Annonce
Erhverv

Airbnb vil på børsen i 2020

Den omstridte udlejetjeneste Airbnb planlægger en børsnotering i 2020, skriver selskabet på sin hjemmeside.

Boliglejeportalen Airbnb vil gå på børsen i 2020. Det skriver selskabet i en kort meddelelse på sin hjemmeside.

Der har længe været spekuleret i en børsnotering for selskabet, der er blevet stort verden over, men samtidigt har fået meget kritik for sine skatteforhold og sine skattebetalinger.

- Airbnb har i dag annonceret, at det forventer at blive et offentligt handlet selskab i løbet af 2020, skriver selskabet kortfattet i en nyhed på sin hjemmeside.

Selskabet har tidligere luftet ideen om at gå på børsen. Tidligere i år skrev erhvervsmediet Bloomberg, at det er vurderet til at gå på børsen til en værdi på 31 milliarder dollar.

Tidligere på ugen kunne Airbnb annoncere, at selskabet havde en omsætning på mere end en milliard dollar i andet kvartal 2019.

Det er blot anden gang i selskabets historie, at omsætningen i et kvartal runder en milliard dollar.

Selskabet har endnu ikke offentliggjort et regnskab for hele 2018.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters havde Airbnb i 2017 en omsætning på 2,5 milliarder dollar - knap 17 milliarder kroner. Det var en stigning på mere end 50 procent sammenlignet med 2016.

Airbnb har endnu ikke offentliggjort overskuddet for andet kvartal i 2019.

Til gengæld hævder selskabet, at dets værter har tjent mere end 80 milliarder dollar - 540 milliarder kroner - ved at udleje deres boliger gennem tjenesten, siden den blev lanceret.

Samtidig bryster selskabet sig over at have mere end syv millioner annoncer fordelt på over 100.000 byer i hele verden.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce