Annonce
Struer

Amerikansk virksomhed satser stort i Struer: 40 nye ansatte på et år

Søren Jacobsen, Vice President, Global Innovation & Development EU for amerikanske Philips-Medisize, har i løbet af det senste år hentet 40 nye ingeniører til virksomheden, og med store investeringer fra hovedkvarteret i USA på vej, er der udsigt til at få skabt endnu flere arbejdspladser på virksomhedens danske hovedkvarter her på Gimsinglundvej i Struer. Foto: Frede Stengaard
40 nye ingeniører ansat i løbet af det seneste år, så staben nu er oppe på 140, og flere på vej

Struer: Philips-Medisize i Struer har i løbet af det seneste års tid ansat 40 nye ingeniører, så staben i dag er oppe på 140, og både omsætning og overskud er i så kraftig vækst, at de amerikanske ejere på hovedkvarteret i Hudson, Wisconsin, har besluttet at satse stort på en udvidelse i Danmark - og dermed også i Struer, hvor omsætningen i 2018 nåede op på 210 millioner kroner med en bundlinje, som viste et overskud på 20 millioner kroner.

Det første gode tegn på, at Philips-Medisize satser stort på Struer, var et opkøb af det tidligere hovedkvarter for B&O Medicom, som blev opført med første spadestik til byggeriet på Gimsinglundvej i 1999.

Dengang var det for at samle udviklingen af nye produkter til medicinalindustrien og produktionen af blandt andet insulinpenne til Novo Nordisk under samme tag, i stedet for at have virksomhedens ansatte spredt på fire forskellige adresser i byen.

Annonce

Vi arbejder jo stort set udelukkende med udvikling og innovation. Vi har ikke længere en produktion af betydning, men vi har længe haft behov for at kunne tilbyde en leverance af produkter, som kan bruges i de kliniske testprogrammer, som skal gennemføres, for at hele produktpakken fra en bestemt kunde kan blive godkendt.

Søren Jacobsen, Vice President, Global Innovation & Development EU, Philips-Medisize, Struer

Vi taler om millioner

Siden da er det gået både op og ned, og den eneste reminiscens efter tiden med B&O som drivkraft i udviklingen er et par højttalere i gangen, som fører ind mod trappen op til receptionen.

- Dem har vi beholdt, konstaterer Søren Jacobsen, hvis officielle titel i koncernen er Vice President, Global Innovation & Development EU for amerikanske Philips-Medisize.

Men derudover er alle bånd nu brudt.

- Indtil for et par måneder siden betalte vi husleje til B&O, fortæller Søren Jacobsen. Men hele matriklen er altså nu købt af Philips-Medisize.

Søren Jacobsen ønsker ikke at oplyse prisen, og han ønsker heller ikke at oplyse, hvor meget de amerikanske ejere af Struer-afdelingen af Philips-Medisize vil investere i Danmark.

- Men vi taler om millioner, konstaterer han og lukker via en gennemgang i bygningens kælder avisen ind i det store tomme fabrikslokale i bygningens hjerte, hvor Philips-Medisize har bevilget penge til en helt ny produktionslinje, som vil blive bygget op under så godt som sterile forhold.

Bygning i bygningen

- Det bliver en bygning i bygningen, forklarer Søren Jacobsen og fortæller, hvordan produktionen kommer til at finde sted i et 500 kvadratmeter stort lokale med overtryk og et ventilationsanlæg i konstant drift for at kunne sikre sig, at der ikke slipper det mindste lille mikroskopiske spor af fremmedelementer ind.

- Vi skal være helt sikre på, at vi kan overholde alle krav fra medicinalindustrien, konstaterer han og glæder sig over, at ingeniørerne, som arbejder for Philips-Medizice i Struer nu får mulighed for at give kunderne i den globale medicinalindustri et endnu bedre tilbud end i dag.

- Vi arbejder jo stort set udelukkende med udvikling og innovation. Vi har ikke længere en produktion af betydning, men vi har længe haft behov for at kunne tilbyde en leverance af produkter, som kan bruges i de kliniske testprogrammer, som skal gennemføres, for at hele produktpakken fra en bestemt kunde kan blive godkendt, forklarer Søren Jacobsen.

Alt sammen i et tæt samarbejde med kunder inden for medicinalindustrien, og Søren Jacobsen kan derfor ikke afsløre så mange detaljer om de enkelte produkter. Men formålet med alle de mange projekter på virksomheden er at gøre det nemmere og mere enkelt for den enkelte at administrere den ordinerede medicin.

5900 medarbejdere

Akkurat som det var tilfældet, da B&O i sin tid fik skabt en god forretning på fremstilling af insulinpenne til Novo Nordisk.

I dag står Søren Jacobsen bare i spidsen for en helt anden virksomhed, hvor medarbejderne blandt andet arbejder med mere avancerede løsninger.

- Udviklingsarbejdet strækker sig som regel over et par år, forklarer han, og derefter følger så en klinisk testfase, inden den endelige løsning kan blive godkendt og taget i brug.

