Annonce
Alarm 112

Advokat sigtes for at medvirke til løgn i retten

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mand fra swingerklub kom med penge til advokat, der sigtes for hæleri og for medvirken til falsk forklaring.

En specialenhed i politiet har sigtet en advokat for groft hæleri og for at have medvirket til, at et vidne løj i retten.

Sagen mod advokaten indgår i et større kompleks, som behandles af Særlig Efterforskning Vest. Enheden beskæftiger sig med kompliceret og fremadrettet efterforskning af organiseret kriminalitet.

Det var i to retsmøder i februar sidste år, at en byret med en aftalt løgnehistorie blev ført bag lyset, fremgår det af en dom, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Retsmøderne blev holdt, fordi politiet havde fundet 149.000 kroner, da en bilist blev stoppet en søndag eftermiddag. En dommer skulle derfor afgøre, om beslaglæggelsen skulle opretholdes - eller om pengene skulle frigives.

Bilistens bekendte mødte op i retten og sagde, at det faktisk var sidstnævntes penge, som bilisten kørte rundt med.

Men det passede ikke, er det siden blevet slået fast i dommen. Kammeraten afgav falsk forklaring for retten, mens bilisten havde tilskyndet ham til lovovertrædelsen. Straffen blev ubetinget fængsel i 60 dage til hver.

Angiveligt mener politiet, at også advokaten har medvirken til den falske historie om ejermanden til de mange penge.

I dommen henviser retten blandt andet til nogle aflyttede telefonsamtaler, som bilisten havde ført med den nu sigtede advokat.

De to havde aftalt at mødes. Bilisten skulle hente advokaten den førnævnte søndag klokken 16. I telefonen havde bilisten sagt, at han ville medbringe "en hundredmand eller mere".

Politiet lyttede imidlertid med på samtalen. Kun otte minutter før det aftalte mødetidspunkt stoppede politifolk bilisten og fandt de mange kontanter.

Bilisten har været involveret i driften af en swingerklub, fremgår det. I straffesagen om falsk forklaring har han ikke ønsket at fortælle, hvorfor han ville tage "en hundredmand eller mere" med til mødet med advokaten.

Samtaler - også dem, der foregår i telefonen - mellem en advokat og hans klient er normalt beskyttet af dyb fortrolighed.

I retsplejeloven står der således, at politiet straks skal tilintetgøre for eksempel aflytninger, hvor en advokat pludselig optræder.

Men der er en undtagelse. Politiet må lovligt beholde og bruge aflytningerne, hvis de giver grundlag for at sigte en advokat for et strafbart forhold. Og det er situationen i dette tilfælde, har Vestre Landsret bestemt i en kendelse, som er blevet offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen.

Ifølge kendelsen var advokaten oprindeligt mistænkt for groft bedrageri. Han nægter sig skyldig i sigtelserne om groft hæleri og medvirken til falsk forklaring, oplyser hans forsvarer, advokat Troels Lind Pedersen.

I Særlig Efterforskning Vest oplyser lederen, politiinspektør Brian Voss Olsen, at der er nedlagt navneforbud for advokaten.

- Jeg kan bekræfte, at vi har en igangværende større efterforskning, hvori der indgår en advokat. Af hensyn til efterforskningen kan jeg ikke oplyse yderligere, siger politiinspektøren.

Han afviser at besvare yderligere spørgsmål.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce