

Live: Ifølge medie tilbageholdt Heunicke også oplysninger om minksmitte

Annonce