Annonce
Holstebro

Alle skolens elever har fået en kortere skoledag

Eleverne foretrækker klart den kortere skoleuge. Der er mindre uro, de kan bedre koncentrere sig og det er blevet lettere at få hjælp fra en lærer, fordi der kan flyttes rundt med ressourcerne, så der i nogle timer er fire lærere til at dække de tre klasser på 6. årgang. Foto: Morten Stricker
I Tvis har skolebestyrelsen valgt at forkorte skoledagen ikke bare for de yngste børn, men også for resten af eleverne. Det frigiver penge til at tænke nyt - blandt andet "Onsdagsholdet".

Tvis: Eleverne i 6.A på Tvis Skole har ikke længere tre dage om ugen, hvor de går i skole indtil klokken 15.00 - men kun én enkelt - og det er de glade for.

- Før var det svært at koncentrere sig i sidste time, og så lærer du ikke noget, fortæller Noah Lund på 12 år.

Mathilde Bach synes, at det har givet mindre uro i klassen, og Andrea Bundgaard Sørensen oplever, at hun skal vente kortere tid på at få hjælp af en lærer.

Netop de gode erfaringer med det seneste års forsøg på 5. årgang har fået skolebestyrelsen til at gå så langt, som justeringen af folkeskoleloven giver mulighed for. Det vil sige, at ikke alene indskolingsbørnene, men også eleverne i 4.-9. klasse har fået skåret skoleugen med to timer.

På årsbasis frigiver det 1680 klokketimer, der før var bundet i understøttende undervisning - altså hvad der svarer til knap én ekstra lærer på skolen, og som kan bruges til kvalitetsløft af undervisningen.

- Det giver os nogle muligheder for at parallelkøre undervisningen på en årgang og lave anderledes holddeling og at fokusere på særlige indsatser for både svage og stærke elever, siger skoleleder Solveig Mogensen og tilføjer:

- Det gør, at vi kan nå ud i nogle hjørner, som vi ikke kunne tidligere.

Annonce

Hvad siger folkeskoleloven

Partierne i folkeskoleforligskredsen enedes i januar 2019 om en justering af folkeskolereformen, hvilket blandt andet betyder en kortere skoledag i indskolingen.

Fra skoleåret 2019/20 har alle elever fra 0.-3. klasse fået afkortet skoleugen med to ¼ time.

For resten af skolens elever har politikerne ladet det være op til skolerne selv, om de vil gøre skoleugen kortere. De må dog højst kappe to klokketimer af skoleugen på mellemtrinnet og i overbygningen.

Timerne tages fra den understøttende undervisning.

Tidligere har skolerne kunnet ansøge om på forsøgsbasis at forkorte skoledagen, jævnfør paragraf 16. I Holstebro Kommune har flere skoler søgt, men kun et begrænset antal har fået grønt lys fra Udvalget for Børn og Familie, der har ønsket at give skolereformen tid til at lande.

Drenge mistede gejsten

Blandt andet oplevede skolelederen sidste år, at en god håndfuld 9. klasses drenge kom og bankede på hendes dør for at blive fritaget for tysk eller få reduceret skemaet. De var kørt træt i den folkeskole, som er blevet stadig mere boglig. De gamle valgfag, såsom motorlære, fotolære og sløjd er faldet bort, og de nye valgfag skal afsluttes med en prøve og giver derfor ikke det samme frirum til at lege og eksperimentere.

Blandt andet disse drenge skal "Onsdagsholdet" - en af skolens nye indsatser - komme i møde. Det er projektlignende forløb af to måneders varighed for små hold på seks-til-syv elever. De mødes hver onsdag fra klokken 8-12 i skolens sløjd-lokale for at bygge noget sammen.

Skolelederen understreger, at alle elever i overbygningen kan visiteres til Onsdagsholdet. Den er ikke forbeholdt skoletrætte drenge med kloge hænder.

- Det er lige så meget for den fagligt dygtige elev, der har mistet gejsten, motivationen og er gået i stå. Eller for eleven, som har trukket sig fra fællesskabet eller kun bidrager negativt, for eksempel i rollen som klassens klovn, siger Solveig Mogensen.

Onsdagsholdet lægges i hænderne på lærer Søren Jensen og pædagog Per Sandholm, der meget bevendt også har en uddannelse som tømrer.

- Vi håber, at det for eleverne kan være en AHA-oplevelse, så de får en positiv skoleoplevelse og finder ud af, at de kan få anerkendelse og opmærksomhed ved at indtage en anden rolle i fællesskabet end den negative, siger Søren Jensen.

Det første projekt bliver at bygge to pannabaner, der skal bruges på skolen. Og forældrene skal ikke være nervøse for, at deres unge mennesker spilder tiden på Onsdagsholdet, siger Per Sandholm:

- Der er jo også meget fagligt i det. Eleverne skal bruge både elementer fra dansk og matematik, når de skal udarbejde materialelister og regne med geometriske figurer.

En ekstra kattelem til håndværker-drømmen

For nogle overbygningselever kan Onsdagsholdet også være nåleøjet, der åbner døren til en EUD-uddannelse, som karakteren 00 og -3 ellers truede med at lukke.

- Når vi skal vurdere, om en elev er uddannelsesparat, kigger vi både på elevens faglige, sociale, personlige og praksisfaglige færdigheder. Men det praksisfaglige har vi tidligere har svært ved at vurdere. Det kan vi bedre nu, hvis vi kan se, at eleven er super god til at hamre og banke og regne den ud, påpeger lærer Søren Jensen.

Hovedparten af Holstebros øvrige folkeskoler har også forkortet skoledagen for alle sine elever.

- Det giver muligheder for at lave styrkede indsatser både i forhold til det faglige, det sociale og det trivselsmæssige, siger Ole Priess, leder af Rolf Krake Skolen, der havde et specifikt ønske om at løfte det faglige i overbygningen og både det faglige og trivselsmæssige på mellemtrinnet.

"Onsdagsholdet" er et nyt tiltag på Tvis Skole. Det er rettet mod overbygningselever, der har tabt motivationen, har trukket sig fra fællesskabet eller indtager en negativ rolle i klassen. Onsdagsholdet styres af lærer Søren Jensen og pædagog Per Sandholm. Foto: Morten Stricker.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Gavl styrtet ned i stormvejret

Leder For abonnenter

Det er utroligt...

Vi kunne læse her i bladet i lørdags, at fremtiden for et af de absolut allerstørste sportsarrangementer i hele landsdelen, Holstebro Cup, som afvikles hver påske, er i farezonen for ikke at kunne fortsætte. Ikke fordi der ikke er deltagere, som vil tage til Holstebro i påsken for at spille håndbold. Det vil de gerne, og det bidrager naturligvis til omsætning og markedsføring af byen, at der kommer så mange udøvere, ledere og forældre. Formanden for Holstebro Cup, Karsten Marcussen, har stået i spidsen for arrangementet i årevis, og han har i lige så mange år haft stor opbakning fra en række frivillige, der gør det af lyst og ikke fordi, de selv har børn eller anden personlig interesse i arrangementet. Selvfølgelig får de en personlig oplevelse ud af at være sammen med så mange glade mennesker, men man gør det også, fordi det er vigtigt for en by at have et stort arrangement som Holstebro Cup. Men formanden stopper, når denne udgave er klaret. Og han kan frygte, der er flere af de frivillige, der benytter lejligheden til det samme. Begrundelsen er, at det er blevet et bøvl med samarbejdet med kommunen, og formanden opfatter det som direkte benspænd, når det er særdeles vanskeligt at få praktiske ting til at gå op, og der ingen velvillighed er fra kommunens side. Det er fortrinsvis adgangen til skolerne, hvor der indkvarteres deltagere, der er problemet, og i modsætning til de kommunale skoler, så er der ingen problemer med professionskolerne, gymnasiet med videre. I samme avis beklager udvalgsformanden det, og nu skal tonen have en anden lyd. Det må vi så se, om den får. Men det kan jo ikke være rigtigt, at der skal en formands-afgang og en forsideartikel i det lokale dagblad til, før man opfatter alvoren hos kommunen. En kommune bør forkæle frivilliges initiativer og arbejdslyst, når det drejer sig om sådanne arrangementer, som helt klart er i kommunens store interesse, der bliver arrangeret. Det er ingen naturlov - slet ikke i dag, at der er frivillige, der vil gøre sådan et stort stykke uegennyttigt arbejde, så derfor kan det undre, at der skal så stort et brag til, før man vågner op og aflyser alle benspænd for at erstatte dem med skulderklap og "medvind på alle cykelstier". Hvis det altså sker...

Annonce