Annonce
Ulfborg/Vemb

9000-timers modelbyggeri vises frem på museet

Selvom skibet kun er 2,1 meter bredt og 1,6 meter højt, så er det omfattende proces, de frivillige i lauget, der er på kontrakt med museet, har kastet sig ud i. For skibet er blevet bygget om 4-5 gange, og derfor skal der dykkes langt ned i historiematerialet for at finde ud af, præcis hvordan det så ud, da det lige var blevet bygget. Modellauget var torsdag og fredag på besøg på museet i Thorsminde. Foto: Jan Briks
Strandingsmuseet har i denne uge besøg af modelbyggere fra København, der de sidste fire år har været i gang med at lave en tro kopi af det engelske linjeskib HMS St. George.

Thorsminde/København: I gamle fængselsceller, som er omdannet til værksteder, på Nyholm i København har 12 modelbyggere i nu snart fire år arbejdet på en tro kopi af det engelske linjeskib HMS St. George. Torsdag og fredag var modelbyggerne på besøg på museet for at vise den endnu ikke færdiggjorte model frem:

- Museet ville gerne have en model af skibet fra dengang den stod færdig - altså før strandingen i 1811, siger 75-årige Poul Bech, der har fået titlen "fabriksmester" i lauget. Det er ham, der oversætter og omsætter tegninger, registre og tabeller til byggetegninger - og det er et omfattende stykke arbejde.

- Bare sådan noget som farven på malingen, har vi researchet meget på, og har fået malingen leveret fra en specialiseret producent i England, siger fabriksmesteren, der vil skyde på, at der når skibet står færdigt næste år i august - vil være brugt over 9.000 mandetimer på projektet.

Der bliver brugt skalpeller, knive, drejebænke, bormaskiner, sandpapir og sågar tandlægeudstyr for at lave de bittesmå detaljer på skibet. Her er 76-årige Niels Buhl i færd med at lave en af de "jomfruer", som skal sidde på skibet - en del af den "finere" dekoration. Foto: Jan Briks

Lysende detaljer

Lauget støber selv skibets kanoner og former de små jomfruer (en jomfru er part af den del af rigningen, der får vanterne til at stå tot. red.), som der skal sidde 300 af rundt omkring på skibet. Alt bliver lavet i miniudgave. Alt fra skibets små ornamenter til lokumstønderne ved stævnen.

Og så skal medlemmerne af Orlogsmuseets Modelbyggerlaug for første gang i deres historie, bygge lys på skibet også:

- Det har vi ikke prøvet før. Men vi vil anbringe 190 små LED-lamper nede på skibets dæk, der skal svare til, hvordan det så ud, siger Poul Bech, der i løbet af tilblivelsen har rådgivet sig med både museer i England og Danmark og søgt indsigt i det 3000-bogs store arkiv, som modelbyggerlauget råder over.

Nørder på besøg

For museet i Thorsminde er det en gave, når sådanne "nørder" kommer på besøg:

- Når vi har spørgsmål om, hvordan tingene så ud på skibet, så har de været en af de bedste researchkilder. Og det er fantastisk at være sammen med nogen, der er så begejstrede og nørdede, siger Ingeborg Svennevig, direktør for de Kulturhistoriske Museer i Holstebro kommune.

Når modellen, der er 2,1 meter lang og 1,6 meter høj, står færdig - forhåbentlig til august næste år - bliver den en vigtig del af museet:

- Det kan være svært at formidle, hvordan sådan et skib er indrettet og hvor stort det egentlig er. Men det kan modellen her vise. Vi kan pege på roret på skibet, og så vise, at herude hænger den i rigtig størrelse, siger Ingeborg Svennevig om modellen, der er lavet i størrelsesforholdet 1:48.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce