Annonce
Livsstil

Advokaten: Hvad indebærer delt bopæl?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - min kæreste og jeg har netop valgt at gå fra hinanden. Vi har sammen tre børn, som vi har fælles forældremyndighed over.

Jeg er blevet opmærksom på, at man som forældre kan have delt bopæl, men jeg er i tvivl om, hvad det præcis indebærer, og hvordan vi får dette.

Jeg håber, at du vil forklare mig lidt nærmere om den nye ordning, herunder hvordan delt bopæl etableres.

Jeg ser frem til dit svar.

Med venlig hilsen

Niels

Annonce

! Kære Niels - tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Hidtil har det været sådan, at den ene forælder var samværsforælder og den anden bopælsforælder. Efter det nye familieretlige system trådte i kraft 1. april 2019, er det blevet muligt for forældre med fælles forældremyndighed at have delt bopæl.

Efter at par/ægtefæller går fra hinanden, har barnet som udgangspunkt automatisk delt bopæl de første tre måneder efter samlivsophævelsen. I de første tre måneder efter samlivsophævelsen kan der ikke anlægges sag om bopæl, men der kan dog søges om samvær.

Der kan dog inden for de første tre måneder efter bruddet rejses en bopælssag i følgende tilfælde:

- Vigtige hensyn taler imod delt bopæl, kan for eksempel være ved mistanke om vold eller seksuelle krænkelser mod barnet.

- Begge forældre fraflytter den tidligere fælles bopæl.

Efter de tre måneder kan I som forældre indgå aftale om, at jeres børn fortsat skal have delt bopæl. Aftalen mellem jer kan blandt andet betinges af, at den ene ikke flytter langt væk. Aftales det ikke imellem jer, at den delte bopæl skal fortsætte, bortfalder den delte bopæl.

Er I begge bopælsforældre, skal I være enige om overordnede forhold vedrørende jeres børn. I skal blandt andet være enige om:

- Den generelle omsorg for barnet.

- Valg af institution.

- Fritidsaktiviteter.

Den delte bopæl har dog kun betydning i jeres indbyrdes forhold. Det vil sige, at barnet alene kan have folkeregisteradresse et sted, og den forælder, som har samme folkeregisteradresse efter CPR-loven, vil modtage offentlige ydelser vedrørende barnet.

Ønsker I senere at bringe aftalen om delt bopæl til ophør, kan dette gøres ensidigt af den ene forælder, dette skal blot meddeles den anden forælder. Barnet vil dog fortsat have delt bopæl, indtil der er indgået en aftale imellem jer om, hvem der skal have bopælen, eller indtil en afgørelse er truffet ved Familieretten.

Jeg håber, at ovenstående gav dig et overordnet indblik i den nye ordning om delt bopæl.

Såfremt du har yderligere spørgsmål, vil jeg anbefale dig at tage kontakt til en advokat med speciale i familieret.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Posefester er en balancegang

En gruppe forældre til teenagere i Holstebro har stiftet en forening, som har til formål at arrangere en rækker fester for byens unge på mellem 14 og 17 år. Fester i privat regi, hvor det er tilladt for de unge at medbringe og indtage alkohol. Det koncept er der sådan set ikke noget nyt i. Det kaldes posefester og har eksisteret i mange år. Blandt andet i Feldborg og Spøttrup. Formålet er selvsagt at imødekomme de unges ønske om at kunne mødes og feste med alkohol som en del af samværet og samtidig sikre, at det foregår under opsyn. Det hele bunder i en forventning om, at de unge drikker under alle omstændigheder, og at de "lovlige alkoholfester" kan fungere som ventil og dæmme op for spontane drukgilder i parker eller andre steder. Det er ikke nogen dum idé, men "de gør det jo alligevel, og så er det bedre at …" er en blåstempling af de unges alkoholforbrug. I den nye forening skal man være 14 år og gå i 8. klasse for at være med, mens man i Feldborg kan komme med fra konfirmationen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under 16 slet ikke drikker alkohol, og at unge mellem 16 og 18 maksimalt drikker fem genstande ved samme lejlighed. Selv om den nye forening i Holstebro har en lidt strengere politik på det område, end de andre kendte posefester, følger grænserne ikke sundhedsstyrelsens anbefalinger. Og det er her, balancegangen for alvor bliver vanskelig. Forældrene har helt sikkert ret i, at nogle unge vil drikke under alle omstændigheder. Men faldet i unges alkoholforbrug over de seneste år skyldes en generel holdningsændring i samfundet og indførelsen af restriktioner for køb af alkohol. Og den udvikling risikerer vi at bremse med initiativer som posefesterne. Det ændrer dog ikke på, at initiativet overordnet er både prisværdigt og fornuftigt. Aldersgrænser og antallet af genstande kan diskuteres, men i sidste ende er det hverken sundhedsstyrelsens eller festarrangørernes ansvar at sætte grænsen. Det er og bliver op til den enkeltes forældre.

Annonce