Annonce
Danmark

Alkohol og trafik er en livsfarlig cocktail: Hver fjerde af os kender til spritkørsel

Pust, pust, pust. 32 døde, og 364 kom sidste år til skade ved spritulykker i trafikken. Politiet og Sikker Trafik sætter nu ind mod spritbilisme. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Organisationer indleder en kampagne mod spirituskørsel, og politiet slår til med intensiverede spritrazziaer.

Trafik: Hver fjerde af os har en del på samvittigheden: Vi kender én, som jævnligt kører spritkørsel. Det fremgår af en ny undersøgelse, Rådet for Sikker Trafik og Alkohol & Samfund offentliggør fredag.

I betragtning af at spritulykker sidste år kostede 32 mennesker livet og 364 tilskadekomne, er det noget, der bekymrer. De to organisationer indleder en kampagne, og politiet slår til med intensiverede spritrazziaer

- Nogle politikredse og kommuner har gode erfaringer med at opsøge folk, man mistænker for at køre spritkørsel, for at få dem i behandling og sikre, at de ikke bliver ved med at køre påvirkede i trafikken til fare for dem selv og andre. Det viser med al tydelighed, at det nytter at blande sig og gribe ind. Det er noget, vi alle kan lade os inspirere af, siger Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik, i forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen.

Her fremgår det også, at spritkørsel ikke afhænger af bilisternes placering på den sociale rangliste, og at spritbilister deler sig i tre kategorier: Nogle kører helt bevidst med sprit i blodet, andre er i tvivl, men tager chancen, og så er der dem, der har et decideret alkolholmisbrug.

Den sidste gruppes kendetegn, hvis man skulle være i tvivl, kan studeres nærmere på Alkohol & Samfunds hjemmeside, og dem vil man også gerne have inddæmmet og væk fra rattet.

- Generelt er vi berøringsangste over for at gribe ind, hvis vi oplever, at nogle tæt på os drikker for meget. Men der er en enighed om, at spritkørsel er helt uacceptabelt. Derfor oplever vi også, at pårørende ringer ind og egentlig har været bekymrede for en af deres nærmestes alkoholvaner i nogen tid, men at de først for alvor griber ind, når han eller hun sætter sig bag rattet i påvirket tilstand, lyder det fra Bjarne Stenger Elholm, leder af Alkolinjen.

Annonce

Kender du en spritbilist?

24 procent af de adspurgte kender en i sin omgangskreds, som man tror eller ved jævnligt kører spritkørsel, fremgår af undersøgelse fra Epinion juni 2019. 1202 personer medvirkede. Svarene på det direkte spørgsmål til kendskab fordeler sig således:

- Ja, en i mit lokalområde/boligområde: 8 procent.

- Ja, en fra min familie: 7 procent.

- Ja, en ven: 5 procent.

- Ja, en anden: 4 procent.

- Ja, en kollega: 4 procent.

- Nej: 76 procent.

Fire gode råd

Foreningen Alkohol & Samfund giver disse fire råd, hvis man står du over for en person, der er påvirket og på vej ud til sin bil:

1 Begynd med stille og roligt at sige, at du er bekymret for, at han eller hun vil køre.

2 Fortæl, at du oplever, at han eller hun har drukket for meget til at køre.

3 Tilbyd et alternativ - for eksempel, at du selv kører ham/hende hjem, eller at du ringer efter en taxa.

4 Hvis han eller hun insisterer på at køre, kan det være nødvendigt at tage nøglerne eller fortælle, at du bliver nødt til at ringe til politiet.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er med at komme i gang

I både Holstebro og Lemvig kommuner har sundhedshuse været en vigtig del af dagsordenen de seneste år, ikke mindst fordi sygehuset i Gødstrup ligger langt væk, og der skal være nære sundhedstilbud. Samtidig gør situationen omkring de praktiserende læger det nødvendigt, at der nytænkes. Den tid er forbi, hvor der sidder en enkelt læge i en enkelt praksis. Ja, det går så længe, de nuværende læger fortsætter. Men når de stopper, kan de umuligt skille sig af med deres praksis, fordi ingen nye læger vil sidde alene. Derfor er det en god idé med et godt fagligt klima med flere praktiserende læger og gerne i et miljø, hvor der er mange andre sundhedsfaglige ekspertiser. Det har været naturligt at diskutere disse ting i Holstebro og Lemvig, fordi man enten har et forhenværende eller snart får et forhenværende sygehus, og man derfor i forvejen har en dialog med regionen omkring disse ting. Struer Kommune er vel mest sammenlignelig med Lemvig, når vi taler kommunestørrelse, og som vi har kunnet læse i aviserne i sidste uge, så er der også her akutte udfordringer med at få besat lægepraksis. I søndagsavisen blev regionen spurgt til udfordringen, og her var opfordringen, at man i Struer snarest får sat sig sammen, så man netop kan skabe sådan et sundhedshus med flerlægepraksis, så man får skabt det miljø, der skal til, for at man bevarer de sundhedsfaglige tilbud i byen. OK, der er ikke så langt til Holstebro fra Struer, som der er fra Lemvig. Men alligevel er det vigtigt for købstaden, at man bevarer disse tilbud "hjemme". Derfor må kommunen hurtigst muligt tage initiativ til at følge opfordringen fra regionen. Få de praktiserende læger og regionen engageret i at finde sådan et sted, hvor der kan skabes et sundhedscenter, og få diskuteret, hvad der kan være i det af kommunale, regionale og private initiativer. Og det er med at komme i gang. Erfaringen viser, at det tager rigtig lang tid både at finde samarbejdet, indholdet, men så sandelig også en finansiering, hvor det kræver store investeringer på flere års budgetter, før man har et økonomisk grundlag. Og så skal regionen også overbevises om, at der skal findes penge. Det tager også tid.

Annonce