x
Annonce
Lemvig

Alle fik et ord at skulle have sagt til borgermøde om det kommende akut- og sundhedshus

Et par hundrede deltog i borgermødet på Lemvig Gymnasium. Foto: Lars Kamstrup
Et par hundrede borgere greb muligheden for at få indflydelse på indholdet af det kommende akut- og sundhedshus

Lemvig: "Det vil jeg glæde mig mest til i det kommende sundhedhedshus".

Det var det sidste spørgsmål, som deltagerne i borgermødet omkring det kommende akut- og sundhedshus i Lemvig kunne svare på, inden de gik hjem. Det var et skriftligt svar, som de lagde i en postkasse, og det var så endnu et forsøg, borgerne kunne gøre på at få indflydelse på indholdet af sundhedshuset.

Efter en række samtale-saloner om indholdet, hvor borgere kunne ytre sig, var der nu dette borgermøde på Lemvig Gymnasium.

- Og når vi samler indtrykkede fra det op på en workshop med indbudte deltagere 14. maj, så laver vi en handleplan til det hus, som vi forventer vil stå klar til sommeren 2020. Nogle siger, at det er besluttet på forhånd, hvad det skal indeholde, og hvordan det skal se ud. Det kan jeg afkræfte. Der er ikke sat en eneste streg til byggeriet, for vi ved endnu ikke, hvad indholdet er.

Sådan afsluttede formanden for regionens udvalg for nære sundhedstilbud Annete Roed (S) borgermødet, som havde et stort deltagerantal på omkring de 200. Det overraskede ikke mindst de regionale arrangører positivt. De har arrangeret flere andre borgermøder, hvor deltagerantallet lå mellem 10 og 40.

- Jeg havde håbet på 100 her i Lemvig. Og så kommer der så mange. Det er langt over, hvad vi havde forventet, sagde lederen af samtale-salonerne, Susanne Hyldborg, i en pause under borgermødet.

De kommunale arrangører var også godt tilfreds, men her var overraskelsen måske ikke så stor, da man også havde forventet mange deltagere på et spørgsmål, som optager mange.

Annonce

Grupperne

Deltagerne kunne tage et kort og deltage i en af fem slags grupper på borgermødet. Faktisk var der et sjette spørgsmål, nemlig om hvordan unge kan inddrages. men da der ikke var nogen unge på borgermødet, puttede man lige så stille det spørgsmål væk.

De øvrige var:

Hvad kan man selv gøre som borger?

Tryghed og trivsel gennem sundhedshuset.

Synlighed af sundhedshuset for alle generationer.

Almen praksis.

Forebyggelse og sundhedsfremme.

Alle fik et ord at skulle have sagt

Det blev et borgermøde, hvor alle fik et ord at skulle have sagt. Ved indgangen blev man bedt om at tage et kort med et emne, som interesserede en. Efter en række oplæg blev deltagerne placeret ved borde med andre med samme kort, og så gik snakken, hvor alle kunne komme med input til, hvad de syntes om netop det. Politikere og embedsmænd blandede sig i grupperne, så de med egne ører kunne høre, hvad der optager folk. Alle konklusioner og ideer blev skrevet ned, så der kunne stilles spørgsmål senere til et panel, og som kan indgå i den videre diskussion af, hvad akut- og sundhedshuset skal indeholde.

Regionen havde arrangeret sammen med kommunen, og regionen har satset så meget på at inddrage borgerne, at man samtidig har lavet et forskningsforsøg ud af det, så man kan se, om det er denne måde, man fremover skal engagere borgerne på, når der er vigtige investeringer, der skal gøres. Derfor var der også videooptagelser og journalister rundt i salen for at følge, hvad der skete.

Også anden næstformanden i regionsrådet og folketingsmedlem Carsten Kissmeyer, havde taget turne til Lemvig for ved selvsyn at se, hvordan borgerinddragelsen foregik. Han deltog på lige fod med andre i gruppearbejdet ved bordene, akkurat som de mange fremmødte byrådsmedlemmer fra Lemvig Kommune gjorde.

Nærhed og tryghed

Lemvig Kommune har afsat 15 millioner kroner til projektet, og borgmester Erik Flyvholm (V) lagde i sin indledning vægt på vigtigheden af nærhed og tryghed i det kommende tilbud, og som skal være med til at gøre Lemvig til et godt sted at være for lokalbefolkningen. Han roste samarbejdet med regionen, og Annette Roed, kvitterede med at følge de samme tanker, som man har fra kommunens side.

De var enige om, at det ikke blot gælder behandling af sygdomme. Det er også forebyggelse og sundhedsfremme, der skal skabes via et tværfagligt miljø, og hvor lokale aktiviteter, der kan styrke folkesundheden, gerne må supplere de sundhedsfaglige tilbud. Her sætter kun fantasien grænser, og det var denne fantasi, der nu bliver udfordret ved borgerinddragelsen med de mange idéer, der nu er kommet på bordet til den videre behandling.

Ved indgangen trak man et kort med et spørgsmål, som man så diskuterede i grupper. Foto: Lars Kamstrup
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce