Annonce
Holstebro

50 års jubilar med ungt publikum

Nordvestjysk Musikkreds' første koncert i jubilæumsåret 2018 foregår i Valgmenighedskirken. - Vi forsøger at lægge vores koncerter forskellige steder i kommunen. Men vi må indrømme,a t vi ofte bruger Valgmenighedskirken, fordi lydforholdene er så perfekte, og fordi kirken er let tilgængelig med gode parkeringsforhold, siger Lonni Gelsdorf, der her ses sammen med foreningens formand Frans Pærregaard. Foto: Morten Stricker

Nordvestjysk Musikkreds er gået hen og blevet en midaldrende forening. Men trods de 50 år har musikkredsen faktisk et ganske ungt publikum på grund af Orkesterefterskolen og MGK.

Holstebro: Det kan ikke ses på de kontingentbetalende medlemmer. For dem er der kun 60 af. Men Nordvestjysk Musikkreds, der i år fylder 50 år, har faktisk ofte over 100 mennesker inde til deres kammermusikkoncerter.

- Det er svært at få folk til at betale et kontingent i dag. De vil ikke binde sig til for eksempel fem koncerter. Og især ikke de unge, forklarer formand for Nordvestjysk Musikkreds, Frans Pærregaard.

I modsætning til mange af landets øvrige kammermusikforeninger sætter den i Holstebro en ære i at præsentere koncerter, der både leverer det klassiske repertoire samt noget nyt og anderledes. Det har skaffet foreningen "et stærkt, ungt publikum", siger bestyrelsesmedlem Lonni Gelsdorf.

- De kommer fra Orkesterefterskolen og fra MGK på Holstebro Musikskole, og vi er glade for, at de bakker op, siger hun.

- Det er netop grunden til, at foreningen er fortsat gennem årene: Fordi det er væsentligt at beskæftige sig med den levende musik. Og fordi den er levende, er den også i forandring - det er ikke bare noget gammelt, støvet noget, supplerer Frans Pærregaard.

Annonce

Nordvestjysk Musikkreds

Stiftet den 28. februar 1968 som en forening der både tilbød klassisk, jazz og pop. Fra sæsonen 1970 har foreningen udelukkende tilbudt kammermusik.

Støttes økonomisk af Holstebro Kommune (de seneste mange år med 10.000 kroner årligt), Statens Kunstfond, Kunststyrelsen og Solistforeningen af 1921.

I jubilæumsåret 2018 har Holstebro Kommune bevilliget 20.000 kroner, og Færchfonden har givet 25.00 kroner.

Bestyrelsen består af lektor Frans Pærregaard (formand), lektor Lonni Gelsdorf, lægesekretær Birte Kjær, musikskoleleder Hanne Bøgh Nielsen og lektor Helene Knap.

Jubilæumskoncert

De 50 år skal naturligvis fejres, og Holstebro Kommune har bevilget 20.000 kroner til formålet. Desuden har Nordvestjysk Musikkreds for første gang nogensinde søgt Færchfonden om midler og er lykkelige over, at fonden støtter med 25.000 kroner.

- Vi har dels brugt pengene til at skaffe meget kompetente, udenlandske ensembler til byen, men også til mere professionel markedsføring. Vi ønsker at gøre foreningen mere kendt, fortæller Lonni Gelsdorf.

Så for første gang har foreningen fået lavet en professionel folder, som dels bliver sendt ud til medlemmerne og dels til alle musikforeninger i området. Desuden vil man annoncere i aviserne.

Sæsonens første koncert er torsdag den 8. februar. Men selve jubilæumskoncerten er med Brahms Trio fra Moskva mandag den 26. februar på Knudsens. Før koncerten vil der være en jubilæumsreception.

Det er den tidligere ensemblechef hos Ensemble MidtVest, Oliver Quast, der har hjulpet musikkredsen med at skaffe de gode navne via sit store netværk.

Sæsonen 2018

Torsdag den 8. februar: Holstebro Valgmenighedskirke, Duo Leite/Felipe fra Brasilien spiller Bach, Ravel, Villa Lobos og brasilianske komponister.Mandag den 26. februar: Knudsens, Brahms Trio fra Moskva spiller Brahms, Sjostakovitj og Rimskij-Korsakov. Der er jubilæumsreception inden koncerten.

