Annonce
Holstebro

Alle skolens elever har fået en kortere skoledag

Eleverne foretrækker klart den kortere skoleuge. Der er mindre uro, de kan bedre koncentrere sig og det er blevet lettere at få hjælp fra en lærer, fordi der kan flyttes rundt med ressourcerne, så der i nogle timer er fire lærere til at dække de tre klasser på 6. årgang. Foto: Morten Stricker
I Tvis har skolebestyrelsen valgt at forkorte skoledagen ikke bare for de yngste børn, men også for resten af eleverne. Det frigiver penge til at tænke nyt - blandt andet "Onsdagsholdet".

Tvis: Eleverne i 6.A på Tvis Skole har ikke længere tre dage om ugen, hvor de går i skole indtil klokken 15.00 - men kun én enkelt - og det er de glade for.

- Før var det svært at koncentrere sig i sidste time, og så lærer du ikke noget, fortæller Noah Lund på 12 år.

Mathilde Bach synes, at det har givet mindre uro i klassen, og Andrea Bundgaard Sørensen oplever, at hun skal vente kortere tid på at få hjælp af en lærer.

Netop de gode erfaringer med det seneste års forsøg på 5. årgang har fået skolebestyrelsen til at gå så langt, som justeringen af folkeskoleloven giver mulighed for. Det vil sige, at ikke alene indskolingsbørnene, men også eleverne i 4.-9. klasse har fået skåret skoleugen med to timer.

På årsbasis frigiver det 1680 klokketimer, der før var bundet i understøttende undervisning - altså hvad der svarer til knap én ekstra lærer på skolen, og som kan bruges til kvalitetsløft af undervisningen.

- Det giver os nogle muligheder for at parallelkøre undervisningen på en årgang og lave anderledes holddeling og at fokusere på særlige indsatser for både svage og stærke elever, siger skoleleder Solveig Mogensen og tilføjer:

- Det gør, at vi kan nå ud i nogle hjørner, som vi ikke kunne tidligere.

Hvad siger folkeskoleloven

Partierne i folkeskoleforligskredsen enedes i januar 2019 om en justering af folkeskolereformen, hvilket blandt andet betyder en kortere skoledag i indskolingen.

Fra skoleåret 2019/20 har alle elever fra 0.-3. klasse fået afkortet skoleugen med to ¼ time.

For resten af skolens elever har politikerne ladet det være op til skolerne selv, om de vil gøre skoleugen kortere. De må dog højst kappe to klokketimer af skoleugen på mellemtrinnet og i overbygningen.

Timerne tages fra den understøttende undervisning.

Tidligere har skolerne kunnet ansøge om på forsøgsbasis at forkorte skoledagen, jævnfør paragraf 16. I Holstebro Kommune har flere skoler søgt, men kun et begrænset antal har fået grønt lys fra Udvalget for Børn og Familie, der har ønsket at give skolereformen tid til at lande.

Drenge mistede gejsten

Blandt andet oplevede skolelederen sidste år, at en god håndfuld 9. klasses drenge kom og bankede på hendes dør for at blive fritaget for tysk eller få reduceret skemaet. De var kørt træt i den folkeskole, som er blevet stadig mere boglig. De gamle valgfag, såsom motorlære, fotolære og sløjd er faldet bort, og de nye valgfag skal afsluttes med en prøve og giver derfor ikke det samme frirum til at lege og eksperimentere.

Blandt andet disse drenge skal "Onsdagsholdet" - en af skolens nye indsatser - komme i møde. Det er projektlignende forløb af to måneders varighed for små hold på seks-til-syv elever. De mødes hver onsdag fra klokken 8-12 i skolens sløjd-lokale for at bygge noget sammen.

Skolelederen understreger, at alle elever i overbygningen kan visiteres til Onsdagsholdet. Den er ikke forbeholdt skoletrætte drenge med kloge hænder.

- Det er lige så meget for den fagligt dygtige elev, der har mistet gejsten, motivationen og er gået i stå. Eller for eleven, som har trukket sig fra fællesskabet eller kun bidrager negativt, for eksempel i rollen som klassens klovn, siger Solveig Mogensen.

Onsdagsholdet lægges i hænderne på lærer Søren Jensen og pædagog Per Sandholm, der meget bevendt også har en uddannelse som tømrer.

- Vi håber, at det for eleverne kan være en AHA-oplevelse, så de får en positiv skoleoplevelse og finder ud af, at de kan få anerkendelse og opmærksomhed ved at indtage en anden rolle i fællesskabet end den negative, siger Søren Jensen.

Det første projekt bliver at bygge to pannabaner, der skal bruges på skolen. Og forældrene skal ikke være nervøse for, at deres unge mennesker spilder tiden på Onsdagsholdet, siger Per Sandholm:

- Der er jo også meget fagligt i det. Eleverne skal bruge både elementer fra dansk og matematik, når de skal udarbejde materialelister og regne med geometriske figurer.

