Annonce
Livsstil

Advokaten: Arver jeg fra min biologiske far, selvom jeg er adopteret?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - jeg har via stadsarkivet fundet frem til min biologiske far, som min mor desværre aldrig har nævnt, jeg har. Jeg blev i 1977 adopteret af min adoptivfar.

Min biologiske far er født i 1941, og jeg ønsker derfor svar på, om jeg arver fra ham, når han en dag dør?

Med venlig hilsen

Sandra fra Løgstør

Annonce

! Kære Sandra fra Løgstør - tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Hvorvidt man arver fra en biologisk forælder afhænger af, hvornår adoptionen er sket, idet reglerne har ændret sig i løbet af årene.

Adoptioner fra 1923 til 01.01.1957:

I 1923 trådte den første adoptionslov i kraft. Hvis man blev adopteret i dette tidsrum, havde en adoption den arveretlige virkning, at man som adoptivbarn arvede fra både sin biologiske slægt og efter adoptanten.

Der var i denne periode mulighed for at arve dobbelt.

Adoptioner fra 01.01.1957 til 30.09.1972:

I 1957 blev adoptionsloven ændret således, at adoptivbarnet alene fik arveret efter adoptanten og dennes slægt, således at arveretten fra den biologiske slægt bortfaldt.

Der var dog den mulighed frem til 1972, at man kunne tage et forbehold i adoptionsbevillingen om, at arveretten mellem adoptivbarnet og den biologiske slægt stadig skulle bevares.

Adoptioner fra 01.10.1972 og frem:

I 1972 blev reglerne endnu en gang ændret. De adoptioner, der er sket efter oktober 1972, er sket ud fra princippet om fuld familieskifte, hvor muligheden for arveretsforbeholdet nu helt er bortfaldet.

Princippet om fuld familieskift indebærer, at man som adoptivbarn får samme forhold som mellem forældre og deres biologiske barn.

Da du blev adopteret i 1977 af din stedfar, har du i sagens natur mistet din arveret efter din biologiske far og hans slægt, idet du nu arver fra din stedfar i stedet.

Der er stadig en mulighed for at arve efter ens biologiske forældre, selvom man er adopteret.

Efter reglerne i arveloven er der fri mulighed for at testamentere tre fjerdedele af sin arv.

Såfremt din biologiske far har testamenteret et beløb til dig, har du derfor stadig mulighed for at arve fra ham - men dette kræver dog, at han aktivt har oprettet et testamente.

Det er derfor altid en god idé at oprette et testamente, hvori det står beskrevet, hvordan arven skal fordeles.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Posefester er en balancegang

En gruppe forældre til teenagere i Holstebro har stiftet en forening, som har til formål at arrangere en rækker fester for byens unge på mellem 14 og 17 år. Fester i privat regi, hvor det er tilladt for de unge at medbringe og indtage alkohol. Det koncept er der sådan set ikke noget nyt i. Det kaldes posefester og har eksisteret i mange år. Blandt andet i Feldborg og Spøttrup. Formålet er selvsagt at imødekomme de unges ønske om at kunne mødes og feste med alkohol som en del af samværet og samtidig sikre, at det foregår under opsyn. Det hele bunder i en forventning om, at de unge drikker under alle omstændigheder, og at de "lovlige alkoholfester" kan fungere som ventil og dæmme op for spontane drukgilder i parker eller andre steder. Det er ikke nogen dum idé, men "de gør det jo alligevel, og så er det bedre at …" er en blåstempling af de unges alkoholforbrug. I den nye forening skal man være 14 år og gå i 8. klasse for at være med, mens man i Feldborg kan komme med fra konfirmationen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under 16 slet ikke drikker alkohol, og at unge mellem 16 og 18 maksimalt drikker fem genstande ved samme lejlighed. Selv om den nye forening i Holstebro har en lidt strengere politik på det område, end de andre kendte posefester, følger grænserne ikke sundhedsstyrelsens anbefalinger. Og det er her, balancegangen for alvor bliver vanskelig. Forældrene har helt sikkert ret i, at nogle unge vil drikke under alle omstændigheder. Men faldet i unges alkoholforbrug over de seneste år skyldes en generel holdningsændring i samfundet og indførelsen af restriktioner for køb af alkohol. Og den udvikling risikerer vi at bremse med initiativer som posefesterne. Det ændrer dog ikke på, at initiativet overordnet er både prisværdigt og fornuftigt. Aldersgrænser og antallet af genstande kan diskuteres, men i sidste ende er det hverken sundhedsstyrelsens eller festarrangørernes ansvar at sætte grænsen. Det er og bliver op til den enkeltes forældre.

Annonce