Annonce
Udland

Afvist krydstogtskib i Asien kan lægge til i Cambodja

Maria Angus/Reuters
Krydstogtskib med 1455 passagerer og 802 besætningsmedlemmer er afvist i fem lande af frygt for coronavirus.

Et krydstogtskib, som befinder sig på havet i Asien, har fået lov til at lægge til kaj i Cambodja.

Annonce

Krydstogtskibet "MS Westerdam" med 1455 passagerer og 802 besætningsmedlemmer om bord er blevet afvist i havne i fem lande på grund af frygt for coronavirus.

Rederiet Holland America Line siger, at krydstogtskibet ikke har syge passagerer om bord.

- Det vil lægge til kaj i havnebyen Sihanoukville i Cambodja torsdag, meddeler rederiet.

Skibet er blevet afvist i Thailand, Japan, Taiwan, Guam og Filippinerne.

Skibet forlod Hongkong 1. februar, på hvad der skulle være et drømmekrydstogt i Asien. Togtet skulle slutte i Yokohama i Japan.

Men skibet fik ikke lov til at lægge til, hvor det var planlagt. Heller ikke selv om der ifølge ejerne ikke er grund til at formode, at der er personer om bord, som er smittet med det farlige virus, som har kostet over 1100 mennesker livet.

Ifølge det franske nyhedsbureau AFP har de fleste passagerer taget de uforudsete problemer i stiv arm.

- Det er ikke et dårligt sted at være indespærret. Jeg får mit hår sat hos frisøren lige nu, og jeg skal ned til buffeten bagefter, skriver Christina Kerby på Twitter, hvor hun også har lagt billeder ud fra sine yoga-lektioner om bord.

- Vi spiser, drikker, træner, svømmer, ser shows og hører musik om bord på skibet, siger hun til AFP og understreger, at det ikke skorter på tilbud om aktiviteter.

Stemningen på skibet står dermed i kontrast til stemningen på et andet krydstogtskib, "Diamond Princess", som på grund af coronavirus om bord er i karantæne og har bedt alle passagerer om at blive i deres kahytter.

- Hvis blot jeg kunne få en banan om dagen. Det er alt, hvad jeg ønsker mig, sagde en britisk passager i en Facebook-video sendt fra "Diamond Princess" tidligere på måneden.

Japanske myndigheder sagde onsdag, at mindst 175 om bord på "Diamond Princess" er smittet. 3700 personer befinder sig på skibet. De smittede er blevet bragt til et hospital i den japanske by Yokohama.

Nogle få er heldige og har balkoner i deres kahyt, men mange bor uden balkon og vinduer.

Krydstogtskibet forlod Yokohama 20. januar. Turen skulle egentlig have været afsluttet 4. februar.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce