Annonce
Livsstil

Advokaten: Skal vores fars hemmelige søn arve på lige fod med os andre?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - vi er tre søskende, som lige har mistet vores far. Nu er vi i gang med at udrede arven efter ham.

Under udredningen får vi besked fra Skifteretten om, at vores far har en søn, som hverken vi søskende eller vores mor nogensinde har kendt noget til.

Vores spørgsmål er, om det virkelig kan passe, at vores fars ”hemmelige” søn skal have del i arven, selv om de aldrig har haft noget med hinanden at gøre?

Med venlig hilsen

Tre søskende

Annonce

! Kære tre søskende - tak for jeres spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Når en person dør, og arven skal udredes til de efterladte, sker dette på baggrund af arvelovens regler, medmindre afdøde har oprettet et testamente, hvori det er bestemt, hvordan arven skal udredes.

Imidlertid kan man ikke råde over hele sin formue ved testamente. Dette skyldes, at der skal udredes tvangsarv. Tvangsarven udgør samlet en fjerdedel af afdødes formue. Da man ikke kan råde over tvangsarv i testamente, er det altså kun muligt at råde over maksimalt tre fjerdedele af sin formue ved testamente.

Tvangsarven skal udredes til afdødes tvangsarvinger. Disse er henholdsvis afdødes ægtefælle og børn. Efterlader afdøde sig både en ægtefælle samt børn, skal tvangsarven deles lige mellem disse, således at ægtefællen arver en ottendedel af tvangsarven, og børnene samlet arver en ottendedel til deling mellem sig.

Tvangsarven skal udredes til tvangsarvingerne, uanset hvilket forhold disse har haft til afdøde. Dog skal arven til jeres fars søn ikke udredes til ham, hvis han vælger at give arveafkald.

Det vil sige, at jeres fars søn har krav på at få sin del af tvangsarven, selv om han aldrig har haft kontakt til jer eller jeres far. For jer vil det betyde, at I skal dele jeres tvangsarv med jeres fars søn, således at I alle fire får en lige stor andel.

For så vidt angår resten af arven efter jeres far, er jeres fars søn også automatisk arving hertil, idet han er barn af jeres far.

Det vil sige, at hvis jeres far ikke har oprettet testamente, hvori han har bestemt, hvad der skal ske med de resterende tre fjerdedele af arven efter ham, så vil jeres fars søn også have krav på at få udlagt sin del heraf.

Den del af arven, der ikke er tvangsarv, skal deles ligeligt mellem afdødes ægtefælle og børn. Det vil sige, at jeres mor arver halvdelen af den resterende arv efter jeres far, mens I og jeres fars søn sammen arver den anden halvdel, som skal fordeles lige mellem jer.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har yderligere spørgsmål, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i arveret.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Vinderup

Nu skal klosterruinerne shines op

Annonce