Annonce
Livsstil

Advokaten: Kan min ægtefælle beholde vores landejendom, hvis jeg dør først?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - min mand og jeg er et ældre pensionistægtepar, der altid har drevet landbrug. Vi bor i dag i mit barndomshjem, som vi købte af min mor, da hun blev enke. Ved handlen var det kun mig, der skrev under på skødet, og jeg er kommet til at tænke på, om det betyder, at jeg har særeje?

Det har altid været meningen, at ejendommen skulle være min mands og min fælles ejendom. Hvis jeg dør først, skal der ikke herske tvivl om, hvorvidt min mand bare kan fortsætte med at forpagte jorden ud, som han gør nu, og overtage alle forpligtelser.

Vi har sammen fem børn, og hvis vores landejendom skal deles mellem min ægtefælle og børn i tilfælde af, at jeg dør først, har min mand ikke mulighed for at beholde ejendommen og fortsætte driften.

Mit spørgsmål er altså, om min mand kan beholde landejendommen og fortsætte driften, hvis jeg dør først?

På forhånd tak for svar.

Med venlig hilsen

Elsemarie

Annonce

! Kære Elsemarie - tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Det faktum, at det kun er dig, der står på skødet, betyder ikke, at ejendommen er dit særeje.

For at et aktiv er særeje, skal det enten være bestemt mellem ægtefællerne i en ægtepagt, eller også skal der være tale om et tredjemandsbestemt særeje.

Ud fra dine oplysninger er der ikke noget, der tyder på, at du og din ægtefælle har oprettet ægtepagt, og da du har købt ejendommen af din mor, er der heller ikke noget, der tyder på, at der er tale om et tredjemandsbestemt særeje. Det vil sige, at du ejer landejendommen, men at ejendommen indgår i formuefællesskabet mellem dig og din ægtefælle.

I tilfælde af, at du afgår ved døden først, vil din ægtefælle have mulighed for at sidde i uskiftet bo, da der ikke er særeje i jeres ægteskab. I henhold til reglerne i arveloven, er det muligt for længstlevende ægtefælle at sidde i uskiftet bo med fælleslivsarvinger. Hvis der er særbørn, skal særbørnene give samtykke til uskiftet bo. I jeres tilfælde er det dog ikke nødvendigt at indhente samtykke, da I har fem fællesbørn.

Uskiftet bo betyder, at den længstlevende ægtefælle overtager råderetten over den førstafdøde ægtefælles formue. Der skal altså ikke udbetales arv til jeres livsarvinger ved førstafdødes død. Såfremt din ægtefælle bliver længstlevende og sidder i uskiftet bo frem til sin død, vil jeres formue ved længstlevendes død blive fordelt mellem jeres fem børn - medmindre I opretter et testamente, der bestemmer noget andet.

Der er altså som udgangspunkt ikke noget til hinder for, at din ægtefælle kan beholde landejendommen og fortsætte driften i tilfælde af, at du bliver førstafdøde.

Jeg håber ovenstående besvarede dine spørgsmål.

Hvis du har brug for yderligere råd og vejledning, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i arveret.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer For abonnenter

SSP om ny indsats: - Man er så provokerende i sin adfærd, at det er fuldstændig ligegyldigt, om det er politiet, der kommer, eller ej

Leder For abonnenter

Lad det nu blive realistisk

Som vi skrev i avisen onsdag, følger de lokale idrætshaller - sammen med landets øvrige - noget interesseret, hvad der sker med planerne om de såkaldte B18, et nyt bygningsregulativ. Hvis det gennemføres, som der er lavet udkast til, vil det give voldsomme problemer med en række af de mange arrangementerne, hallerne har i dag. Hvis det gennemføres, skal der ved hvert arrangement laves en pladsfordelingsplan, som skal godkendes af en brandteknisk virksomhed. Og der skal være folk til stede, som skal være uddannet i brandmateriellet. Ud over det vil være en uoverskuelig økonomisk byrde for de mange små-arrangementer, der er i hallerne, vil det også give en masse praktiske udfordringer. Som for eksempel at hvis der kommer lidt flere mennesker, end man havde regnet med, må der ikke stilles ekstra borde op, fordi de ikke indgår i den plan, der er godkendt. Nu må man håbe, at de, der har udarbejdet udkastet, også vil forholde sig til den realistiske dagligdag. Naturligvis skal sikkerheden være i orden, og det grundlæggende i hallerne er, at der er nødudgange, flugtveje er beskrevet, og der er brandmateriel, der også virker. Og det siger sig selv, at man ikke må stille ekstra borde, store gymnastikredskaber eller andet op foran flugtvejene. Men at der skal laves en plan for hvert et lille arrangement, som skal godkendes og dermed betales hos en virksomhed, det er at gå alt for langt. Det vil i realiteten betyde, at en lang række arrangementer ikke kan gennemføres, fordi der ikke er penge til det, og fordi det bliver for besværligt. Der er gjort indsigelser mod det nye regulativ, og forhåbentlig vinder fornuften, så der naturligvis er et indhold, der sikrer sikkerheden. Men at man også forholder sig til virkeligheden. En halbestyrer ved jo alt om, hvordan man må stille borde op, uden det går ud over sikkerheden, og han er i jævnlig kontakt med brandmyndighederne, der både kontrollerer og giver gode råd. Det må række. Vi kan ikke undvære de mange små arrangementer i de haller, der binder mange mindre samfund sammen.

Annonce