En ekstra kattelem til håndværker-drømmen

For nogle overbygningselever kan Onsdagsholdet også være nåleøjet, der åbner døren til en EUD-uddannelse, som karakteren 00 og -3 ellers truede med at lukke.

- Når vi skal vurdere, om en elev er uddannelsesparat, kigger vi både på elevens faglige, sociale, personlige og praksisfaglige færdigheder. Men det praksisfaglige har vi tidligere har svært ved at vurdere. Det kan vi bedre nu, hvis vi kan se, at eleven er super god til at hamre og banke og regne den ud, påpeger lærer Søren Jensen.

Hovedparten af Holstebros øvrige folkeskoler har også forkortet skoledagen for alle sine elever.

- Det giver muligheder for at lave styrkede indsatser både i forhold til det faglige, det sociale og det trivselsmæssige, siger Ole Priess, leder af Rolf Krake Skolen, der havde et specifikt ønske om at løfte det faglige i overbygningen og både det faglige og trivselsmæssige på mellemtrinnet.

"Onsdagsholdet" er et nyt tiltag på Tvis Skole. Det er rettet mod overbygningselever, der har tabt motivationen, har trukket sig fra fællesskabet eller indtager en negativ rolle i klassen. Onsdagsholdet styres af lærer Søren Jensen og pædagog Per Sandholm. Foto: Morten Stricker.
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Læserbrev

Budget. Besparelser gør helhedsplan til varm luft

Debat: Kære folkevalgte I disse dage forhandles budgettet for næste år. Forud - ganske kort forud - for budgetseminaret offentliggøres det, at der alene i 2020 skal spares 845.000 på den stort opslåede og højt priste Helhedsplan. En Helhedsplan, som fra begyndelsen har været fyldt med store visioner for de rammer, vores børn og unge skal vokse op i, men først meget sent i forløbet er blevet konkret på, hvor pengene skal findes. Og trods den lange ventetid, hvor man ellers kunne forvente, der også havde været tid til både mellem- og omregninger, ender man med en forkert beregning. Samlet for årene 2020-2023 har man regnet næsten 1,7 millioner kroner forkert, og har derfor indstillet til at spare henholdsvis 845.000 kroner, 571.000 kroner, 179.000 kroner og 79.000 kroner om året, angiveligt alt sammen ved at undlade at gennemføre den påtænkte og stærkt tiltrængte opnormering i dagtilbudene. Man mistænker, at pressen først sent er informeret som et forsøg på at mildne opstandelsen. Ej heller et ekstraordinært FRU-møde er der blevet indkaldt til. Peter Vestergaard har ellers i et svar i anden sammenhæng til vores forældrebestyrelse for mindre end et halvt år siden udtrykt stor glæde over disse møder, "hvor vi kan drøfte de udfordringer, vi står i". Hvis en regnefejl, som betyder, at alle planer om øget normering i dagtilbuddene slettes med et pennestrøg, ikke er en udfordring, så ved vi ikke, hvad det er. Ja, I har travlt. Ja, måske har I først lige regnet rigtigt. Og nej, der er ikke mange, som jubler af begejstring, når de indkaldes til et møde i ulvetimen med dags varsel. Men det kan på ingen måde retfærdiggøre, at man indstiller til at droppe planerne om at øge normeringen i én af de dårligst normerede kommuner i landet uden først at informere og inddrage forældrebestyrelserne. Det er useriøst at slå ud med armene og invitere "Gud og hvermand" til det ene arrangement efter det andet i jagten på den perfekte Helhedsplan, for derefter at nedjustere den uden at informere nogen som helst. Igen og igen fremhæves det, at høj kvalitet i dagtilbuddene er noget af det vigtigste for et barns udvikling til en sund og levedygtig voksen. God normering kan ikke stå alene som virkemiddel til at opnå god kvalitet - men dårlig normering kan tage livet af selv intentionerne om kvalitet. At droppe at øge normeringen betyder, at kompetent pædagogisk personale fortsat skal "klare det mest presserende", "få puslespillet til at gå op", "få enderne til at mødes" og "slukke ildebrande" i stedet for at bruge deres kompetencer til at skabe høj kvalitet. Helhedsplanen bliver til varm luft, hvis den ene tredjedel - den første og vigtigste for resten af livet - bliver nedprioriteret. Vi henstiller til, at man i budgetforhandlingerne for 2020 kigger én gang til på mulighederne for at finde 845.000 kroner et andet sted end på normeringer i dagtilbuddene. Måske et andet sted i Helhedsplanen, måske ved tilbagevenden til, at den enkelte institution selv fastsætter åbningstiderne, måske på den kommunale kistebund. At sætte al sin lid til regeringens løfte om minimumsnormeringer er ikke godt nok, vi har tidligere set regeringer med store løfter og små resultater. Vi ved ikke, hvor pengene skal findes. Det har vi valgt jer til at vide. Vi håber, I kan leve op til den tillid, I bliver vist, og de store visioner, I med Helhedsplanen har lagt frem.

Annonce