Søndag den 15. april: Holstebro Valgmenighedskirke, Kottos Ensemble fra Danmark spiller værker inspireret af Theodorakis, Balkan og Norden.

Tirsdag den 29. maj: Nørre Vosborg, Leipziger Streichquartett fra Tyskland spiller Carl Nielsen, Schubert, Mendelsohn-Bartholdy og Puccini.

Desuden er der en koncert under Klassiske Dage i oktober.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Mit billede af Trekanten er blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra

Da vi forleden skrev om et problem med dagplejere, der var utrygge over at færdes i boligområdet Trekanten i Holstebro, medførte det en strøm af kommentarer fra beboere i området. De tager afstand fra, at der skulle være problemer og fortæller, at de på ingen måde er utrygge. Flere peger på, at det måtte bunde i manglende viden, hvis folk er bange for at færdes i området. Den sang har vi hørt mange gange, og jeg har til dels selv sunget med på den. Også på lederpladsen i denne avis. Jeg har boet i Trekanten i ret mange år - på fire forskellige adresser - så jeg bilder mig ind, at jeg ved et og andet om, hvordan det er at bo og færdes i området. Godt nok er det snart 11 år siden, jeg flyttede derfra, men jeg tillader mig alligevel at tro, at mine erfaringer tæller. Sjovt nok er mit billede af området blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra. Da jeg boede i Trekanten, havde jeg også svært ved at forstå, hvad man skulle være utryg over. Jovist, der var måske nok nogle flokke af halvstore drenge, som gav de forbipasserende en flabet kommentar eller to med på vejen. Der var de småskumle typer, som mere eller mindre åbenlyst solgte hash bag vaskeriet. Der var de gamle sprittere med klirrende plastikposer fra "Jørgens Super", som skældte ud på de fleste. Og så var der den evindelige larm fra de ulovlige knallerter - min egen inklusive, da jeg havde alderen til den slags. Men det var jo alt sammen bare noget, der var der. Som en baggrundsstøj eller en del af symfonien. Og de negative elementer var jo ikke over det hele - eller hele tiden. Det var som de smadrede flasker efter weekendens fester. Noget midlertidigt rod som man ind imellem skulle styre lidt udenom. I dag forstår jeg godt, at folk kan være utrygge. For selv om Trekanten i denne uge kom væk fra ministeriets liste over udsatte boligområder, så er det et område, hvor kriminaliteten og ledigheden er højere, mens uddannelsesniveauet og gennemsnitsindkomsten er lavere, end det vi ser i resten af byen. Der er en - på alle måder - mere broget befolkningssammensætning og derfor større sandsynlighed for at støde på noget ukendt. Og det er som bekendt det ukendte, der gør folk bange. I det konkrete tilfælde, vi skrev om, var det ikke noget ukendt, der gjorde dagplejerne utrygge. Det var noget ret håndgribeligt. Nemlig stenkastende lømler og narkohandel. Den slags kan man også finde andre steder, men det er ikke overraskende, at det findes i et område som Trekanten. Af de mere end 3000 beboere i området er det nogle få, som ødelægger freden og områdets image for flertallet. Freden kan man ret let genoprette med en indsats fra politiet, sociale myndigheder og boligselskaberne. Det er straks være med områdets image. At komme væk fra ministeriets sorte liste er en god start. Derfor er det også en af årets mest positive nyheder i denne avis. For kommunen, som slipper for en række administrative krumspring, men allermest for beboerne i området. Selv om Trekanten i ministeriets forstand ikke længere er "et udsat boligområde", er det stadig det mest udsatte område i Nordvestjylland. Og derfor er det måske nok tid til at fejre udviklingen, men ikke tid til at hvile på laurbærrene. Der er stadig lang vej, før området matcher resten af landsdelens befolkningssammensætning. Det kommer næppe nogensinde til at ske. Men det behøver det nu heller ikke. Det ville faktisk være ærgerligt. For historien om Trekanten er også historien om kultur, sammenhold, stolthed og lokalpatriotisme. Der skal bare så uendelig lidt stenkast, hærværk og narko til at overskygge det.

Annonce