- Det er der, vi nu kan levere med en produktion af de første produkter til testfasen i de nye renrums-faciliteter, når der er tale om en produktion af måske 100.000 enheder, forklarer Søren Jacobsen.

Når produktionen så kommer op i en lidt større skala, når produkterne bliver godkendt, vil den så blive lagt ud til nogle af de øvrige 26 fabrikker, som Philips-Medisize har i drift globalt.

Tilbage til København

Men testfasen kan altså fremover gennemføres med produkter produceret i Struer med opbakning fra hovedkvarteret i Hudson, Wisconsin, og det betyder så også, at Philips-Medisize vil få behov for endnu flere ansatte.

- Vi er allerede i gang med rekrutteringen, fortæller Søren Jacobsen, som både finder kandidater til de ledige job lokalt og så langt væk som Indien.

Ja, selv et par ingeniører fra København har bidt på krogen og søgt job hos Philips-Medisize i Struer inden for det seneste års tid.

De er så stærkt på vej tilbage mod hovedstaden.

- Vi udvider i Struer. Philips-Medisize satser på afdelingen her i Vestjylland, understreger Søren Jacobsen.

Men samtidig udvider de amerikanske ejere og afdelingen i Struer med en afdeling i København.

- Det er helt nyt. Men de første medarbejdere er ansat, og vi åbnede forrige fredag. I starten får vi plads til 25 - men med mulighed for en udvidelse, så der bliver plads til 120, forklarer Søren Jacobsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev For abonnenter

Læserbrev: Fåreavler er selvforskyldt årsag til angreb på sine får

Debat: Fåreavler, Morten Thøgersen, Råsted/Vemb, har igen selvforskyldt haft angreb på sine får, der fortsat kun er beskyttet af et utilstrækkelig lavt, flytbart hegn. Og som sidst, igen beklager sig over regeringen, og skubber på den måde sit ansvar for dyrene over på regeringen. Dette synes i øvrigt at være standard ingen for landbruget, at lade andre betale. Det er dog langt fra det første ulveangreb på får i indhegninger, der er helt utilstrækkelige. Og derfor langt fra det første ulveangreb på ubeskyttede får, hvor ejeren giver ulven ansvar for noget, der helt klart er ejernes eget ansvar. Der er hos Morten Thøgersen denne gang tale om 20-25 dræbte får, der med stor sandsynlighed ikke er dræbt på en gang, men over flere dage/uger, som det også blev påpeget ved det seneste angreb i efteråret 2019, hvor han mistede 83 får, hvilket dengang røbende det manglende opsyn med dyrene. Han bor ikke i ulvezonen. så der er ikke krav om dagligt tilsyn med får. Men i almindelighed forventes det sker i respekt for dyrene. Endvidere bør ulvezonen udvides, dersom det er en ulv, der har haft let spil til at dræbe fårene, og ikke nogle bortløbende hunde. Vildtkonsulent, Jens Henrik Jakobsen, der indsamlede DNA til analyse, kunne igen oplyse, at Morten Thøgersens hegn ikke var ulvesikret. Til kanalen TV Midtvest fortæller Morten Thøgersen, at han er træt og frustreret over situationen. Hvilket han bestemt ikke er ene om. For det nærmer sig tilbagevendende kynisk ligegyldighed med dyrene, og det år efter år. - Nu skal der snart ske noget i det her land. Det kan ikke passe, at politikere ikke gør noget ved det. At miljøministeren vil have et hegn, jeg ikke kan bruge til noget. Det bliver kun værre. Jeg må jo ikke skyde ulvene, fortæller han til tvmv. Vi lever i 2020 med en accelererende udryddelse af artsdiversiteten, hvor landbruget er en af hovedårsagerne og ikke ulven, der er et væsentligt toprovdyr i natursystemet, og ikke i 1820, hvor mange rovdyr og rovfugle i enfoldighedens navn blev udryddet i landet, da de ikke lige passede ind med den tids herremænd, jæger og landbrugsinteresser. Er det vilkårene i dagens Danmark kan en hobbyaktivitet som jagt helt forbydes for at beskytte naturens rovdyr, og fåreavl kan dikteres kun må ske på øerne, som også store landbrugsområder skal gives tilbage til naturen. Så det er nye tider! Følgende regler gælder i dag i de udpegede ulvezoner: ”Hvis man som husdyrholder inden for et af de udpegede områder ikke etablerer ulvesikre hegn eller misvedligeholder et ulvesikkert hegn, så det ikke opfylder ovenstående definition på et ulvesikkert hegn, medfører det, at der efter gentagne ulveangreb (som udgangspunkt to ulveangreb, men beror på konkret vurdering) ikke udbetales yderligere kompensation ved tab af dyr.” Det gælder for Morten Thøgersen, som det gælder en hvilken som helst anden virksomhed, at de skal leve op til gældende love og regler, og det gælder naturligvis også for fåreavlerne. Og er økonomien ikke til at loven overholdes, må virksomheden lukke ned.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Ulfborg/Vemb

Mand omkommet i drukneulykke

Annonce