Annonce
Lemvig

Alle fik et ord at skulle have sagt til borgermøde om det kommende akut- og sundhedshus

Et par hundrede deltog i borgermødet på Lemvig Gymnasium. Foto: Lars Kamstrup
Et par hundrede borgere greb muligheden for at få indflydelse på indholdet af det kommende akut- og sundhedshus

Lemvig: "Det vil jeg glæde mig mest til i det kommende sundhedhedshus".

Det var det sidste spørgsmål, som deltagerne i borgermødet omkring det kommende akut- og sundhedshus i Lemvig kunne svare på, inden de gik hjem. Det var et skriftligt svar, som de lagde i en postkasse, og det var så endnu et forsøg, borgerne kunne gøre på at få indflydelse på indholdet af sundhedshuset.

Efter en række samtale-saloner om indholdet, hvor borgere kunne ytre sig, var der nu dette borgermøde på Lemvig Gymnasium.

- Og når vi samler indtrykkede fra det op på en workshop med indbudte deltagere 14. maj, så laver vi en handleplan til det hus, som vi forventer vil stå klar til sommeren 2020. Nogle siger, at det er besluttet på forhånd, hvad det skal indeholde, og hvordan det skal se ud. Det kan jeg afkræfte. Der er ikke sat en eneste streg til byggeriet, for vi ved endnu ikke, hvad indholdet er.

Sådan afsluttede formanden for regionens udvalg for nære sundhedstilbud Annete Roed (S) borgermødet, som havde et stort deltagerantal på omkring de 200. Det overraskede ikke mindst de regionale arrangører positivt. De har arrangeret flere andre borgermøder, hvor deltagerantallet lå mellem 10 og 40.

- Jeg havde håbet på 100 her i Lemvig. Og så kommer der så mange. Det er langt over, hvad vi havde forventet, sagde lederen af samtale-salonerne, Susanne Hyldborg, i en pause under borgermødet.

De kommunale arrangører var også godt tilfreds, men her var overraskelsen måske ikke så stor, da man også havde forventet mange deltagere på et spørgsmål, som optager mange.

Grupperne

Deltagerne kunne tage et kort og deltage i en af fem slags grupper på borgermødet. Faktisk var der et sjette spørgsmål, nemlig om hvordan unge kan inddrages. men da der ikke var nogen unge på borgermødet, puttede man lige så stille det spørgsmål væk.

De øvrige var:

Hvad kan man selv gøre som borger?

Tryghed og trivsel gennem sundhedshuset.

Synlighed af sundhedshuset for alle generationer.

Almen praksis.

Forebyggelse og sundhedsfremme.

Alle fik et ord at skulle have sagt

Det blev et borgermøde, hvor alle fik et ord at skulle have sagt. Ved indgangen blev man bedt om at tage et kort med et emne, som interesserede en. Efter en række oplæg blev deltagerne placeret ved borde med andre med samme kort, og så gik snakken, hvor alle kunne komme med input til, hvad de syntes om netop det. Politikere og embedsmænd blandede sig i grupperne, så de med egne ører kunne høre, hvad der optager folk. Alle konklusioner og ideer blev skrevet ned, så der kunne stilles spørgsmål senere til et panel, og som kan indgå i den videre diskussion af, hvad akut- og sundhedshuset skal indeholde.

Regionen havde arrangeret sammen med kommunen, og regionen har satset så meget på at inddrage borgerne, at man samtidig har lavet et forskningsforsøg ud af det, så man kan se, om det er denne måde, man fremover skal engagere borgerne på, når der er vigtige investeringer, der skal gøres. Derfor var der også videooptagelser og journalister rundt i salen for at følge, hvad der skete.

Også anden næstformanden i regionsrådet og folketingsmedlem Carsten Kissmeyer, havde taget turne til Lemvig for ved selvsyn at se, hvordan borgerinddragelsen foregik. Han deltog på lige fod med andre i gruppearbejdet ved bordene, akkurat som de mange fremmødte byrådsmedlemmer fra Lemvig Kommune gjorde.

Nærhed og tryghed

Lemvig Kommune har afsat 15 millioner kroner til projektet, og borgmester Erik Flyvholm (V) lagde i sin indledning vægt på vigtigheden af nærhed og tryghed i det kommende tilbud, og som skal være med til at gøre Lemvig til et godt sted at være for lokalbefolkningen. Han roste samarbejdet med regionen, og Annette Roed, kvitterede med at følge de samme tanker, som man har fra kommunens side.

De var enige om, at det ikke blot gælder behandling af sygdomme. Det er også forebyggelse og sundhedsfremme, der skal skabes via et tværfagligt miljø, og hvor lokale aktiviteter, der kan styrke folkesundheden, gerne må supplere de sundhedsfaglige tilbud. Her sætter kun fantasien grænser, og det var denne fantasi, der nu bliver udfordret ved borgerinddragelsen med de mange idéer, der nu er kommet på bordet til den videre behandling.

Ved indgangen trak man et kort med et spørgsmål, som man så diskuterede i grupper. Foto: Lars Kamstrup
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Kultur

Ung bykirke holder jubilæumsfest

Annonce