x
Annonce
Livsstil

Advokaten: Hvordan er reglerne om bortadoption?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Den 1. januar så jeg statsministerens nytårstale, og jeg bemærkede, at det er statsministerens ønske, at flere udsatte børn skal bortadopteres.

Jeg blev derfor nysgerrig på reglerne omkring bortadoption. Kan du gøre mig klogere på dette juridiske emne?

Med venlig hilsen

Lisbeth

Annonce

! Kære Lisbeth - tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Reglerne og betingelserne for adoption er fastsat i adoptionsloven. Udgangspunktet i dansk ret er, at adoption af en umyndig person under 18 år kræver samtykke fra forældrene.

Kravet om samtykke gælder kun, hvis forælderen har del i forældremyndigheden. Fra forældre, der ikke har del i forældremyndigheden indhentes der normalt en erklæring, således at vedkommende har mulighed for at udtale sig om adoptionen. Denne erklæring indhentes ikke, hvis det kan skønnes at ville være til væsentlig skade for barnet eller ville medføre en uforholdsmæssig forsinkelse af sagen.

Samtykket skal afgives skriftligt under personligt fremmøde typisk for Familieretshuset. Forinden der gives samtykke, skal forældrene vejledes om adoptionens og samtykkets retsvirkninger.

I særlige tilfælde kan et barn blive bortadopteret imod forældrenes vilje. Adoption uden samtykke beskrives i adoptionslovens § 9, stk. 2-4, og overordnet er der tale om tre typer af sager.

Adoptionslovens § 9, stk. 2: Efter adoptionslovens § 9, stk. 2 kan adoption ske, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det. Der er tale om en opsamlingsbestemmelse, som har til formål at favne de børn, hvor adoption vil være til deres bedste, men hvor der ikke er tale om en af de nedenstående typer af sager. Denne bestemmelse anvendes sjældent i praksis.

Adoptionslovens § 9, stk. 3: Denne type af sager omfatter de børn, hvor det kan sandsynliggøres, at deres forældre varigt er uden forældreevne, og de derfor ikke er i stand til at varetage omsorgen for barnet. Betingelserne for at gennemføre en adoption i disse tilfælde er, at det efter hensynet til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet, og at det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet.

Adoptionslovens § 9, stk. 4: Denne sagstype omfatter de børn, der er anbragt ved en plejefamilie og har været det i en længere periode, og hvor man vurderer, at barnet har opnået en så stærk tilknytning til sine plejeforældre, at den vil være skadelig for barnet at bryde.

En afgørelse om adoption uden samtykke er en meget indgribende afgørelse, hvorfor der stilles store krav til sagsbehandlingen af disse sager.

Det er i denne forbindelse en betingelse, at myndighederne har forsøgt at indhente et samtykke fra begge forældre, også den forælder, der ikke har forældremyndigheden over barnet. Desuden skal barnets forhold altid belyses grundigt, inden der træffes afgørelse om tvangsadoption. Afhængigt af barnets alder, modenhed og sagens omstændigheder er det også nødvendigt at belyse barnets perspektiv, eksempelvis gennem en samtale med barnet.

En sag om adoption starter typisk i kommunens børne- og ungeudvalg, som beslutter, om udvalget vil anbefale, at der gennemføres en adoption uden samtykke. Hvis udvalget anbefaler adoptionen, skal sagen sendes til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen skal herefter samtykke til anbefalinger, hvorefter Familieretshuset træffer afgørelsen om adoption.

Under sagens behandling skal Familieretshuset beskikke en advokat for barnet og tilbyde advokatbeskikkelse til forældrene og eventuelle plejeforældre.

Jeg håber, at ovenstående gav dig et indblik i de nugældende regler om adoption. Det bliver spændende at se, om statsministeren har til hensigt at ændre reglerne om tvangsadoption.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce