x
Annonce
Livsstil

Advokaten: Skal vores fars hemmelige søn arve på lige fod med os andre?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - vi er tre søskende, som lige har mistet vores far. Nu er vi i gang med at udrede arven efter ham.

Under udredningen får vi besked fra Skifteretten om, at vores far har en søn, som hverken vi søskende eller vores mor nogensinde har kendt noget til.

Vores spørgsmål er, om det virkelig kan passe, at vores fars ”hemmelige” søn skal have del i arven, selv om de aldrig har haft noget med hinanden at gøre?

Med venlig hilsen

Tre søskende

Annonce

! Kære tre søskende - tak for jeres spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Når en person dør, og arven skal udredes til de efterladte, sker dette på baggrund af arvelovens regler, medmindre afdøde har oprettet et testamente, hvori det er bestemt, hvordan arven skal udredes.

Imidlertid kan man ikke råde over hele sin formue ved testamente. Dette skyldes, at der skal udredes tvangsarv. Tvangsarven udgør samlet en fjerdedel af afdødes formue. Da man ikke kan råde over tvangsarv i testamente, er det altså kun muligt at råde over maksimalt tre fjerdedele af sin formue ved testamente.

Tvangsarven skal udredes til afdødes tvangsarvinger. Disse er henholdsvis afdødes ægtefælle og børn. Efterlader afdøde sig både en ægtefælle samt børn, skal tvangsarven deles lige mellem disse, således at ægtefællen arver en ottendedel af tvangsarven, og børnene samlet arver en ottendedel til deling mellem sig.

Tvangsarven skal udredes til tvangsarvingerne, uanset hvilket forhold disse har haft til afdøde. Dog skal arven til jeres fars søn ikke udredes til ham, hvis han vælger at give arveafkald.

Det vil sige, at jeres fars søn har krav på at få sin del af tvangsarven, selv om han aldrig har haft kontakt til jer eller jeres far. For jer vil det betyde, at I skal dele jeres tvangsarv med jeres fars søn, således at I alle fire får en lige stor andel.

For så vidt angår resten af arven efter jeres far, er jeres fars søn også automatisk arving hertil, idet han er barn af jeres far.

Det vil sige, at hvis jeres far ikke har oprettet testamente, hvori han har bestemt, hvad der skal ske med de resterende tre fjerdedele af arven efter ham, så vil jeres fars søn også have krav på at få udlagt sin del heraf.

Den del af arven, der ikke er tvangsarv, skal deles ligeligt mellem afdødes ægtefælle og børn. Det vil sige, at jeres mor arver halvdelen af den resterende arv efter jeres far, mens I og jeres fars søn sammen arver den anden halvdel, som skal fordeles lige mellem jer.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har yderligere spørgsmål, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i arveret.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce