Annonce
Mærkedage

Advokaten der befinder sig i evig turbulens

Laue Traberg Smidt har aldrig været bange for at træde frem i rampelyset. Her ses han under et pressemøde med formanden for foreningen al-Aqsa, Rashid Issa, som han fik frikendt for mistanke om at yde støtte til terror. (Arkivfoto) Bjarke ørsted/Ritzau Scanpix
Det tidligere folketingsmedlem og advokat Laue Traberg-Smidt har været i centrum for et utal af kulørte og kontroversielle sager. I dag tirsdag fylder han 75 år.

75 år: Det kan være svært at opsummere Laue Traberg Smidts liv og virke i et almindeligt fødselsdagsportræt.

Konsul for Tunesien, teaterformand, folketingsmedlem og advokat er blot nogle af de titler, som han har haft, siden han som 29-årig blev direktør for det daværende Håndværksrådet.

Tirsdag den 30. juli fylder han 75 år.

Selv som ung direktør for Håndværksrådet formåede Laue Traberg Smidt at markere sig i medierne, så ingen i 70'erne og 80'erne var i tvivl om, hvem der var chef.

Derefter fulgte en hektisk periode i Folketinget for partiet Venstre i perioden 1988 til 1990.

Trods sin korte periode på Christiansborg formåede han også her at sætte sit tydelige præg. Ikke mindst da han i forbindelse med Tamil-sagen nægtede at stemme for skandalens hovedperson Erik Ninn-Hansens genvalg som formand for Folketinget.

I 1998 blev Laue Traberg Smidt udpeget som generalsekretær i Red Barnet. Han mistede dog jobbet to år senere.

Det skete, da en revisionsundersøgelse havde afsløret et stort træk på repræsentationskontoen. Pengene var blandt andet trukket fra et par dyre parisiske natklubber.

Laue Traberg Smidt forklarede dengang, at besøgene var led i et forsøg på at afdække børneprostitution.

Herefter valgte han at etablere sin egen advokatvirksomhed - ifølge eget udsagn fordi ingen andre ville ansætte ham.

Og det er som advokat, at Laue Traberg Smidt har trukket de fleste og største overskrifter.

Som advokat har han blandt andet været med til at få foreningen al-Aqsa frifundet for mistanke om at yde støtte til terror.

I kølvandet på at Danmarks Radio i 2004 viste et klip fra den omstridte film "Submission" af den nu dræbte hollandske instruktør Theo van Gogh, trådte Laue Traberg Smidt frem med en politianmeldelse mod DR.

Det skete ifølge advokaten på vegne af 20 anonyme muslimske borgere, der var blevet krænket af at se klippet.

Senere erkendte Traberg Smidt dog, at han selv stod bag anmeldelsen, og han har flere gange efterfølgende indkasseret bøder i forbindelse med sin gerning som advokat.

I dag har Laue Traberg Smidt forlængst overdraget advokatvirksomheden til næste generation, der blandt andet består af sønnen Kåre Traberg Smidt.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Moralske investeringer

Det er ganske fornuftigt, at politikerne i økonomiudvalget i Holstebro har valgt at sende et forslag om den fremtidige investeringspolitik til hjørnespark. Der er intet galt med at se på, om man forvalter skatteborgernes penge fornuftigt, og får det afkast, som man kan forvente. Men i oplægget til den nye investeringspolitik ønskede kommunen at forbyde investeringer i alkohol, voksenunderholdning (porno red.), alkohol, tobak, fossile brændstoffer og hasardspil. Det letteste i verden er at sadle en høj hvid hest, og ride ud i offentligheden og moralisere for skatteborgernes penge. Men det kan i den sammenhæng være værd at minde om, at Holstebros moderne historie delvist er skrevet med tobak fra Færchs fabrikker, og en af kommunens største arbejdspladser er stadig kasernen, der i disse tider får nyt materiel for millioner af kroner, der er med til at fastholde og udvikle regimentet. Vi er også alle medejere af Danske Spil via staten, og mon kommunen ville sige nej, hvis Carlsberg ville flytte sit hovedsæde til Holstebro? Det er fint, at kommunen har høje etiske og moralske standarder for sine investeringer, men der er ingen grund til at miste jordforbindelsen af den grund. Kommunen har allerede en investeringspolitik, der skal sikre, at investeringerne overholder FN’s anbefalinger om "Responsible Investment" - ansvarlige investeringer. Det handler om, at man ikke må investere i virksomheder, der lader hån om basale menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder med meget mere. Det må som udgangspunkt være fint. Kommunens opgave er at levere ydelser som skolegang, ældrepleje og meget andet. Det er ikke en kommunalpolitisk opgave at lege investeringspoliti. Når virksomheder driver deres aktiviteter lovligt, er det ikke kommunens ansvar at bedømme dem moralsk. Det risikerer at blive skruen uden ende, hvor politikerne giver sig selv så mange benspænd, at det bliver vanskeligt at forrente borgernes skattepenge på en bare nogenlunde tilfredsstillende måde.

Annonce