x
Annonce
Holstebro

Akutlægehelikopterne redder masser af liv

Akutlægehelikopteren redder menneskeliv i tusindvis. Foto fra helikopterordningens arkiv
Læge og ph.d.-studerende fra Aarhus Universitetshospital har undersøgt de landsdækkende helikopteres første godt 7000 flyvninger og konkluderer, at i to tredjedele af tilfældene fløj de til patienter, som var livstruende eller tidskritisk syge.

Regionen: De akutlægehelikoptere, som siden oktober 2014 har fløjet landet rundt for at undsætte alvorligt syge mennesker, har i høj grad levet op til forventningerne. Det er den overordnede konklusion på en undersøgelse, som ansat i regionens præhospital og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet Karen Alstrup har foretaget.

Undersøgelsen er den første, som detaljeret har undersøgt, hvordan helikopterne bruges.

- Overordnet set sendes helikopterne til de patienter, hvor de kan gøre en vigtig forskel. Det drejer sig om patienter, som mistænkes for at have alvorlig hjertesygdom, blodprop eller blødning i hjernen, eller er kommet alvorligt til skade ved for eksempel trafikulykker. Samtidig sikres patienter på de mindre øer uden broforbindelse til fastlandet hurtig transport til hospitalerne, siger Karen Alstrup.

De første tre og et halvt år er helikopterne fløjet frem til mere end 7000 patienter, og Karen Alstrup har for hver eneste flyvning registret hvilken type sygdom, der var tale om, hvor alvorlig den var, samt hvilken behandling, der blev givet på skadestedet eller under transporten.

Og hun konkluderer, at to ud af tre patienter, som får hjælp med akutlægehelikopteren, er potentielt kritisk og livstruende syge.

Annonce

Om undersøgelsen

Speciallæge i anæstesi, ph.d.-studerende Karen Alstrups forskningsprojekt er finansieret af Region Midtjyllands Forskningsfond med cirka. 800.000 kroner og af Den Landsdækkende Akutlægehelikopters Forskningsfonde med knap 987.000 kroner.

Forskningen er gennemført på de akutlægehelikoptere, der flyver fra baser i Ringsted, Skive, og Billund. Den fjerde akutlægehelikopter, som nu flyver fra Aalborg er etableret efter indsamling af data, og derfor ikke en del af studiet.

Alle flyvninger med patientkontakt i perioden 1. oktober 2014 til 30. april 2018 er inkluderet i studiet.

Der blev rekvireret helikopter cirka 13.000 gange, hvoraf 7133 resulterede i kontakt med patienter. De øvrige flyvninger blev enten aflyst undervejs eller aldrig startet op, for eksempel på grund af dårligt vejr. Aflyste flyvninger kan også skyldes, at akutlægebilen når hurtigt frem og kan give patienten den rette hjælp uden brug af lægehelikopteren, eller at patienten viser sig ikke at være så syg som forventet. Omfanget af aflyste ture ligger på linje med andre sammenlignelige nordiske og europæiske helikopterordninger.

Det nye studie er publiceret i 'Scandinavian Journal of Trauma, Resuscitation and Emergency Medicine' med titlen: Characteristics of patients treated by the Danish Helicopter Emergency Medical Service from 2014-2018: a nationwide population-based study.

Forsigtighedsprincip

Der er med andre ord også tilfælde, hvor helikopteren er sendt ud, uden at den hurtige hjælp egentlig var afgørende for patienten. Og det vil ikke helt kunne undgås.

- Den kritiske beslutning om at sende helikopteren som supplement til den øvrige akutte hjælp skal tages i løbet af få minutter, efter at der er blevet ringet om en patient. Med sparsomme og ofte kaotiske informationer skal medarbejderen på vagtcentralen vurdere om situationen er så alvorlig, at der skal sendes en akutlægehelikopter, fortæller Karen Alstrup og understreger:

- Naturligvis sendes helikopteren også nogle gange til patienter, hvor det bagefter viser sig at der ikke var behov for den. Vi vil gerne være sikre på at fange alle de patienter, der har brug for hjælpen. Derfor er man nødt til at arbejde med et forsigtighedsprincip og sende hjælp, som senere kan vise sig ikke at være nødvendig.

Karen Alstrups undersøgelser indgår i en systematisk evaluering af akutlægehelikopterne, og hendes minutiøse registrering af forløbet af hver enkelt flyvning vil blandt andet kunne bidrage til en fremtidig endnu mere målrettet indsats for helikopterne.

- Vores nye viden gør det muligt at identificere patientgrupper, som er relevante at studere nærmere. Eksempelvis tyder noget på, at vi i nogle tilfælde sender helikopterne til mindre alvorlige ulykker og til patienter med symptomer fra brystet, som viser sig ikke at være livstruende, fortæller Karen Alstrup, som på de baggrund har flere projekter på vej.

- Med den nyerhvervede viden vil vi kunne optimere og præcisere afsendelsen af helikopterne, så vi kan sikre at hjælpen gives til de mest syge patienter. Formålet er at bidrage til, at helikopterne i samspil med den øvrige akuthjælp kan levere en endnu mere målrettet indsats til gavn for de mest kritisk syge patienter, siger hun.

I flere tilfælde får patienten avanceret lægehjælp undervejs i helikopteren. Foto: Anna Marín
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce