Annonce
Holstebro

Advarer mod villa-ghettoer i ældre kvarterer: Nye boligområder på vej

Kommunen vil udlægge flere store boligområder, så der kan bygges 180 boliger om året. Men advarer samtidig mod risiko for "villa-ghettoer" med ældre parcelhuse, som falder i pris og er svære at sælge, så beboerne bliver stavnsbundne. Arkivfoto: Morten Stricker
Der er lagt op til flere nye boligområder i den kommende kommuneplan - især ved landbrugsskolen og over Hornshøj til Mejrup. Samtidig advarer kommunen mod risiko for "villa-ghettoer" i ældre kvarterer, hvor huspriser falder, og beboerne blive stavsbundet, hvis der bygges for meget nyt.

HOLSTEBRO: Trenden er, at flere seniorer over 50 år hellere vil bo i et mindre rækkehus eller lejlighed end i et parcelhus. Og det kan presse boligmarkedet. Det fremgår af en vurdering i en kommuneplanstrategi, som byrådet skal diskutere.

Det kan være en udfordring at få afsat de villaer, som ældre fraflytter, og derfor er det vigtigt, at der ikke bygges flere nye boliger, end der er behov for. Ellers står man tilbage med "villa-ghettoer", hvor priserne falder, og mange kan blive stavnsbundet. Problemet bliver dog delvist afhjulpet af en befolkningstilvækst i kommunen.

Trods forbeholdet vil kommunen udlægge flere arealer til boliger - og herunder formentlig marker ved Lægaard Landbrugsskole, der i dag er privat ejet, efter landbrugskolen er nedlagt, og Uddannelsescenter Holstebro har solgt stedet.

Samtidig vil kommunen genvurdere placeringen af boliger mellem Skivevej og Viborgvej - altså omkring Hornshøj Øst, hvor vindmøller står i vejen for nogle af de eksisterende planer.

Også ved Mejrup vil kommunen genvurdere, hvordan byen skal vokse. Forventningen er, at Mejrup Vest skal vokse ud til den omfartsvej nord om Mejrup, som staten har reserveret plads til.

I Vinderup er der også gang i boligbyggeriet, og her overvejer kommunen at udvide arealet til boliger syd for byen. I Borbjerg er der ved at være udbygget ved Købmandsgade, og her overvejes det at udlægge arealet mellem købmanden og sportspladsen til boliger.

Selv om Nørre Felding ligger tæt på Holstebro, er der kun bygget få boliger de seneste ti år. Nu overvejer kommunen, om et areal lige syd for skolen skal udlægges til boliger - og skal samtidig gentænke den langsigtede udvikling.

I Tvis er der et ønske om byggegrunde mellem Skautrupvej og banen - men det vil kræve en omfordeling med et planlagt boligområde ved Smedegårdsvej.

Samtidig arbejdes der videre med planerne for sygehusgrunden - og herunder fordelingen mellem boliger, erhvervs og andre funktioner.

Kommunen vurderer, at både "slagteriet" og sygehuset passer fint ind i det ændrede behov, hvor flere ønsker at bo i en central og mindre bolig.

Annonce

180 boliger om året

Mens der de seneste ti år er bygget 190 boliger om året i gennemsnit i kommunen - og heraf 140 i Holstebro by - vurderer kommunen, at der de kommende år vil blive bygget 180 om året, fremgår det af planstrategien, som kommer i høring fra 6. januar. Befolkningsvæksten forventes at være på 175 borgere om året.

Boligbehovet vil afspejle en ændring i befolkningens sammensætning, hvor der især vil blive flere borgere over 70 år. Der vil også blive flere mellem 50 og 70 år, og deres valg af boligform er svær at forudsige.

"Dog er der en tendens til, at aktive seniorer ønsker at forlade parcelhuset til fordel for en lejlighed eller mindre rækkehus i bynære omgivelser," skriver kommunen.

Der bliver færre mellem 40 og 49 år - altså typiske parcelhusejere med børn - men tilsvarende flere mellem 30 og 39 år - altså familier med mindre børn. Også flere 20-29-årige vil ifølge kommunens prognose betyde et behov for flere mindre boliger i byen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce