Annonce
Udland

Amerikaner slår rekord med 54 timers svømmetur i Den Engelske Kanal

På grund af strøm kom den 37-årige Sarah Thomas til at svømme 209 kilometer uden pause.

Den 37-årige amerikaner Sarah Thomas blev tirsdag den første person, som har svømmet over Den Engelske Kanal fire gange uden pause.

Maratonsvømmeren begyndte på den første krydsning af kanalen tidligt søndag og sluttede mere end 54 timer senere - efter at have krydset farvandet fire gange, rapporterer BBC.

Tidligere har tre svømmere krydset Den Engelske Kanal tre gange uden stop.

Sarah Thomas, som sidste år blev behandlet for brystkræft, har dedikeret sin bedrift til "alle de overlevende derude".

Hun siger, at hun brugte svømningen som middel til at klare sig gennem kræftbehandlingen.

Det var beregnet, at Sarah Thomas skulle tilbagelægge en samlet strækning på knap 129 kilometer (80 miles), men på grund af stærk tidevandsstrøm og tidevandsbølger kom hun næsten til at svømme 209 kilometer (130 miles).

- Det er en triumf. Hun har testet grænserne for menneskelig udholdenhed, siger den officielle kontrollant af rekordforsøget, Kevin Murphy.

- Det er overvældende og fantastisk inspirerende. Vi var alle meget bevægede til sidst, tilføjer han.

Thomas fejrede sin rekord i Dover - med champagne og chokolade, rapporterer BBC.

Hun svømmede nonstop i 54 timer og 10 minutter.

Hun svømmede over Den Engelske Kanal første gang i 2012 og igen i 2016.

Hun skrev forud for rekordsvømningen på Facebook lørdag, at hun havde ventet i to år på denne svømning.

- Er jeg 100 procent i form? Nej, men jeg er i den bedst mulige form for mig lige nu, og efter det, som jeg har været igennem, så har jeg mere ild og kamp i mig end nogensinde før.

/ritzau/


Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce