Danmark

75.000 følger den: Facebookside reklamerer for politianmeldte webshops

En del kunder hos de anklagede webshops fik aldrig de bestilte varer. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Facebooksiden for de bedrageritiltalte webshops Queensshop og Banananaz er stadig aktiv og følges af 75.000 personer. Siden Queensshops konkurs har den henvist til og reklameret for en lang række andre politianmeldte webshops.

I dag hedder Facebooksiden Q Bana Shop, men den har også haft syv andre navne. 75.000 følger den, og gennem tiden har den henvist til både Banananaz.dk, Queensshop.dk, Desejeunger.dk, Georgina.dk og Myranda.dk. Fælles for netbutikkerne er, at de er politianmeldt for bedrageri og har en hær af vrede kunder efter sig.

Det var ejerne af Banananaz og Queensshop, der startede siden. Mandag starter retssagen mod dem. Janus Rosenkrands Christoffersen og hans kæreste er tiltalt for 67 forhold af bedrageri gennem deres netbutikker Queensshop og Banananaz. De to virksomheder er begge gået konkurs, men deres gamle Facebookside lever i bedste velgående. Det er dog ikke muligt at se, hvem der driver den i dag.

Efter konkurserne har Facebooksiden flittigt henvist til og reklameret for en af Janus Rosenkrands Christoffersens bekendtes netbutikker. Det er butikker som Desejeunger, Georgina og Myranda, der ligesom Nordicwomen var ejet af Morten Møller Knudsen og hans kone. Samlet har Fyns Politi modtaget over 150 politianmeldelser på ægteparrets netbutikker.

Om denne sag ligesom sagerne mod Queensshop og Banananaz ender med at komme for retten er dog tvivlsomt. For et par uger siden blev flere af anmelderne ringet op af Fyns Politi, og i samtalen med poltiet fik de indtryk af, at der ikke ville blive en sag mod Nordic Women og de andre netbutikker.

Fyns Politi bekræfter opkaldene, men vil ikke kommentere sagerne yderligere, da de fortsat er under efterforskning.

Det er selskabernes status, der er oplyst om i grafikken. Myranda.dk har eksempelvis en aktiv selskabsstatus, selvom hjemmesiden er lukket ned. Grafik: Mikkel Damsgård

- Det er noget svineri

En af dem, der fik opfattelsen af, at de som utilfredse kunder står med en dårlig sag, er 35-årige Winnie Liedtke fra Odense. Hun fik oplyst, at der var kommet 170 politianmeldelser på netbutikkerne, men at en stor del af dem efterfølgende havde fået deres penge tilbage, og de derfor stod svagt i forhold til en retssag. Den melding er hun mildest talt utilfreds med.

- Jeg synes, det er noget svineri, hvis de ikke bliver stoppet. Jeg tror heller ikke på, de kun har snydt 170 personer. Det er synd, hvis det kun er en brøkdel, der politianmelder det, siger hun.

Selv betalte hun 506 kroner for et telefoncover og to Fortnite-trøjer på Nordicwomen.dk november sidste år. En af trøjerne skulle være hendes søns julegave, men ingen af dem nåede frem, og pengene har hun heller ikke set siden.

- Jeg har ikke fået en forklaring på, hvorfor jeg ikke har fået varene. Jeg har sendt utallige mails og skrevet til dem på Facebook. Til sidst blev jeg blokeret, og de svarede ikke. Jeg har også været på firmaadressen i Fredericia, men der var ingen skilte eller noget, siger hun.

Fik ikke politianmeldt

Susanne Leithoff Nielsen fra København føler sig også snydt af Nordicwomen. Hun købte et sæt Fortnite actionfigurer og en skoletaske som en julegave til børnene fra deres bedsteforældre. Den 11. december modtog hun en ordrebekræftelse, og de 548 kroner blev trukket fra hendes konto. Men siden oplevede hun, at der ikke skete mere. Alligevel fik hun aldrig politianmeldt firmaet.

- Det var vores plan at gøre det, men julen kom og tog over. Vi har en travl hverdag med fire børn og to jobs. Det blev nedprioriteret, siger hun.

Susanne Leithoff kendte ikke til webshoppens dårlige rygte, da hun lavede bestillingen. Det var først, efter hun havde haft kontakt med PostNord, hun blev mistænksom.

- De sagde, jeg ikke var den første, der henvendte mig, og at flere havde problemer med firmaet. Den besked jeg havde fået, betød kun, at der var sendt en elektronisk meddelelse til PostNord om, at der ville komme en pakke. De havde ikke afsendt den, siger hun.

