Annonce
Livsstil

Advokaten: Kan jeg give afgiftsfrie gaver til min svigersøns børn?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - vores datter har to børn, og er gift med en mand med to børn, som dermed er min datters stedbørn. Børnene er ikke adopteret af min datter.

Vi betragter alle fire børn som vores børnebørn. Vores svigersøns og datters ældste piger skal begge konfirmeres i år, og vi ønsker derfor at give dem en pengegave på 15.000 kr. hver.

Min svigersøns børn er, så vidt vi kan læse os frem til, ikke juridisk arveberettiget på lige fod med min datters børn. Betyder det, at vi ikke kan give min svigersøns børn pengegaver uden afgift?

Med venlig hilsen Kaj

Annonce

! Kære Kaj - tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Såfremt I ikke har oprettet et testamente, er det arvereglerne i arveloven, der er gældende. Arveloven er bygget op med udgangspunkt i såkaldte arveklasser, som kan forstås som en prioriteret rækkefølge af arvinger.

De familiemedlemmer, der tilhører arveklasse 1, vil således have førsteprioritet til arven. Første arveklasse består af ægtefæller og såkaldte livsarvinger. Livsarvinger er børn, børnebørn og oldebørn. Selv om I betragter din svigersøns børn som jeres børnebørn, så er børnene ikke arveberettiget efter jer efter arveloven.

Du har altså ret i, at din svigersøns børn ikke er arveberettiget efter dig og din hustru.

Såfremt du efterlader dig din hustru og din datter (og eventuelle andre børn), vil arven deles sådan, at halvdelen af arven går til din ægtefælle, og den anden halvdel skal deles lige mellem dine børn.

Kun i tilfælde af, at din datter afgår ved døden før dig, vil din datters børn træde i hendes sted og arve indbyrdes lige, jf. arvelovens § 1, stk. 2.

Såfremt I ønsker at begunstige jeres datters børn og jeres svigersøns børn, bør I altså overveje at oprette et testamente.

I et testamente kan I testere over jeres friarv, som udgør tre fjerdedel af jeres formue, og – såfremt I har ønsker herom – kan I således igennem oprettelse af et testamente begunstige jeres børnebørn og jeres svigersøns børn.

I forhold til dit spørgsmål om afgiftsfrie gaver kan der gives afgiftsfrie gaver til børn, børnebørn, forældre, stedforældre og stedbørn. I kan derfor uden problemer give 15.000 kr. i pengegave til jeres datters barn uden afgift.

Din svigersøns datter er derimod ikke omfattet af reglen om afgiftsfrie gaver. Udgangspunktet er derfor, at I ikke kan give jeres svigersøns børn afgiftsfrie gaver.

Det er dog ikke alle pengegaver, der skal betales afgift af. Almindelige lejlighedsgaver som f.eks. gaver til jul, fødselsdag, konfirmation med videre af beskeden værdi er afgiftsfrie.

I vurderingen af, om der skal betales skat af pengegaven, vil Skat se på størrelsen af gaven i forhold til relationen mellem gavegiver og gavemodtager. I tidligere sager har Skat fundet, at 5.000 kr. er det maksimale skattefrie beløb, der kan gives gaver for.

Det er derfor min vurdering, at konfirmanden skal betale skat af pengegaven på 15.000 kr.

Afslutningsvist vil jeg bemærke, at I har mulighed for at give afgiftsfrie gaver til jeres svigersøn på op til 23.500 kr. i 2020.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har yderligere spørgsmål, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i familie- og arveret.

Det er muligt at læse flere af mine brevkasseindlæg om familie – og arveretlige emner på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Både fagbevægelsen og arbejdsgiverne anbefaler at udbetale indefrosne feriepenge under coronakrisen

Navne

Bo er en af de 100, der må arbejde i FN i Wien: Man tænker virkelig på 'Palle alene i verden'

Annonce