Annonce
Erhverv

Alle Legos klodser skal være grønne inden for ti år

Peter Nicholls/Reuters
Med støtte fra den pengestærke Lego-familie vil legetøjskæmpen inden 2030 lave klodser af bæredygtig plastik.

Mange selskaber forsøger at reducere brugen af plastik, og det samme gør den danske legetøjsproducent Lego.

Inden 2030 skal alle Lego-klodser produceres af noget andet end fossilt plastik og i stedet af bæredygtig plastik lavet af eksempelvis sukkerrør eller træ.

Det skriver Børsen.

- Det er ikke nogen let opgave, og vi er kun nået et stykke i dag, fortæller Niels B. Christiansen, der er administrerende direktør hos Lego, til avisen.

Han tilføjer, at den pengestærke familie bag Lego er villig til at investere flere milliarder i projektet over de næste ti år.

Allerede i 2015 afsatte Lego en milliard kroner til at forske i bæredygtige Lego-klodser. Men indtil videre er det kun op mod to procent af de klodser, der er på markedet, som er lavet af bæredygtige materialer.

Foreløbig er Lego lykkedes med at lave buske og blade til Lego-træer ud af et bæredygtigt materiale, som er lavet af sukkerrør.

Selv om det kun er få procent af Legos produkter, der er lavet af bæredygtigt materiale, tror Niels B. Christiansen på, at der kan ske meget de næste år, som kan gøre produkterne mere bæredygtige.

- Jeg tror, at vi vil se, at det kommer lige så stille, og så kommer det i nogle spring.

- Vi tester masser af forskellige materialer lige nu, og vi tester mange, der ikke virker, før vi finder noget, der virker, siger Niels B. Christiansen til Børsen.

Ud over Lego har en række andre danske selskaber planer om at blive mere bæredygtige i 2030.

Vestas har annonceret en plan om at være CO2-neutral i 2030, mens Novo Nordisk sigter efter at være klimaneutral på drift og transport i 2030.

Derudover har Arla, Danish Crown og Mærsk planer om at være CO2-neutrale i 2050.

Endnu mangler Lego at offentliggøre sit regnskab for 2019.

Det senest offentliggjorte, der altså dækkede over 2018, viste en omsætning på 36,4 milliarder kroner og et overskud efter skat på 8,1 milliard kroner.

Lego er ejet af Kirk-familien, som er en af Danmarks mest velhavende familier.

/ritzau/

Annonce
Link til Børsens artikel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce