Annonce
Livsstil

Advokaten: Hvordan er reglerne om bortadoption?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Den 1. januar så jeg statsministerens nytårstale, og jeg bemærkede, at det er statsministerens ønske, at flere udsatte børn skal bortadopteres.

Jeg blev derfor nysgerrig på reglerne omkring bortadoption. Kan du gøre mig klogere på dette juridiske emne?

Med venlig hilsen

Lisbeth

Annonce

! Kære Lisbeth - tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Reglerne og betingelserne for adoption er fastsat i adoptionsloven. Udgangspunktet i dansk ret er, at adoption af en umyndig person under 18 år kræver samtykke fra forældrene.

Kravet om samtykke gælder kun, hvis forælderen har del i forældremyndigheden. Fra forældre, der ikke har del i forældremyndigheden indhentes der normalt en erklæring, således at vedkommende har mulighed for at udtale sig om adoptionen. Denne erklæring indhentes ikke, hvis det kan skønnes at ville være til væsentlig skade for barnet eller ville medføre en uforholdsmæssig forsinkelse af sagen.

Samtykket skal afgives skriftligt under personligt fremmøde typisk for Familieretshuset. Forinden der gives samtykke, skal forældrene vejledes om adoptionens og samtykkets retsvirkninger.

I særlige tilfælde kan et barn blive bortadopteret imod forældrenes vilje. Adoption uden samtykke beskrives i adoptionslovens § 9, stk. 2-4, og overordnet er der tale om tre typer af sager.

Adoptionslovens § 9, stk. 2: Efter adoptionslovens § 9, stk. 2 kan adoption ske, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det. Der er tale om en opsamlingsbestemmelse, som har til formål at favne de børn, hvor adoption vil være til deres bedste, men hvor der ikke er tale om en af de nedenstående typer af sager. Denne bestemmelse anvendes sjældent i praksis.

Adoptionslovens § 9, stk. 3: Denne type af sager omfatter de børn, hvor det kan sandsynliggøres, at deres forældre varigt er uden forældreevne, og de derfor ikke er i stand til at varetage omsorgen for barnet. Betingelserne for at gennemføre en adoption i disse tilfælde er, at det efter hensynet til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet, og at det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet.

Adoptionslovens § 9, stk. 4: Denne sagstype omfatter de børn, der er anbragt ved en plejefamilie og har været det i en længere periode, og hvor man vurderer, at barnet har opnået en så stærk tilknytning til sine plejeforældre, at den vil være skadelig for barnet at bryde.

En afgørelse om adoption uden samtykke er en meget indgribende afgørelse, hvorfor der stilles store krav til sagsbehandlingen af disse sager.

Det er i denne forbindelse en betingelse, at myndighederne har forsøgt at indhente et samtykke fra begge forældre, også den forælder, der ikke har forældremyndigheden over barnet. Desuden skal barnets forhold altid belyses grundigt, inden der træffes afgørelse om tvangsadoption. Afhængigt af barnets alder, modenhed og sagens omstændigheder er det også nødvendigt at belyse barnets perspektiv, eksempelvis gennem en samtale med barnet.

En sag om adoption starter typisk i kommunens børne- og ungeudvalg, som beslutter, om udvalget vil anbefale, at der gennemføres en adoption uden samtykke. Hvis udvalget anbefaler adoptionen, skal sagen sendes til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen skal herefter samtykke til anbefalinger, hvorefter Familieretshuset træffer afgørelsen om adoption.

Under sagens behandling skal Familieretshuset beskikke en advokat for barnet og tilbyde advokatbeskikkelse til forældrene og eventuelle plejeforældre.

Jeg håber, at ovenstående gav dig et indblik i de nugældende regler om adoption. Det bliver spændende at se, om statsministeren har til hensigt at ændre reglerne om tvangsadoption.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Verdensmesterskabet får ikke lov at smuldre i Struer

Hvis bokseren Dina Thorslund skal miste sit verdensmesterskabsbælte, så lad os håbe, at det kommer til at ske i bokseringen mod en dygtigere modstander, og ikke fordi økonomi og teknikaliteter spænder ben for hende. Da hun for nylig brød med sin hidtidige promotor, det tyske Team Sauerland, stod hun alene tilbage med opgaven at arrangere og finansiere en mesterskabskamp. Det er en stor opgave, som rækker et godt stykke ud over de færdigheder, man slider sig til i et træningslokale, og derfor har bokseren brug for hjælp. Verdensmestre i individuelle publikumssportsgrene findes der ikke mange af i Danmark. Derfor er det en præstation, som har skabt opmærksomhed. Og Struer Kommune har været både dygtig og flittig til at udnytte den potentielle profilering, der ligger i at have en verdensmester i byen. Derfor har kommunen naturligvis også en interesse i, at det fortsat er tilfældet. Og netop derfor ser kommunen også velvilligt på mulighed for et samarbejde - eller en støtte. Detaljerne er endnu ikke klare, men borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) giver i dagens avis udtryk for, at der skal findes en løsning. Nok så vigtigt er det signal, som erhvervsmanden Peter K. Kristensen sender i et læserbrev i dagens avis. Han opfordrer til at støtte projektet og melder sig samtidig klar til selv at gøre det. Det er vigtigt, at dem, der har mulighed for at ændre noget, ikke bare støtter økonomisk med et sponsorat, men også råber lidt og op fortæller om, hvor vigtigt det er at have noget at være fælles om og stolte over. En opbakning som den, erhvervsmandens sender i sit læserbrev, er derfor uendeligt meget værd. Det er uholdbart, hvis bokser og træner selv skal stå for det administrative. Det kan måske lykkes en enkelt gang, men hvis Dina Thorslund skal have mulighed for at koncentrere sig om sporten, må hun finde en ny promotor. Og den opgave er langt nemmere, hvis hun kan demonstrere solid opbakning i baglandet. For selvfølgelig skal verdensmesterskabet forsvares. Og selvfølgelig skal det foregå i Struer denne gang.

Annonce