Annonce
Holstebro

Advarer mod villa-ghettoer i ældre kvarterer: Nye boligområder på vej

Kommunen vil udlægge flere store boligområder, så der kan bygges 180 boliger om året. Men advarer samtidig mod risiko for "villa-ghettoer" med ældre parcelhuse, som falder i pris og er svære at sælge, så beboerne bliver stavnsbundne. Arkivfoto: Morten Stricker
Der er lagt op til flere nye boligområder i den kommende kommuneplan - især ved landbrugsskolen og over Hornshøj til Mejrup. Samtidig advarer kommunen mod risiko for "villa-ghettoer" i ældre kvarterer, hvor huspriser falder, og beboerne blive stavsbundet, hvis der bygges for meget nyt.

HOLSTEBRO: Trenden er, at flere seniorer over 50 år hellere vil bo i et mindre rækkehus eller lejlighed end i et parcelhus. Og det kan presse boligmarkedet. Det fremgår af en vurdering i en kommuneplanstrategi, som byrådet skal diskutere.

Det kan være en udfordring at få afsat de villaer, som ældre fraflytter, og derfor er det vigtigt, at der ikke bygges flere nye boliger, end der er behov for. Ellers står man tilbage med "villa-ghettoer", hvor priserne falder, og mange kan blive stavnsbundet. Problemet bliver dog delvist afhjulpet af en befolkningstilvækst i kommunen.

Trods forbeholdet vil kommunen udlægge flere arealer til boliger - og herunder formentlig marker ved Lægaard Landbrugsskole, der i dag er privat ejet, efter landbrugskolen er nedlagt, og Uddannelsescenter Holstebro har solgt stedet.

Samtidig vil kommunen genvurdere placeringen af boliger mellem Skivevej og Viborgvej - altså omkring Hornshøj Øst, hvor vindmøller står i vejen for nogle af de eksisterende planer.

Også ved Mejrup vil kommunen genvurdere, hvordan byen skal vokse. Forventningen er, at Mejrup Vest skal vokse ud til den omfartsvej nord om Mejrup, som staten har reserveret plads til.

I Vinderup er der også gang i boligbyggeriet, og her overvejer kommunen at udvide arealet til boliger syd for byen. I Borbjerg er der ved at være udbygget ved Købmandsgade, og her overvejes det at udlægge arealet mellem købmanden og sportspladsen til boliger.

Selv om Nørre Felding ligger tæt på Holstebro, er der kun bygget få boliger de seneste ti år. Nu overvejer kommunen, om et areal lige syd for skolen skal udlægges til boliger - og skal samtidig gentænke den langsigtede udvikling.

I Tvis er der et ønske om byggegrunde mellem Skautrupvej og banen - men det vil kræve en omfordeling med et planlagt boligområde ved Smedegårdsvej.

Samtidig arbejdes der videre med planerne for sygehusgrunden - og herunder fordelingen mellem boliger, erhvervs og andre funktioner.

Kommunen vurderer, at både "slagteriet" og sygehuset passer fint ind i det ændrede behov, hvor flere ønsker at bo i en central og mindre bolig.

Annonce

180 boliger om året

Mens der de seneste ti år er bygget 190 boliger om året i gennemsnit i kommunen - og heraf 140 i Holstebro by - vurderer kommunen, at der de kommende år vil blive bygget 180 om året, fremgår det af planstrategien, som kommer i høring fra 6. januar. Befolkningsvæksten forventes at være på 175 borgere om året.

Boligbehovet vil afspejle en ændring i befolkningens sammensætning, hvor der især vil blive flere borgere over 70 år. Der vil også blive flere mellem 50 og 70 år, og deres valg af boligform er svær at forudsige.

"Dog er der en tendens til, at aktive seniorer ønsker at forlade parcelhuset til fordel for en lejlighed eller mindre rækkehus i bynære omgivelser," skriver kommunen.

Der bliver færre mellem 40 og 49 år - altså typiske parcelhusejere med børn - men tilsvarende flere mellem 30 og 39 år - altså familier med mindre børn. Også flere 20-29-årige vil ifølge kommunens prognose betyde et behov for flere mindre boliger i byen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Åbenhed er eneste middel mod svindel

Struer Kommunes tidligere kommunaldirektør er sigtet for mandatsvig - altså tyveri. Det kunne vi endelig fortælle i fredagsavisen efter længere tids ihærdige forsøg på at få sandheden om hans pludselige afgang fra jobbet i august 2019 frem i lyset. Hvor informationer holdes skjult, tager rygter og halve sandheder som regel over, og lige siden direktørens fratrædelse er vi på avisen stødt på begge dele. Ikke noget konkret nok til, at vi kunne fortælle det til de borgere i kommunen, som ifølge anklageskriftet er blevet snydt for deres skattekroner. Men nok til, at vi har gravet i sagen. Struer Kommune har holdt det hele hemmeligt for offentligheden, og først nu hvor anklageskriftet er tilgængeligt, har borgerne udsigt til at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig i kølvandet på sådan en sag. Hvis anklageren har ret i, at direktøren gennem godt to år har stoppet mere end 120.000 kroner i egen lomme, efterlader det en række spørgsmål til kommunen. Hvordan kunne det finde sted så længe, uden at blive bemærket i den interne revision? Ethvert træk på kreditkortet skal følges af et bilag for udgiften, så lavpraktisk tyveri på denne måde burde være umuligt at gennemføre over længere tid. Er der styr på revisionen nu? Og hvorfor gik der mere end en måned fra direktørens afgang til en politianmeldelse? Sagen er endnu en alvorlig ridse i lakken på den engang så flotte danske tillid til håndteringen af vores fælles pengekasse. Engang var tyveri og underslæb i det offentlige nærmest utænkeligt, men sagen her er blot en af flere - og langt mere omfattende - sager om embedsmænd, der har stoppet offentlige penge i egne lommer. Svindel med vores fælles midler er gift for samfundet, men det må og skal frem i lyset. Fuld offentlighed er yderst vigtigt, hvis vi skal have tilliden tilbage. Her på avisen stiller vi spørgsmål og kræver svar, fordi ingen kan være tjent med, at kontrollen med vores skattekroner sejler. Der vil altid være uærlige personer, og de mange sager har vist, at kontrolapparatet er nødvendigt. Og hemmelighedskræmmeri når kontrollen svigter hører ingen steder hjemme.

Kultur

Samarbejder om mytisk udstilling med verdens største museum: - Deres toiletfaciliteter er større end Holstebro Museum

Annonce