x
Annonce
Danmark

80-årig politianmeldt for opfordring til at skyde og begrave ulve

Andreas Åbling Petersen vil have fjernet forbuddet mod at skyde ulve. Han kan dog ikke selv skyde dem, da han ikke selv kan se igennem sin riffels sigtekorn. Foto: Arkivfoto/Hans Chr. Gabelgaard
Den ivrige debattør Andreas Åbling Petersen er blevet politianmeldt for at opfordre til at skyde og begrave ulve i Danmark. Uden civil ulydighed ændrer man ikke noget, mener han.

Ulve: Debattøren Andreas Åbling Petersen fra Ellum har fået ordensmagten på nakken, efter han i et læserbrev til JydskeVestkysten opfordrede til at skyde og begrave ulve i Danmark.

- Jeg gør det for at fremprovokere en debat, der skal munde ud i, at forbuddet mod at skyde ulve i Danmark bliver ophævet, siger den 80-årige ulvemodstander.

Læserbrevet kom aldrig i avisen, men nåede i 20 timer at være publiceret på JydskeVestkystens hjemmeside, før det blev taget ned igen. JydskeVestkysten bringer nemlig ikke læserbreve, der opfordrer til ulovlige handlinger.

- Alle holdninger, der ytres indenfor lovens rammer, er velkomne hos os. Men hvis man opfordrer til lovbrud, som han gør, så ønsker vi ikke at bringe det videre. Det kom vi desværre til at gøre ved en fejl, og da vi opdagede den fejl, så slettede vi læserbrevet, siger chefredaktør for JydskeVestkysten, Mads Sandemann:

- Han har mulighed for at ytre sig alle de steder, han gerne vil, men vi har også retten til at redigere vores medie og en forpligtelse til at tage ansvar for det, vi bringer videre, siger han.

En ukendt anmelder nåede, at politianmelde den ivrige debattør, inden læserbrevet blev taget af hjemmesiden. Og det var faktisk også meningen.

- Nogle gange skal man gøre noget, der er mod lov og regler for at få lov og regler ændret. Civil ulydighed er en nødvendighed, siger Andreas Åbling Petersen, der ifølge ham selv blev kontaktet af Syd- og Sønderjyllands politi den 6. februar med beskeden om, at han var blevet anmeldt for at opfordre til at begå ulovligheder.

Syd- og Sønderjyllands politi kan hverken be- eller afkræfte anmeldelsen.

- Jeg regner med en bøde, og den anker jeg nok. Så må vi se, hvor lang tid der går, før de giver sig, siger han.

Annonce

Nogle gange skal man gøre noget, der er mod lov og regler for at få lov og regler ændret. Civil ulydighed er en nødvendighed.

Andreas Åbling Petersen, 80 år og ulvemodstander.

Dyremishandling

Opmærksomheden fra politiet har også haft til formål at forstærke ulvemodstandernes stemme.

- Jeg gør det for at animere nogle flere ulvemodstandere til at tage del i debatten, siger Andreas Åbling Petersen.

Den danske ulvedebat har været en varm kartoffel, siden ulvene kom tilbage til Danmark efter 200 års fravær i 2014. Sidenhen har flere gårdejere rapporteret om ulveangreb på deres dyr, hvor ulven har været hovedmistænkt i mange af de sager. I 2019 alene er der ifølge Miljøstyrelsen registreret 77 formodede ulveangreb, hvor ulve blev kendt skyldige i 25 af de angreb.

- Jeg synes, det er forfærdeligt for de dyr. Tænk sig at gå i en indhegning du ikke kan komme ud af og blive skambidt og dræbt, siger Andreas Åbling Petersen:

- Hvis man indhegner dyr, og indhegningene er indrettet, så ulven kan komme derind. Så er det dyremishandling.

Er det ikke dyremishandling at skyde og begrave ulve?

- Nej. Hvis man skyder en ulv, så dør den ret hurtigt. Der er nogle dyr, som man betragter som skadedyr, og det synes jeg, at ulven er, siger han.

Fredet

Ulven har været fredet i størstedelen af EU-landende siden 1992, da den er omfattet af EU's habitatsdirektiv. Dyret er derudover også fredet i dens naturlige udbredelsesområde, som Danmark nu er en del af, og Ifølge den danske jagt- og vildtforvaltningslov er det forbudt at jage eller indfange ulve.

Det er netop den lovgivning Andreas Åbling Petersen gerne vil have ændret. Hvis det stod til ham skulle loven ændres, så ulven vil blive regnet som en invasiv art. På den måde vil den kunne blive reguleret frit.

- Den skal være invasiv, for ulven passer ikke i den danske natur, siger han.

Ifølge ulvemodstanderen er det menneskets egen skyld, at ulven ikke længere passer ind i de danske natur.

- Naturen er blevet ændret af mennesker, i forhold til hvad den var for 200 år siden. Det har så bevirket, at menneskerne har ændret den danske natur, så ulven ikke passer mere. Det er håbløst at snakke om at udrydde menneskerne, som er den værste invasive art. Den art har bidt sig godt fast, siger han.

Fakta

Ulven er fredet

Ulven har været fredet i Danmark og i mange andre EU-lande siden 1992, da den er omfattet af EU's habitatsdirektiv.

Ifølge Miljøstyrelsen er der registreret 77 formodede ulveangreb, hvor 25 af dem har været faktiske ulveangreb.

Det er ifølge den danske jagt- og vildtforvaltningslov forbudt at jage eller indfange ulve, og hvis man skyder en ulv, betyder det enten en bøde eller fængsel i op til to år. Hvis der skulle opstå et behov for at skyde en ulv, kræver det en tilladelse fra Miljøstyrelsen.

Invasive arter

En invasiv art er defineret ved, at det er planter og dyr, der spreder sig til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og som har en negativ effekt på naturens mangfoldighed. Mårhund, mink og vaskebjørn er eksempler på invasive dyr.

Kilde: Miljøstyrelsen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce