Annonce
Holstebro

56 afskediget hos stort jernstøberi: Største nedskæring i 10 år

56 medarbejdere er afskediget efter ordrenedgang hos Vald. Birn, der især producerer dele til lastbilfabrikker i Sverige og Tyskland. Andre stillinger er nedlagt ved frivillige fratrædelser, oplyser direktør Jens Axel Birn (t.h.). Arkivfoto: Morten Stricker
Frivillige fratrædelser medvirkede til, at de 80 varslede endte med "kun" 56 afskedigelser efter ordrenedgang hos Vald. Birn Jernstøberi

Holstebro: 56 ansatte hos jernstøberiet Vald. Birn er blevet afskediget. Det er resultatet, efter Vald. Birn i sidste uge varslede nedskæringer på 80 af de cirka 600 ansatte hos firmaet.

Det er en blanding af timelønnede og funktionærer, som er blevet afskediget, og de enkelte medarbejdere har fået besked. Det oplyser Jens Axel Birn, der er administrerende direktør hos Vald. Birn.

De øvrige nedskæringer er klaret med frivillige fratrædelser samt ledige stillinger, som ikke bliver genbesat.

- Det er tilfredsstillende, at vi ved forhandlinger har fundet frem til dette resultat, siger Jens Axel Birn, som er tilfreds med forløbet.

Vald. Birn varslede mandag i sidste uge nedskæringen, som er en følge af en generel ordrenedgang hos kunderne, som især er lastbilproducenter i Tyskland og Sverige, som får bildele fremstillet i støbejern hos Vald. Birn.

Oveni har én af af de større kunder fundet en ny leverandør med relativ kort varsel, og det har samlet ført til nedskæringen, som er den største på Birn siden krisen for ti år siden.

Jette Sulkjær, der er fællestillidsmand på Vald. Birn, er ked af nedskæringen men er tilfreds med forhandlingsforløbet.

- Jeg er glad for at det endte med noget færre end de 80 afskedigelser, der var lagt op. 56 er fortsat mange, men det er bedre end 80, og som situationen er, har det ikke kunnet undgås, siger Jette Sulkjær.

Vald. Birn har givet besked til arbejdsmarkedsrådet om de 56 afskedigede. Det skal firmaet, når der er varslet en massenedskæring, som rammer mere end ti procent af de ansatte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce