Udland

Amerikansk by under opioidkrise: Overdoserne stoppede aldrig

Yves Herman/Reuters
Et nyt forlig er indgået i sag om afhængighedsskabende opioider. Men skaderne er uoprettelige, lyder det.

I den amerikanske by Akron i delstaten Ohio kunne myndighederne til sidst slet ikke følge med længere.

Da den såkaldte opioidepidemi var på sit værste niveau tilbage i 2016, oplevede byen konstant overdoser, og den lokale retsmediciner var sågar nødsaget til at indkalde nedkølede lastbiler med plads til lig.

Det fortæller flere folk fra byen i det nordlige USA.

- Det føltes, som om det aldrig ville stoppe, lyder det fra Lisa Kohler, den hovedansvarlige retsmediciner i byen under krisen.

Onsdag indgik skaberen af OxyContin, Purdue Pharma, der er udpeget som en af epidemiens helt store syndere, et storstilet forlig.

I alt 12 milliarder dollar skal medicinalselskabet angiveligt betale i erstatning til over 2000 byer, distrikter, myndigheder og mere end 20 stater.

3,7 millioner dollar er afsat til Akron.

Pengene betyder dog ikke alverden for byens borgere.

- Den overvældende følelse af håbløshed, der ramte vores samfund i 2016, den kan man ikke sætte en pris på, sagde Greta Johnson, der tidligere var anklager i området, tilbage i januar.

- Hver dag havde aviserne historier om overdoser. Man kunne ikke færdes i samfundet uden at møde grædende mødre, der talte om deres børn.

Opioider er en gruppe af stærkt smertestillende og vanedannende stoffer.

Purdue Pharma er blandt de selskaber, der anklages for at bidrage til stor opioid-afhængighed i USA. De skal have markedsført de receptpligtige opioider aggressivt uden at oplyse om risikoen for vedvarende afhængighed.

- Vi tager imod 45.000 opkald om året, og det blev bare ved med at stige og stige, siger Clarence Tucker, der er leder ved Akrons beredskabstjeneste.

- Nogle gange kunne man få et opkald om en overdosis, og man kørte ud for at vække dem. Senere samme eftermiddag kunne man risikere at skulle ud til den samme adresse igen, siger han.

Også Thomas Heitic, der arbejder på en restaurant i området, husker krisen.

- Vores retsmediciner blev nødt til at indkalde nedkølede lastbiler, fordi ligene hobede sig op. Vi bliver nødt til at bruge pengene på behandling, siger han.

Ifølge USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse kostede afhængigheden omkring 400.000 personer livet fra 1999 til 2017.

/ritzau/AP

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

HB

Se billederne: En frustrerende kamp for HB

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce