Holstebro

50 års jubilar med ungt publikum

Nordvestjysk Musikkreds' første koncert i jubilæumsåret 2018 foregår i Valgmenighedskirken. - Vi forsøger at lægge vores koncerter forskellige steder i kommunen. Men vi må indrømme,a t vi ofte bruger Valgmenighedskirken, fordi lydforholdene er så perfekte, og fordi kirken er let tilgængelig med gode parkeringsforhold, siger Lonni Gelsdorf, der her ses sammen med foreningens formand Frans Pærregaard. Foto: Morten Stricker

Nordvestjysk Musikkreds er gået hen og blevet en midaldrende forening. Men trods de 50 år har musikkredsen faktisk et ganske ungt publikum på grund af Orkesterefterskolen og MGK.

Holstebro: Det kan ikke ses på de kontingentbetalende medlemmer. For dem er der kun 60 af. Men Nordvestjysk Musikkreds, der i år fylder 50 år, har faktisk ofte over 100 mennesker inde til deres kammermusikkoncerter.

- Det er svært at få folk til at betale et kontingent i dag. De vil ikke binde sig til for eksempel fem koncerter. Og især ikke de unge, forklarer formand for Nordvestjysk Musikkreds, Frans Pærregaard.

I modsætning til mange af landets øvrige kammermusikforeninger sætter den i Holstebro en ære i at præsentere koncerter, der både leverer det klassiske repertoire samt noget nyt og anderledes. Det har skaffet foreningen "et stærkt, ungt publikum", siger bestyrelsesmedlem Lonni Gelsdorf.

- De kommer fra Orkesterefterskolen og fra MGK på Holstebro Musikskole, og vi er glade for, at de bakker op, siger hun.

- Det er netop grunden til, at foreningen er fortsat gennem årene: Fordi det er væsentligt at beskæftige sig med den levende musik. Og fordi den er levende, er den også i forandring - det er ikke bare noget gammelt, støvet noget, supplerer Frans Pærregaard.

Nordvestjysk Musikkreds

Stiftet den 28. februar 1968 som en forening der både tilbød klassisk, jazz og pop. Fra sæsonen 1970 har foreningen udelukkende tilbudt kammermusik.

Støttes økonomisk af Holstebro Kommune (de seneste mange år med 10.000 kroner årligt), Statens Kunstfond, Kunststyrelsen og Solistforeningen af 1921.

I jubilæumsåret 2018 har Holstebro Kommune bevilliget 20.000 kroner, og Færchfonden har givet 25.00 kroner.

Bestyrelsen består af lektor Frans Pærregaard (formand), lektor Lonni Gelsdorf, lægesekretær Birte Kjær, musikskoleleder Hanne Bøgh Nielsen og lektor Helene Knap.

Jubilæumskoncert

De 50 år skal naturligvis fejres, og Holstebro Kommune har bevilget 20.000 kroner til formålet. Desuden har Nordvestjysk Musikkreds for første gang nogensinde søgt Færchfonden om midler og er lykkelige over, at fonden støtter med 25.000 kroner.

- Vi har dels brugt pengene til at skaffe meget kompetente, udenlandske ensembler til byen, men også til mere professionel markedsføring. Vi ønsker at gøre foreningen mere kendt, fortæller Lonni Gelsdorf.

Så for første gang har foreningen fået lavet en professionel folder, som dels bliver sendt ud til medlemmerne og dels til alle musikforeninger i området. Desuden vil man annoncere i aviserne.

Sæsonens første koncert er torsdag den 8. februar. Men selve jubilæumskoncerten er med Brahms Trio fra Moskva mandag den 26. februar på Knudsens. Før koncerten vil der være en jubilæumsreception.

Det er den tidligere ensemblechef hos Ensemble MidtVest, Oliver Quast, der har hjulpet musikkredsen med at skaffe de gode navne via sit store netværk.

Sæsonen 2018

Torsdag den 8. februar: Holstebro Valgmenighedskirke, Duo Leite/Felipe fra Brasilien spiller Bach, Ravel, Villa Lobos og brasilianske komponister.Mandag den 26. februar: Knudsens, Brahms Trio fra Moskva spiller Brahms, Sjostakovitj og Rimskij-Korsakov. Der er jubilæumsreception inden koncerten.

Søndag den 15. april: Holstebro Valgmenighedskirke, Kottos Ensemble fra Danmark spiller værker inspireret af Theodorakis, Balkan og Norden.

Tirsdag den 29. maj: Nørre Vosborg, Leipziger Streichquartett fra Tyskland spiller Carl Nielsen, Schubert, Mendelsohn-Bartholdy og Puccini.

Desuden er der en koncert under Klassiske Dage i oktober.

Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Rock i Holstebro er gået konkurs

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce