Annonce
Livsstil

Advokaten: Hvem arver mig, når jeg dør?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - jeg er en mand i slutningen af 70’erne, der er i tvivl om, hvem der arver mig, når jeg dør.

Jeg er ikke gift og har ingen børn, men jeg har en storesøster, der har to børn og to børnebørn. Jeg har ikke oprettet et testamente.

Hvis jeg ikke opretter et testamente, arver min søster mig så? Hvad sker der, hvis min søster afgør ved døden før mig?

Jeg bor sammen med en veninde/kæreste - hvor lang tid skal vi have boet sammen, før hun har krav på at modtage en del af arven?

Med venlig hilsen

Den tvivlende mand

Annonce

! Kære tvivlende mand - tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Når du ikke har oprettet et testamente, vil arven efter dig blive fordelt i henhold til reglerne i arveloven.

I henhold til reglerne i arveloven er der tre arveklasser. Første arveklasse består af arveladers børn subsidiært arveladers børnebørn, oldebørn osv. Det vil sige, at hvis arvelader har børn, bliver arven fordelt mellem børnene, og børn arver som udgangspunkt lige.

Hvis der både er børn og ægtefælle, bliver arven fordelt med halvdelen til ægtefællen og den anden halvdel til børnene.

Hvis arvelader kun efterlader sig en ægtefælle og ingen børn, arver ægtefællen det hele.

Hvis arvelader hverken har børn eller ægtefælle, bliver arven fordelt i anden arveklasse. Anden arveklasse består af arveladers forældre. Hvis arveladers forældre er døde, træder arveladerens søskende i forældrenes sted og arver. Hvis arveladers søskende også er afgået ved døden, vil arveladers nevøer og niecer træde i søskendes sted.

Såfremt arvelader hverken har arvinger i første eller anden arveklasse, vil arven blive fordelt efter tredje arveklasse. Tredje arveklasse består af arveladers bedsteforældre subsidiært bedsteforældrenes børn, hvis bedsteforældrene er afgået ved døden.

I din situation betyder det, at arven efter dig skal fordeles i henhold til den anden arveklasse, således at din storesøster arver alt efter dig, da du ikke har ægtefælle, børn eller nulevende forældre. Hvis din søster afgår ved døden før dig, vil hendes to børn træde i hendes sted og arve halvdelen hver.

I forhold til din veninde/kæreste, så arver hun dig ikke, uanset hvor lang tid I har boet sammen. Der er ikke nogen legal arveret for samlevere, så hvis du ønsker, at hun skal arve dig, skal du oprette et testamente.

Såfremt du ikke ønsker, at arven efter dig skal fordeles i henhold til de legale regler på området, vil jeg råde dig til at oprette et testamente.

Da du ikke har ægtefælle eller børn, er der ingen tvangsarvinger, og du vil således kunne råde over hele din formue i et testamente.

Jeg håber ovenstående besvarede dine spørgsmål.

Hvis du beslutter dig for at oprette et testamente, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i arveret.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Posefester er en balancegang

En gruppe forældre til teenagere i Holstebro har stiftet en forening, som har til formål at arrangere en rækker fester for byens unge på mellem 14 og 17 år. Fester i privat regi, hvor det er tilladt for de unge at medbringe og indtage alkohol. Det koncept er der sådan set ikke noget nyt i. Det kaldes posefester og har eksisteret i mange år. Blandt andet i Feldborg og Spøttrup. Formålet er selvsagt at imødekomme de unges ønske om at kunne mødes og feste med alkohol som en del af samværet og samtidig sikre, at det foregår under opsyn. Det hele bunder i en forventning om, at de unge drikker under alle omstændigheder, og at de "lovlige alkoholfester" kan fungere som ventil og dæmme op for spontane drukgilder i parker eller andre steder. Det er ikke nogen dum idé, men "de gør det jo alligevel, og så er det bedre at …" er en blåstempling af de unges alkoholforbrug. I den nye forening skal man være 14 år og gå i 8. klasse for at være med, mens man i Feldborg kan komme med fra konfirmationen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under 16 slet ikke drikker alkohol, og at unge mellem 16 og 18 maksimalt drikker fem genstande ved samme lejlighed. Selv om den nye forening i Holstebro har en lidt strengere politik på det område, end de andre kendte posefester, følger grænserne ikke sundhedsstyrelsens anbefalinger. Og det er her, balancegangen for alvor bliver vanskelig. Forældrene har helt sikkert ret i, at nogle unge vil drikke under alle omstændigheder. Men faldet i unges alkoholforbrug over de seneste år skyldes en generel holdningsændring i samfundet og indførelsen af restriktioner for køb af alkohol. Og den udvikling risikerer vi at bremse med initiativer som posefesterne. Det ændrer dog ikke på, at initiativet overordnet er både prisværdigt og fornuftigt. Aldersgrænser og antallet af genstande kan diskuteres, men i sidste ende er det hverken sundhedsstyrelsens eller festarrangørernes ansvar at sætte grænsen. Det er og bliver op til den enkeltes forældre.

Annonce