x
Annonce
Klima

Amsterdams kanaler bliver fri for dieselos

Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Skibene i de mange kanaler i den hollandske hovedstad skal fremover drives af elmotorer for at give renere luft og beskytte klimaet.

I Amsterdam er der over 100 kilometer kanaler, der historisk har bundet byen sammen, og som i dag er meget populære blandt turister. Omkring 320 turistbåde sejler hver dag i op til 14 timer for at give de i alt fire millioner årlige turister en sejltur på kanalerne, og dertil kommer andre kommercielle skibe, samt private både.

Skibenes mange dieselmotorer har ikke været gode for luftkvaliteten. Men byen er nu godt i gang med at lægge om, så bådene fremover skal drives af elmotorer og batterier i stedet for den osende olie. Amsterdams nye borgmester har besluttet, at dieselmotorer helt skal forbydes at sejle på byens kanaler fra 2025. Allerede nu er tre fjerdedele af de kommercielle både blevet moderniseret, så de sejler på el. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det giver også udfordringer. For selvom de kommercielle både er langt fremme med at blive udskiftet, står det anderledes til med Amsterdams cirka 12.000 private fartøjer. Det vurderes, at kun fem procent af dem indtil nu er blevet lagt om til el, og omlægningen vurderes at koste mellem 4.000 og 40.000 euro pr. båd. Mange af fartøjerne forventes derfor at blive solgt videre i de kommende år.

Annonce

Til gengæld er byen ved at udrulle et net af ladestationer, så ejerne af el-både kan oplade deres batterier. Der forventes at blive oprettet 100 opladningsteder inden udgangen af 2021. Samtidig er der blevet søsat pramme med kæmpebatterier indbygget i fragtcontainere. Batterierne bliver opladet af lokalt produceret vedvarende energi, og skibene kan så trække strøm fra batterierne. Det hjælper med at klare spidsbelastningen i april og maj, hvor de større flodkrydstogtskibe kan slukke deres dieselmotorer, mens de ligger til kaj i krydstogtsæsonen.

Mindre dieselos er ikke kun en fordel for luftkvaliteten, men også for klimaet. Siden Holland i 2016 skrev under på Parisaftalen, er den hollandske regering blevet presset af klimaaktivister til at skærpe sine klimaambitioner. Lige før jul blev Hollands regering dømt ved højesteretten i Haag til øjeblikkeligt at opjustere klimamålet, så målet er 25 procent mindre CO2 i 2020 i stedet for det tidligere reduktionsmål på 17 procent.

Kanalbådene er ikke det eneste grønne initiativ, Holland har lanceret i de seneste år. Alle landets tog kører nu på 100 procent strøm fra vindmøller, og landet er også i gang med at søsætte verdens første flydende solcellekraftværk, der skal ligge 15 kilometer ude fra kysten.

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce