Annonce
Sport

Alaphilippe: Vi har ikke holdet til at vinde Touren

Jean-Paul Pelissier/Reuters
Julian Alaphilippe vil gøre alt for at forsvare den gule trøje, men ved, at han ikke får meget hjælp.

Det, som for få dage siden virkede som en umulig drøm, fremstår mere og mere som en realistisk mulighed for Julian Alaphilippe.

Den franske klassikerrytter går ind i Tour de Frances tredje uge med den gule trøje og et forspring på halvandet minut, og rivalerne får stadig færre etaper til at vinde den tabte tid tilbage.

Men Alaphilippe har et alvorligt handicap i forhold til folk som Geraint Thomas og Steven Kruijswijk: Hans Quick-Step-kolleger er ikke i stand til at yde meget hjælp i bjergene, og det har en naturlig forklaring.

Det var nemlig slet ikke meningen, at han skulle have den gule trøje så langt inde i løbet.

- Vi har ikke holdet til at vinde Touren, og det vidste vi, før vi startede, siger Julian Alaphilippe på hviledagen i Nimes.

- Vores ledere var Elia Viviani, der er sprinter, og Enric Mas, som skulle køre for klassementet. Men det er hans første Tour, og det er ikke let.

- Min egen opgave var at lave noget i begyndelsen af Touren. Man kan ikke have fem hjælpere til hver leder. Det er også dette holds særkende. Vi har ikke kun en leder, vi har flere.

- Vi har vundet tre etaper, og jeg har kørt i gult i ti etaper. Vi nyder virkelig det hele, siger Julian Alaphilippe.

Efter hviledagen venter først en flad etape og derefter en kuperet, der ser ud til at være skræddersyet til udbrydere uden chance i klassementet.

Torsdag, fredag og lørdag bliver det alvor med tre barske alpeetaper, der vil afgøre løbet.

Spørgsmålet er, om den 27-årige franskmand kan overgå sig selv igen og holde snor i sine konkurrenter i bjergene.

- Jeg ved ikke, om det er realistisk, for det spørger jeg ikke mig selv om. Jeg skal bare gøre, hvad jeg har gjort i de sidste to uger. Tage det dag for dag.

- Det er en stor ære at køre i gult, så vi har ændret vores plan, og vi forsvarer trøjen. Jeg går ikke længere i udbrud. Jeg kører, som én, der fører Tour de France, siger Julian Alaphilippe.

I den samlede stilling er Geraint Thomas nærmeste konkurrent. Waliseren er 1 minut og 35 sekunder efter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.

Annonce