Efter samtalen med PostNord tjekkede hun Nordic Women på Trustpilot, og kunne se, at hun langt fra var alene om at opleve problemer med firmaet. I dag er der over 900 anmeldelser, og virksomheden har blot en enkelt stjerne ud af fem.

Men der er lukket for nye anmeldelser, fordi firmaet er gået konkurs. Det stoppede dog ikke indehaverne i at oprette nye selskaber, og siden kom netbutikkerne desejeunger.dk, georgina.dk og myranda.dk til.

Facebooksiden blokerer de utilfredse

Det overrasker Susanne Leithoff Nielsen, at det ikke stoppede efter Nordic Women.

- Jeg tænkte det så bare var ærgerligt, jeg mistede mine penge. Jeg var bestemt ikke klar over, det fortsatte. Hvis det stadig kan nås, vil jeg politianmelde dem nu, siger hun.

I dag er alle de omtalte hjemmesider lukket ned. I stedet lægger netbutikkernes gamle Facebookside nu links op til netbutikken Silene.dk. Kun tre personer har endnu nået at anmelde den på Trustpilot, men ingen af anmeldelserne kan læses, fordi Silene.dk har anmeldt for at overtræde Trustpilots retningslinjer.

Ejeren af Silene.dk har tidligere ejet virksomheder sammen med Janus Rosenkrands Christoffersen, som alle er gået konkurs. De har også siddet i bestyrelse sammen.

Om netop denne webshop kan undgå den store mængde utilfedse kunder, som ellers har plaget de andre netbutikker, Q Bana Shop har linket til er uvist. Men indtil nu har kritikken af netbutikkerne, Q Bana Shop har reklameret for været enslydende. Varen dukker ikke op, eller også får kunderne tilsendt noget andet end det, de har bestilt. For eksempel en børne t-shirt i stedet for to kjoler.

De mange utilfredse kunder er muligvis årsagen til, at der på Q Bana Shops Facebookside tydeligt står: "Vi vil konsekvent og uden varsel udelukke og blokere alle som fremsætter nedsættende og/eller skadelige kommentarer på opslagene."

Avisen Danmark har forsøgt at få et interview med Janus Rosenkrands Christoffersen, men han ønsker ikke at udtale sig før retssagen. Morten Møller Knudsen har ikke svaret på vores henvendelse, og hos Silene.dk blev telefonen ikke taget.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Se billederne: Humlum Kro ødelagt af brand

Sport

Vitus vandt DM-guld på sit skateboard

Leder For abonnenter

Grøn alliance mellem regeringen og Dansk Industri giver håb

På torsdag fremlægger bestyrelsen i foreningen, som arbejder på at få rejst en folkeskov på et lidt over otte hektar stort areal umiddelbart syd for bygrænsen i Struer, et konkret forslag for medlemmerne, når der under en generalforsamling også skal vælges ny formand. Efter cirka halvandet års dødvande, er foreningen med opbakning fra et snævert flertal i byrådet klar til at få realiseret planerne, som blev lanceret af Alternativet i forbindelse med valgkampen op til kommunalvalget i 2017. Struer kommer dermed med på kortet, hvor man kan se, hvordan de danske folkeskove tager form, og under en landsindsamling, som var arrangeret i et samarbejde med TV2 blev der i lørdags samlet penge nok ind til næsten en million træer, som vil blive plantet på dansk jord inden for den nærmeste fremtid. En symbolsk handling, når regnskovene i både Brasilien og Indonesien står i flammer, og de tyske skove sygner hen under klimapres med både stigende temperaturer og lange perioder med tørke. Men en vigtig handling, som da også vækker opsigt på den internationale scene. Nu skal de store tandhjul så også bare falde i hak, og med de seneste udmeldinger fra både regereringen og Dansk Industri er der håb om, at vi endelig ser handling bare de mange ord om at ville gøre en indsats for at reducere CO2-udslippet og sende Danmark i front, når det gælder klimavenlige løsninger og bæredygtig teknologi. DI er således klar med en 2030-plan og godt 150 konkrete forslag, som kan bringe Danmark i front på den grønne omstilling - samtidig med, at der bliver skabt 120.000 nye job og dansk velstand bliver øget med mindst 110 milliarder kroner. Nu skal landbruget bare med, og politikerne skal finde løsninger i en transportsektor, hvor vi stadigvæk savner konkrete forslag fra en regeringen, som fortjener ros for de høje ambitioner og den seneste udmelding om at ville afsætte en milliard ekstra til forskning i klimavenlig teknologi i 2020. Samtidig giver det håb om at kunne samle et bredt flertal omkring klimaindsatsen i Folketinget, når selv Dansk Folkeparti meldte sig klar med en klimapolitik under weekendens landsmøde.

Annonce