x
Annonce
Læserbrev

Aflyst reception. Kunstformidleren siger tak alligevel

Debat: Fredag den 27. marts skulle afslutningen på mine 17 år som kunstformidler på Holstebro Kunstmuseum have været markeret med en afskedsreception. Den er af gode grunde blevet udsat på ubestemt tid.

Derfor vil jeg her sige tak til alle, som jeg har haft den store glæde at have møde i de 17 år.

Tak til Holstebro Kunstmuseums bestyrelse, vennernes bestyrelse, Holstebro Kommunes kulturforvaltning og byrådet, fordi I har skabt gode rammer for museet og kulturlivet generelt i Holstebro. Det har været en stor glæde at arbejde i den ramme.

Tak til alle de mange institutioner og enkeltpersoner, som jeg har haft det store held og fornøjelse at arbejde sammen med i forbindelse med mit arbejde.

Tak til alle I mange, der er kommet til omvisninger, foredrag, cykelture og andre arrangementer – det er jer, der har inspireret mig, og som har gjort, at mit arbejde har givet mening.

En særlig og meget stor tak til alle de mange pædagoger, lærere og undervisere, og alle de mange børn og unge, som har brugt mig i undervisningen – I har givet mig mange store oplevelser. Holstebro Kunstmuseum havde med Grethe Pedersen en pioner inden for kunstmuseernes formidling af kunst til børn og unge – jeg håber, at jeg har kunnet løfte bare en lille smule af den arv.

Og endelig en uendelig stor tak til mine dygtige, engagerede, hårdtarbejdende og fantastiske kolleger på Holstebro Kunstmuseum. Holstebroerne skal vide, at personalet på Holstebro Kunstmuseum står sammen, knokler og formår at drive et af landets mindste kunstmuseer på en måde, som der står en rigtig stor respekt om ude omkring. Lov mig at I fortsat støtter op om dem – det fortjener de.

Tak til alle for alt. Tak fordi jeg måtte være med.

Peter Haarby siger tak efter 17 år som kunstformidler. Foto: Mette G. Sørensen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce