Annonce
Udland

Ambassadør: Danskere bosat i Storbritannien kan sove trygt

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Det store spørgsmål er, hvor svært det bliver i fremtiden for danskere at få lov at flytte til Storbritannien.

Selv om Storbritannien efter torsdagens parlamentsvalg har direkte kurs mod en udtræden af EU, behøver danskere, der bor i landet, ikke frygte fremtiden.

Deres forhold ændrer sig stort set ikke, selv om de er EU-borgere, og Storbritannien siger farvel til unionen.

Det forklarer Danmarks ambassadør i Storbritannien, Lars Thuesen.

- De, der er her i dag på legalt ophold, har ret til at blive her fremover.

- De bliver ikke smidt ud, og de bevarer de rettigheder, de har til sundhedshjælp og til eksempelvis at få overført ydelser fra det danske system. Så de danskere, der er her, kan sove relativt trygt om natten, siger han.

At EU-borgere beholder deres rettigheder i Storbritannien følger af den udtrædelsesaftale, som landet har forhandlet med EU, og som ventes godkendt af det britiske parlament.

En enkelt ændring er der dog. Udlændinge med ophold i Storbritannien skal registrere sig. Der er intet folkeregister eller CPR-system i landet, men fremover vil briterne have styr på, hvem der opholder sig på britisk jord.

Indtil videre har 11.000 danskere registreret sig.

Anderledes usikker er fremtiden for de danskere, der på nuværende tidspunkt bor i Danmark, men som senere ønsker at slå sig ned på britisk grund.

Ved torsdagens valg sejrede premierminister Boris Johnson og Det Konservative Parti stort. Dermed er der banet vej for, at briterne udtræder af EU med udgangen af januar 2020, som er Boris Johnsons ønske.

Derefter følger en overgangsperiode, hvor de nuværende regler for migration til landet fortsat vil gælde.

- Men på et tidspunkt vil situationen ændre sig markant, siger Lars Thuesen.

Han forklarer, at der nu venter et arbejde med at nå en aftale om forholdene mellem EU-landene og Storbritannien, når brexit er overstået.

- Briternes udgangspunkt er, at EU-borgere fremover skal sidestilles med alle andre landes borgere, siger ambassadøren.

Premierminister Boris Johnson har givet udtryk for, at han vil indføre et pointsystem for udenlandske borgere.

Det betyder, at man vil skulle dokumentere, at man har den rette uddannelse, erfaring og de rigtige sprogkundskaber, for at få mulighed for at få en arbejdstilladelse i Storbritannien, forklarer Lars Thuesen.

- I øjeblikket sker det per automatik. Hvis du er dansker og finder et arbejde i Storbritannien, har du ret til at være her. Den mulighed forsvinder. Det vil blive mere kompliceret, og det vil ikke være alle, der vil få adgang.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev For abonnenter

Læserbrev: Fåreavler er selvforskyldt årsag til angreb på sine får

Debat: Fåreavler, Morten Thøgersen, Råsted/Vemb, har igen selvforskyldt haft angreb på sine får, der fortsat kun er beskyttet af et utilstrækkelig lavt, flytbart hegn. Og som sidst, igen beklager sig over regeringen, og skubber på den måde sit ansvar for dyrene over på regeringen. Dette synes i øvrigt at være standard ingen for landbruget, at lade andre betale. Det er dog langt fra det første ulveangreb på får i indhegninger, der er helt utilstrækkelige. Og derfor langt fra det første ulveangreb på ubeskyttede får, hvor ejeren giver ulven ansvar for noget, der helt klart er ejernes eget ansvar. Der er hos Morten Thøgersen denne gang tale om 20-25 dræbte får, der med stor sandsynlighed ikke er dræbt på en gang, men over flere dage/uger, som det også blev påpeget ved det seneste angreb i efteråret 2019, hvor han mistede 83 får, hvilket dengang røbende det manglende opsyn med dyrene. Han bor ikke i ulvezonen. så der er ikke krav om dagligt tilsyn med får. Men i almindelighed forventes det sker i respekt for dyrene. Endvidere bør ulvezonen udvides, dersom det er en ulv, der har haft let spil til at dræbe fårene, og ikke nogle bortløbende hunde. Vildtkonsulent, Jens Henrik Jakobsen, der indsamlede DNA til analyse, kunne igen oplyse, at Morten Thøgersens hegn ikke var ulvesikret. Til kanalen TV Midtvest fortæller Morten Thøgersen, at han er træt og frustreret over situationen. Hvilket han bestemt ikke er ene om. For det nærmer sig tilbagevendende kynisk ligegyldighed med dyrene, og det år efter år. - Nu skal der snart ske noget i det her land. Det kan ikke passe, at politikere ikke gør noget ved det. At miljøministeren vil have et hegn, jeg ikke kan bruge til noget. Det bliver kun værre. Jeg må jo ikke skyde ulvene, fortæller han til tvmv. Vi lever i 2020 med en accelererende udryddelse af artsdiversiteten, hvor landbruget er en af hovedårsagerne og ikke ulven, der er et væsentligt toprovdyr i natursystemet, og ikke i 1820, hvor mange rovdyr og rovfugle i enfoldighedens navn blev udryddet i landet, da de ikke lige passede ind med den tids herremænd, jæger og landbrugsinteresser. Er det vilkårene i dagens Danmark kan en hobbyaktivitet som jagt helt forbydes for at beskytte naturens rovdyr, og fåreavl kan dikteres kun må ske på øerne, som også store landbrugsområder skal gives tilbage til naturen. Så det er nye tider! Følgende regler gælder i dag i de udpegede ulvezoner: ”Hvis man som husdyrholder inden for et af de udpegede områder ikke etablerer ulvesikre hegn eller misvedligeholder et ulvesikkert hegn, så det ikke opfylder ovenstående definition på et ulvesikkert hegn, medfører det, at der efter gentagne ulveangreb (som udgangspunkt to ulveangreb, men beror på konkret vurdering) ikke udbetales yderligere kompensation ved tab af dyr.” Det gælder for Morten Thøgersen, som det gælder en hvilken som helst anden virksomhed, at de skal leve op til gældende love og regler, og det gælder naturligvis også for fåreavlerne. Og er økonomien ikke til at loven overholdes, må virksomheden lukke ned.

112

Uro i nattelivet i weekenden

Ulfborg/Vemb

Mand omkommet i drukneulykke

Annonce