Annonce
Alarm 112

90 borgere har fået erstatning i Tibetsag

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Jurister, efterforskere, it-specialister og andre arbejder fortsat med politiets optræden ved kinesiske besøg.

90 mennesker har indtil nu fået erstatning, fordi Københavns Politi for syv år siden krænkede deres ret til at demonstrere og ytre sig.

I Tibetsagen er der dermed i alt udbetalt 1,8 millioner kroner i erstatning, efter at en kommission slog fast, at politiet havde foretaget flere ulovlige indgreb i borgernes grundlæggende rettigheder.

Betjentene gik over stregen i 2012, da Kinas præsident, Hu Jintao, besøgte Danmark. For eksempel sørgede de for, at præsidenten blev hindret i at få øje på en demonstration på Højbro Plads, da hans kortege kørte forbi.

Endnu er Københavns Politi ikke færdig med at vurdere erstatningssagerne. Godt 100 har sendt en ansøgning, oplyser politiet til Ritzau. Ingen har fået afslag.

Hver person får 20.000 kroner. Tidligere har desuden en håndfuld borgere fået tilkendt penge i forbindelse med retssager.

I forbindelse med et aktstykke til Folketingets finansudvalg i april 2018 vurderede politiet, at mellem 100 og 200 personer ville kunne rejse krav.

Ikke bare i politiet, men også andre steder bruges der fortsat tid og penge på at afdække politiets optræden ved kinesiske besøg. Spørgsmålet beskæftiger jurister, efterforskere, it-specialister og andre.

Tibetkommissionen kom med sin beretning i december 2017. Forud lå en gennemgang af mange tusinde sider dokumenter med mails og andet og 72 afhøringer. Kommissionen havde undersøgt håndteringen af kinesiske besøg fra 2012 og frem.

Konklusionen var, at politiets ulovlige handlinger kunne forklares med en særlig stemning, som Udenrigsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste havde skabt. Desuden blev Folketinget gennem fire år misinformeret.

Men i sommeren 2018 blev kommissionen nedsat igen. Det skyldes nye oplysninger i pressen.

Dels havde kommissionen ikke fået udleveret alt materiale fra de relevante myndigheder, og dels tydede noget på, at politiet havde foretaget indgreb længere tilbage i tiden.

I sin seneste melding oplyser kommissionen, at man arbejder "ihærdigt" på flere planer. Således tjekkes over 1000 mailbokse fra flere ministerier.

Desuden er også Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) i gang med en ny efterforskning. I den første blev over 400 personer afhørt.

I øvrigt har undersøgelserne sat en straffesag i stå. To politiledere er tiltalt for at have løjet, da de i et retsmøde i august 2013 blev afhørt om et kinesisk statsbesøg. Men Københavns Byret har udsat sagen på grund af kommissionens arbejde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Moralske investeringer

Det er ganske fornuftigt, at politikerne i økonomiudvalget i Holstebro har valgt at sende et forslag om den fremtidige investeringspolitik til hjørnespark. Der er intet galt med at se på, om man forvalter skatteborgernes penge fornuftigt, og får det afkast, som man kan forvente. Men i oplægget til den nye investeringspolitik ønskede kommunen at forbyde investeringer i alkohol, voksenunderholdning (porno red.), alkohol, tobak, fossile brændstoffer og hasardspil. Det letteste i verden er at sadle en høj hvid hest, og ride ud i offentligheden og moralisere for skatteborgernes penge. Men det kan i den sammenhæng være værd at minde om, at Holstebros moderne historie delvist er skrevet med tobak fra Færchs fabrikker, og en af kommunens største arbejdspladser er stadig kasernen, der i disse tider får nyt materiel for millioner af kroner, der er med til at fastholde og udvikle regimentet. Vi er også alle medejere af Danske Spil via staten, og mon kommunen ville sige nej, hvis Carlsberg ville flytte sit hovedsæde til Holstebro? Det er fint, at kommunen har høje etiske og moralske standarder for sine investeringer, men der er ingen grund til at miste jordforbindelsen af den grund. Kommunen har allerede en investeringspolitik, der skal sikre, at investeringerne overholder FN’s anbefalinger om "Responsible Investment" - ansvarlige investeringer. Det handler om, at man ikke må investere i virksomheder, der lader hån om basale menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder med meget mere. Det må som udgangspunkt være fint. Kommunens opgave er at levere ydelser som skolegang, ældrepleje og meget andet. Det er ikke en kommunalpolitisk opgave at lege investeringspoliti. Når virksomheder driver deres aktiviteter lovligt, er det ikke kommunens ansvar at bedømme dem moralsk. Det risikerer at blive skruen uden ende, hvor politikerne giver sig selv så mange benspænd, at det bliver vanskeligt at forrente borgernes skattepenge på en bare nogenlunde tilfredsstillende måde.

Annonce