x
Annonce
Holstebro

50 førtidspensionister er forskellen på, om Holstebro taber eller vinder 37 millioner kroner

- Vi har forsøgt at opfylde skiftende regeringers ønsker om, at færrest mulig bliver parkeret på førtidspensioner - og nu ender det så med at koste os 37 millioner kroner, siger Torben Gudiksen (R), fungerende borgmester i Holstebro. Foto: Johan Gadegaard
Djævelen findes i detaljen, og i tilfældet Holstebro er der meget, som tyder på, at for få førtidspensionister er detaljen, der kommer til at koste kommunen millioner i udligningsordningen.

Holstebro: Han har regnet og regnet.

Hele tiden med det handicap, at han ikke har kendt samtlige ubekendte i regnestykket om den kommende udligningsordning.

Men med den usikkerhed, at dele af regnestykket er sat sammen af oplysninger, som økonomichef i Holstebro Kommune Claus Brandt har "byttet" sig til på kryds og tværs af det kommunale landskab, er han kommet så langt, at han godt tør slå fast, at en af grundene til, at Holstebro ender med at skulle have færre penge, er, at kommunen ikke har nok "gamle" førtidspensionister over 40 år - borgere der har fået tilkendt førtidspension efter den "gamle" ordning.

- Hvis man regner på regeringens tal, så mangler vi 50 førtidspensionister, siger Claus Brandt.

Men de omkring 50 manglende førtidspensionister er forskellen på, om Holstebro kommer med ind under en ny tilskudsordning for "udsatte yder- og ø-kommuner" - og det er i kroner og ører forskellen på, om den skal af med fem millioner kroner i støtte til andre kommuner eller have omkring 32 millioner.

- Nu ender vi med et samlet minus. Var vi kommet med i puljen for "udsatte yder og ø-kommuner", skulle vi have haft omkring 30 millioner kroner i udligningsordningen, siger Claus Brandt.

Hvor sikre er I på det?

- Det er sådan, vi kan få tallene til at gå op. Men vi har naturligvis ikke det samlede billede, siger Claus Brandt.

Annonce

For udsatte yder- og ø-kommuner

I regeringens udspil til en ny udligningsreform, er der lavet en ny pulje for udsatte yder- og ø-kommuner. Den rummer en milliard kroner.

For at blive en del af puljen, skal kommunerne opfylde mindst fire af puljens syv kriterier.

Holstebro lever op til tre, men mangler lige akkurat 50 førtidspensionister for at leve op til fire kriterier.

Fra at få penge fra puljen, skal kommunen nu bidrage til den. Forskellen for Holstebro Kommune er derfor et tab på fem millioner kroner mod en gevinst på 32 millioner kroner, hvis de kom med i puljen.

Vi har dem faktisk

Men ikke nok med at det er 50 førtidspensionister efter den "gamle" ordning, der er forskellen på 37 millioner kroner.

- Vi mener faktisk, at vi har de førtidspensionister, siger Claus Brandt.

Når kommunen tæller, så har den netop en andel på 0,81 procent "gamle" førtidspensionister, hvilket gør, at kommunen lige akkurat kan leve op til det fjerde krav, der kræves for at komme med i den ny tilskudsordning for "udsatte yder- og ø-kommuner".

- Når vi regner på det, har man ikke talt den gruppe med, der har fået reguleret deres ydelse op, siden de fik tilkendt førtidspensionen, siger Claus Brandt.

Hvorfor har man ikke det?

- Det er jeg ikke den rette at spørge om. Men de har jo stadig fået førtidspension efter den gamle ordning - de har bare fået ændret på deres ydelse undervejs, siger økonomichefen.

Vi bliver straffet

Fungerende borgmester Torben Gudiksen (R), der vikarierer for en ferieramt H. C. Østerby (S), kalder tallene for hovedrystende.

- Meningen med udligningsreformen var, at alle kommuner skulle have bedre muligheder for at give en ensartet service. Det er svært at se, at man er lykkedes med det. For os er det lige nu 50 førtidspensionister, der kan være med til at gøre hele forskellen, det er altså vanskeligt at forklare eller forsvare. De betyder nu, at vi skal skære i servicen, siger Gudiksen og fortsætter:

- Vi har forsøgt at opfylde skiftende regeringers ønsker om, at færrest mulig bliver parkeret på førtidspensioner - og nu ender det så med at koste os 37 millioner kroner, siger Torben Gudiksen.

Han vil nu tage sagen op med sit eget parti:

- Det her er ikke en ideologisk kamp i Holstebro Kommune. Her har vi alle - på tværs af partiskel - en interesse i at få talt med forhandlerne om, at det her er ganske enkelt urimeligt. Jeg har derfor også lyst til at invitere statsministeren på besøg, så hun kan forklare borgerne, hvorfor vil skal straffes på grund af 50 førtidspensionister, siger Gudiksen.

- Det værste af det hele er nærmest, at bliver det her til virkelighed, så kan man ikke komme ud af de kasser, som man er fyldt ind i. Så sidder man fast, og det kan ikke laves om, før der kommer endnu en reform af udligningssystemet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce