x
Annonce
Holstebro

Advarsel: Vandet vil fortsat stige de næste 12 timer

Vandstanden i Storåen vil stige de kommende timer, så oversvømmelsen bliver formenlig på niveau med 2015. Foto: Morten Stricker
Hvis du fik våde fødder ved oversvømmelsen i 2015, skal du regne med oversvømmelse igen, siger kommunens miljøchef, mens vandet fortsætter med at stige natten til tirsdag.

HOLSTEBRO: Vandstanden i Storåen er steget cirka 30 centimeter i løbet af mandagen - og det vil stige yderligere i løbet af den kommende nat.

- Det fortsætter med at stige de næste timer - og måske de næste 12 timer, siger Torben Mølgaard, der er miljøchef i Holstebro Kommune.

Hvor meget vandet vil stige yderligere, kan han ikke sige præcist, men det kan være op mod 20 centimeter ekstra (fra klokken 15 mandag red).

- Vandstanden vil formenlig blive på niveau med oversvømmelsen i 2015. Så hvis man fik våde fødder dengang, skal man forvente vand i samme niveau. Det begynder også at ramme boliger, siger han.

I løbet af natten til mandag er Vandkraftsøen fyldt op med vand til randen - eller cirka 60 centimeter vand.

- Vi har lagt 400.000 kubikmeter vand på lager i Vandkraftsøen, men der er ikke plads til mere.

- Vi har ikke flere håndtag, vi kan dreje på, siger miljøchefen.

Annonce
73-årige Ove Sand er en af dem, der mandag er taget ud for at se på vandmasserne. Foto: Jan Briks

Får vand fra naboerne

Der er en vandmåler i Storåen ved Rotvig Bro nær Hodsager, og her er vandstanden steget i løbet af mandagen.

- Det er det vand, som kommer til Holstebro i løbet af de næste cirka 12 timer, og derfor ved vi, at vandstanden fortsat vil stige, siger Torben Mølgaard.

Meget af det vand, som kommer gennem Holstebro nu og de næste timer, faldt lørdag og især søndag i Herning og Ikast-Brande kommuner, hvor det har regnet en del mere end i Holstebro. Storåen udspringer øst for Ikast, mens Herningholm Å fører regnvand fra Herning ud i Storåen.

- Det er en medvirkende årsag til, at vandet står så højt i Storåen, siger Torben Mølgaard.

I 2015 var vandstanden 9,64 meter over havoverfladen ved Holstebro Renseanlæg, mens den var 9,62 meter i 2011.

Her mandag den 17. februar klokken 15 var vandstanden ved renseanlægget 9,54 centimeter over havoverfladen.

Så længe det ikke er kloakvand

En af de steder, den højere vandstand tydeligt kan mærkes, er Ved Åen i Holstebro. Her bor 53-årige Karen Aagaard. Hun har været nødt til at flytte familiens bil fra carporten, da vejarealet foran huset nu er fyldt op med vand, der strækker sig helt op til husets carport.

- Jeg har købt nogle sandsække for at gardere mig. Og så en pumpe med slange. Den var lidt dyr, men jeg skal have en, der virker, siger hun.

Familien har en lille, seks kvadratmeter stor kælder, som har fået en smule vand, da grundvandet presser på - også fra havesiden.

- Så længe det ikke er kloakvand, er jeg rolig. Og jeg tror ikke, der kommer mere ind i huset, siger hun.

På Ved Åen var der mandag store vandmængder, der gjorde det vanskeligt for bilerne at vende på pladsen for enden - ud for Karen Aagaards hus. Foto: Jan Briks

Vand-turister

Ved det gamle vandkraftværk nær Tv-Midtvest er der fuldt tryk på vandmængderne gennem frisluserne.

73-årige Ove Sand har taget turen hele vejen fra Herning for at se oversvømmelserne.

- Ej, jeg skulle egentlig noget andet heroppe, men tænkte, at jeg da lige ville op og se det, nu jeg er her. Det er fascinerende at se, og det er da ikke sjovt for byen. Men vi skal jo da nok til at leve med, at vi får noget højere vandstand - også i fremtiden, siger den 73-årige pensionist, der har fundet mobilkameraet frem for at skyde billeder.

Også 42-årige Stig Poulsen, der bor i Holstebro, har taget turen ud til Vandkraftsøen i dag.

- Jeg fisker en del i åen, så det her er da ikke noget, man ser hver dag, siger han og tilføjer:

- Jeg synes, at politikerne må vågne op. Nu er det så også dækket af så mange medier efterhånden, så mon ikke det får dem til at åbne øjnene, siger han.

Der er mandag fuld tryk på frisluserne ved det gamle vandkraftværk. Foto: Jan Briks
Vandkraftsøen i Holstebro. Foto: Jan Briks
Mandag omkring kl. 16 ramte vandet soklerne på flere huse omkring Vigen. Foto: Jens Kirk
Som cyklist var det med at holde balancen på vandfyldte veje. Mandag omkring kl. 16 ramte vandet soklerne på flere huse omkring Vigen. Foto: Jens Kirk
Vandet i Storåen stod helt op til underkanten af denne gangbro over åen midt i byen. Foto: Jens Kirk
Mandag omkring kl. 16 ramte vandet soklerne på flere huse omkring Vigen. Foto: Jens Kirk
Mandag omkring kl. 16 ramte vandet soklerne på flere huse omkring Vigen, og som cyklist var det svært at komme igennem. Foto: Jens Kirk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce