Annonce
Udland

Afgående generalsekretær: Europarådet bør styrkes

Vincent Kessler/Reuters
Europarådet, der står bag Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, vælger onsdag ny generalsekretær.

Europarådet vælger onsdag en ny generalsekretær, der skal erstatte norske Thorbjørn Jagland.

Thorbjørn Jagland, der har været generalsekretær siden 2009, anbefalede i sin tiende og sidste årsrapport i april rådets 47 medlemslande til at styrke organisationen.

- Vi står over for tiltagende trusler mod lovens orden og nye udfordringer mod menneskerettighederne på tværs af vores kontinent, sagde han i en pressemeddelelse på Europarådets hjemmeside.

- Jeg er derfor overbevist om, at vi er nødt til at styrke Europarådets værktøjer, de skal ikke bare udskiftes eller duplikeres. De skal desuden finansieres tilstrækkeligt af offentlige midler.

Europarådet blev oprettet i 1949 af ti europæiske lande, herunder Danmark. Formålet var at sikre fred og internationalt samarbejde efter Anden Verdenskrig.

Det er således også i dag en organisation, der arbejder for menneskerettigheder, og Europarådet står blandt andet bag Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950.

Det er den konvention, der ligger til grund for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som er rådets hovedorgan.

Den nuværende norske generalsekretær understreger i sin seneste årsrapport, at Europarådet har medvirket til at fremme fred og stabilitet i Europa.

Men han fremsætter i rapporten også en række bekymringer. Herunder forsøg på at bringe domstole under politisk kontrol. Øget pres på journalister og ngo'er. Og modstand mod Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blandt nationalistiske grupper.

Derfor opfordrer han rådet til fremover at være mere proaktiv i sit arbejde.

Den nye generalsekretær vælges onsdag under en parlamentarisk samling i rådet.

Kandidaterne til posten er Marija Pejcinovic Buric fra Kroatien og Didier Reynders fra Belgien.

Den nye generalsekretær tiltræder først på posten den 1.oktober.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

For dyrt at spare her

I Struer Kommune tager det 12 måneder, inden PPR får lagt en plan for, hvordan et barn med udfordringer skal hjælpes. Det er en tidshorisont, både politikere og embedsfolk erkender er alt for lang tid, og det arbejdes nu at få denne lange behandlingstid sat ned. I søndagsavisen kunne vi læse, at i nabokommunerne er det lykkedes at få sagsbehandlingstiden sat ned i forhold til tidligere. i Holstebro Kommune er den på et halvt år, mens man med en midlertidig opnormering i Lemvig Kommune er nået ned på fire måneder. Begge steder er ønsket og ambitionen også, at sagsbehandlingen kommer meget længere ned. Det er heller ikke godt, at der skal gå mange måneder, inden der bliver lagt den plan, som et barn og dermed familien skal hjælpes med. Naturligvis er det ikke inden for økonomiske muligheder at have et dyrt beredskab, der bare sidder og venter, så der kan laves en plan i samme øjeblik, der opstår problemer - selv om det jo ville være perfekt. Men det kan ikke nytte, at der skal gå så mange måneder. Det er i det fleste tilfælde meget afgørende, at der bliver sat hurtigt ind, når der er problemer, da de ellers bare vokser sig større. Det er en ond cirkel, da der så skal sættes ind med meget dyrere tiltag, og så ruller den dårlige økonomi, der er med til at øge tidshorisonten, fordi kassen løber tør - eller man vælger nogle billige løsninger, som så alligevel ikke hjælper. De lange sagsbehandlingstider er i første omgang et problem for børnene og familierne. Men det er også et problem for medarbejderne, der er under stadig stress, fordi de selvfølgelig godt kan se, at der burde sættes ind hurtigere, men at de på grund af mængden af sager ikke har en chance for at følge med. Der bliver flere og flere sager for PPR, og det kan man så tage en selvstændig diskussion af, hvorfor det sker. Men det sker, så derfor er kommunerne nødt til at lave en prioritering, så man kan følge med stakken af sager, da de menneskelige omkostninger ellers bliver for store - på begge sider af skrivebordet. Og ja, de penge skal findes ved at spare et andet sted. Men det er for dyrt at spare her, da det på sigt giver nogle langt større udgifter - økonomisk og menneskeligt, hvis man ikke hjælper børn i tide.

Kultur

Rapper er topnavn til Haze

112

Rådyr gik tre kilometer med brækkede ben

Annonce