Annonce
Mærkedage

80 års fødselar: Savnet af et professionelt arbejdsliv opvejes af foreningsarbejde

Frans Pærregaard er på billedet her - der er taget i 2018 i anledning af Nordvestjysk Musikkreds' 50 års jubilæum - fotograferet sammen med studiekammeraten Lonni Gelsdorf, der gik hen og blev hans kollega på Holstebro Gymnasium og HF samt nær veninde, rejsekammerat og samarbejdspartner i musikkreds såvel som filmklub. Arkivfoto: Morten Stricker.
Forhenværende lektor Frans Pærregaard fylder 80 år på mandag - og er stadig særdeles aktiv i Holstebros kulturliv.

80 - Nu er jeg jo kommet i den alder, hvor mine tidligere elever begynder at gå på pension, siger forhenværende lektor ved Holstebro Gymnasium og HF, Frans Pærregaard.

Han fylder 80 år på mandag den 10. februar - og begyndte at undervise på gymnasiet i 1971. Så de ældste af de tidligere elever er netop sidst i 60'erne nu.

Frans Pærregaard er vaskeægte københavner - født og opvokset i Ordrup i den nordlige del af hovedstaden - og han tilbragte sin egen gymnasietid på Sorø Akademi. Herefter aftjente han sin værnepligt, begyndte at læse jura - og dumpede ved eksamen efter første del. Han besluttede sig for at skifte fag, blev uddannet cand.mag. i engelsk og latin ved Københavns Universitet - og slog til, da han som nyuddannet opdagede, at Holstebro Gymnasium og HF i det vestjyske søgte lærere.

I 1971 slog han derfor følgeskab med studiekammeraten Lonni Gelsdorf - begge søgte og fik job i Holstebro, og ingen af dem har set sig tilbage siden.

- Holstebros mange kulturtilbud har været en afgørende livsfaktor for mig her i byen, og jeg har ingen planer om at flytte tilbage til min fødeby København, siger Frans Pærregaard.

Han og Lonni Gelsdorf har dog gennem årene jævnligt besøgt familie, venner og bekendte i hovedstaden - og ikke mindst fulgt levende med i det kulturelle udbud i København.

Annonce

Den svære pension

I 2007 gik Frans Pærregaard på pension. Han fortsatte dog et stykke tid med at have tre dobbelttimer hver 14. dag i sit hovedfag engelsk, lige som han også sprang til, når der manglede en vikar.

- Jeg fortsatte faktisk med at undervise frem til 2011 - det var sværere at holde op, end jeg havde ventet, erkender han.

Så i stedet intensiverede han sit engagement i det lokale kultur- og fritidsliv.

- Ja, det frivillige foreningsarbejde, som jeg også tidligere havde påtaget mig, er efter min pension kommet til at fylde mere, end jeg før gav det lov til. De mest tids- og arbejdskrævende er i Holstebro Filmklub og Nordvestjysk Musikkreds, i fast, nøje afprøvet samarbejde med Lonni Gelsdorf. Arbejdet i de to foreninger er meget tilfredsstillende på grund af de talstærke, engagerede og trofaste medlemsskarer – i begge foreninger har jeg faktisk været med til at afholde 50-års jubilæum. Så savnet af et professionelt liv opvejes af de arbejdsopgaver og et velovervåget og (indtil videre) velfungerende helbred, fortæller Frans Pærregaard.

Han er i øvrigt også formand for Ejerlauget Offenbachsvej 1A-105 samt medlem af bestyrelsen for Holstebro Valgmenighed.

Hans store interesser er sprog, litteratur, musik (han spiller selv klaver), rejser og fugle.

80 års fødselsdagen fejres uformelt sammen med flok gode venner på selve dagen - der er en god veninde samt en hund, der har fødseldag samme dag, så det hele slås sammen i én lykkelig pær(r)evælling - og mere formelt næste weekend med en frokost for de nærmeste på restaurant Under Klippen i Holstebro.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Navne

Bo er en af de 100, der må arbejde i FN i Wien: Man tænker virkelig på 'Palle alene i verden'

Annonce