Annonce
Erhverv

Aflysninger på grund af coronavirus koster SAS millioner

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
SAS taber indtægter på aflysning af ruter til Kina. Men lav brændstofpris kan hente pengene hjem igen.

SAS annoncerede fredag, at selskabets stop for flyvninger til Beijing og Shanghai i Kina forlænges til 29. marts. Dermed er det to måneders flyvninger til Kina, der er aflyst.

Annonce

Og det kommer med sikkerhed til at gøre ondt på SAS' indtægter, vurderer luftfartsanalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank.

- Det betyder først og fremmest, at man har to langdistancefly stående på jorden. Og det er dyrt. Det er indtjeningsmaskiner, der er parkeret på landjorden, siger han:

- Det koster formentlig SAS indtægter i omegnen af 140 millioner danske kroner.

Det er et estimat, da SAS ikke selv oplyser et tab, før der aflægges regnskab for perioden.

Det bygger på, at SAS på årsplan får otte til ti procent af sine indtægter på flyvninger til Kina. Det er lidt mindre på denne tid af året, vurderer Jacob Pedersen.

SAS stopper med at flyve til Kina, fordi myndighederne kæmper med at inddæmme coronavirus, der indtil videre har kostet mindst 1381 mennesker livet i Kina.

Og selv om SAS kommer til at savne indtægterne, kan noget af det tabte måske hentes igen, vurderer Jacob Pedersen.

Han peger på, at man kan begynde med at trække udgifter til eksempelvis brændstof fra de 140 millioner kroner.

Derudover fremhæver Jacob Pedersen, at SAS måske kan nyde godt af de afledte effekter på verdensøkonomien, som virussets spredning i Kina har haft.

- Vi har set oliepriserne og dermed også SAS' brændstofpriser falde ret meget. Det betyder også, at SAS kan spare penge, siger han.

I luftfartsbranchen er priserne på brændstof en faktor, der påvirker regnskaberne meget.

Det er dog mere kompliceret end som så. For luftfartsselskaberne køber ikke brændstof fra dag til dag. Det købes lidt tid i forvejen, og derfor er de lave priser mere en mulighed for SAS end en sikker besparelse.

- Kigger vi ind i andet halvår, er der ingen tvivl om, at det vil kunne kompensere for en meget stor del af tabet fra Kina-flyvningerne, hvis brændstofpriserne forbliver på et lavt niveau, siger luftfartsanalytiker Jacob Pedersen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce