Annonce
Mærkedage

Alt er ikke til at grine af for Chandler

Optur på lærredet blev fulgt af nedtur i privatlivet. Mandag den 19. august fylder Venner-stjernen Matthew Perry 50 år - med en del ar på sjælen. (Arkivfoto) Neil Hall/Reuters
Matthew Perry var sjov og glad som Chandler i "Venner", men privatlivet var tynget af alkohol og stoffer. Den 19. august fylder den plagede sitcom-stjerne 50.

50 år: I ti år var han manden med den kvikke bemærkning, der på det amerikanske sitcom-show "Venner" fik dåselatteren til at bryde ud.

Rollen som Chandler Bing gav Matthew Perry enorm berømmelse og en solid formue, men succesen på skærmen fulgte den verdenskendte skuespiller op med en lige så solid deroute i privatlivet.

Når Perry mandag den 19. august fylder 50 år, kan han derfor se tilbage på flere indlæggelser for både alkohol- og pillemisbrug.

Det så ellers lyst ud, da Matthew Perry i 1980'erne flyttede fra sin canadiske mor i storbyen Ottawa for at slutte sig til sin amerikanske skuespillerfar i Los Angeles.

I Canada havde Perry været en af sit lands bedste ungdomstennisspillere, men i USA lagde han ketsjersporten til side for at satse helhjertet på skuespillet.

Frem mod gennembruddet i "Venner" havde Matthew Perry flere mindre roller i amerikanske serier - heriblandt rollen som den selvmordstruede rigmandssøn Roger Azarian i hitserien "Beverly Hills 90210".

"Venner" kørte over ti sæsoner fra 1994-2004.

I flere interview har Matthew Perry senere erkendt, at han ofte var stærkt plaget af sine misbrug under optagelserne, der også i flere af de senere sæsoner blev tilrettelagt efter Perrys indlæggelser.

Som mange andre Hollywood-stjerner blev han afhængig af det receptpligtige medicin Vicodin, der dulmer smerter og angiveligt giver en heroinlignende rus.

I årene efter "Venner" havde Perry flere roller i Hollywood-film og medvirkede også i mindre roller i andre serier.

Hans eget forsøg på at lave et comeback til seriehimlen hed "Mr Sunshine" og havde Perry i hovedrollen.

"Mr. Sunshine" blev dog lukket ned efter en enkelt sæson i 2011, og Matthew Perry har ikke lavet de store ting på skærmen siden da.

I stedet har han kastet sig over opkøb af ejendomme og er begyndt at skrive skuespil.

Hans debut, "The End of Longing", fik i 2016 debut i London og året efter i New York.

Stykket er en mørk komedie, der handler om fire mennesker i 40-års-alderen, der slider for at finde ud af, hvad livet går ud på.

Anmeldere i både Storbritannien og USA sablede stykket ned.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Nye afsløringer af sjusk og rod: Kommunens kort betalte for værtshusbesøg, boksebilletter og Apple Watch

Leder For abonnenter

Den socialdemokratiske pølsefabrik

Politik er sjældent kønt. Som den tidligere tyske rigskansler Bismark sagde: "Jo mindre folk ved om, hvordan man laver pølser og politik, jo bedre sover de." Det er sikkert ikke helt forkert. Der er næppe mange, der har fået væsentligt meget mere tillid til landets politikere efter at have set den mail, som blev lækket fra Socialdemokratiet omkring de forestående forhandlinger om en ny kommunal udligningsordning. Her fremgår det, at finansministerens særlige rådgiver sammen med to ledende medarbejdere i AIA (Socialdemokraternes informationskontor red.) skal stå for ”historier på Venstre (…) på baggrund af svar fra forhandlinger og andet”.” Med andre ord; regeringens folk skal angribe Venstre på sociale medier og i rigtige medier, mens man samtidig forhandler med dem. Man fristes naturligvis til at spørge, hvorfor dog begynde at angribe sin forhandlingspartner, mens man forsøger at lande en aftale i et fortroligt rum? Men det svar får man aldrig som et rigtigt svar, der giver nogen objektiv mening uden for Christiansborgs tykke mure. Sådan er politik åbenbart bare. Sådan er det at lave pølser. Nu er Socialdemokraterne næppe ene om at have strategier for, hvordan man bedst mulig nedgør og forsøger at ydmyge sine politiske modstandere. Man kan dog med rette undres over, at det skal ske ved at bruge skattebetalte personlige rådgivere og statsfinansierede partiapparater til at lave smudskampagner. I tilfældet Socialdemokraterne kan det desuden virke helt overflødigt. Modsat Venstre har partiet jo vist, at det faktisk godt kan lade sig gøre at have en et-parti regering, der ikke hele tiden balancerer på randen af sammenbrud. Læg dertil at oppositionen anført af Venstre satdig virker som om, at den ikke har nogen form for selvstændig politik. Det værste i mail-sagen er dog, at udligningsreformen faktisk er rigtig vigtig for kommunerne, der hver dag forsøger at levere den mest borgernære service til landets borgere. De har fortjent en mere seriøs indgang til udligningsspørgsmålet end et stykke absurd politisk skuespil anført af Socialdemokraterne.

Annonce