Annonce
Holstebro

50 års jubilar med ungt publikum

Nordvestjysk Musikkreds' første koncert i jubilæumsåret 2018 foregår i Valgmenighedskirken. - Vi forsøger at lægge vores koncerter forskellige steder i kommunen. Men vi må indrømme,a t vi ofte bruger Valgmenighedskirken, fordi lydforholdene er så perfekte, og fordi kirken er let tilgængelig med gode parkeringsforhold, siger Lonni Gelsdorf, der her ses sammen med foreningens formand Frans Pærregaard. Foto: Morten Stricker

Nordvestjysk Musikkreds er gået hen og blevet en midaldrende forening. Men trods de 50 år har musikkredsen faktisk et ganske ungt publikum på grund af Orkesterefterskolen og MGK.

Holstebro: Det kan ikke ses på de kontingentbetalende medlemmer. For dem er der kun 60 af. Men Nordvestjysk Musikkreds, der i år fylder 50 år, har faktisk ofte over 100 mennesker inde til deres kammermusikkoncerter.

- Det er svært at få folk til at betale et kontingent i dag. De vil ikke binde sig til for eksempel fem koncerter. Og især ikke de unge, forklarer formand for Nordvestjysk Musikkreds, Frans Pærregaard.

I modsætning til mange af landets øvrige kammermusikforeninger sætter den i Holstebro en ære i at præsentere koncerter, der både leverer det klassiske repertoire samt noget nyt og anderledes. Det har skaffet foreningen "et stærkt, ungt publikum", siger bestyrelsesmedlem Lonni Gelsdorf.

- De kommer fra Orkesterefterskolen og fra MGK på Holstebro Musikskole, og vi er glade for, at de bakker op, siger hun.

- Det er netop grunden til, at foreningen er fortsat gennem årene: Fordi det er væsentligt at beskæftige sig med den levende musik. Og fordi den er levende, er den også i forandring - det er ikke bare noget gammelt, støvet noget, supplerer Frans Pærregaard.

Annonce

Nordvestjysk Musikkreds

Stiftet den 28. februar 1968 som en forening der både tilbød klassisk, jazz og pop. Fra sæsonen 1970 har foreningen udelukkende tilbudt kammermusik.

Støttes økonomisk af Holstebro Kommune (de seneste mange år med 10.000 kroner årligt), Statens Kunstfond, Kunststyrelsen og Solistforeningen af 1921.

I jubilæumsåret 2018 har Holstebro Kommune bevilliget 20.000 kroner, og Færchfonden har givet 25.00 kroner.

Bestyrelsen består af lektor Frans Pærregaard (formand), lektor Lonni Gelsdorf, lægesekretær Birte Kjær, musikskoleleder Hanne Bøgh Nielsen og lektor Helene Knap.

Jubilæumskoncert

De 50 år skal naturligvis fejres, og Holstebro Kommune har bevilget 20.000 kroner til formålet. Desuden har Nordvestjysk Musikkreds for første gang nogensinde søgt Færchfonden om midler og er lykkelige over, at fonden støtter med 25.000 kroner.

- Vi har dels brugt pengene til at skaffe meget kompetente, udenlandske ensembler til byen, men også til mere professionel markedsføring. Vi ønsker at gøre foreningen mere kendt, fortæller Lonni Gelsdorf.

Så for første gang har foreningen fået lavet en professionel folder, som dels bliver sendt ud til medlemmerne og dels til alle musikforeninger i området. Desuden vil man annoncere i aviserne.

Sæsonens første koncert er torsdag den 8. februar. Men selve jubilæumskoncerten er med Brahms Trio fra Moskva mandag den 26. februar på Knudsens. Før koncerten vil der være en jubilæumsreception.

Det er den tidligere ensemblechef hos Ensemble MidtVest, Oliver Quast, der har hjulpet musikkredsen med at skaffe de gode navne via sit store netværk.

Sæsonen 2018

Torsdag den 8. februar: Holstebro Valgmenighedskirke, Duo Leite/Felipe fra Brasilien spiller Bach, Ravel, Villa Lobos og brasilianske komponister.Mandag den 26. februar: Knudsens, Brahms Trio fra Moskva spiller Brahms, Sjostakovitj og Rimskij-Korsakov. Der er jubilæumsreception inden koncerten.

Søndag den 15. april: Holstebro Valgmenighedskirke, Kottos Ensemble fra Danmark spiller værker inspireret af Theodorakis, Balkan og Norden.

Tirsdag den 29. maj: Nørre Vosborg, Leipziger Streichquartett fra Tyskland spiller Carl Nielsen, Schubert, Mendelsohn-Bartholdy og Puccini.

Desuden er der en koncert under Klassiske Dage i oktober.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk

Annonce