x
Annonce
Indland

50-årig er hidtil yngste coronadødsfald i Danmark

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Den yngste, der er død, mens vedkommende var smittet med coronavirus, blev 50 år. Den ældste blev 94 år.

Den yngste, der er død med coronavirus i Danmark, blev 50 år, mens den ældste blev 94 år.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i en rapport, der er offentliggjort onsdag.

Blandt de 34 coronadødsfald, der indtil videre konstateret i Danmark, er 24 mænd og ti kvinder, fremgår det desuden af rapporten.

Medianalderen på de døde er 80 år. Medianen finder man ved at sætte de dødes alder op på en lang række efter værdi - og det midterste tal er så medianen.

Ifølge Statens Serum Institut er dødeligheden højest for personer over 80 år.

Indtil videre har 526 personer i Danmark været indlagt, mens de har været smittet med coronavirus.

Lidt over halvdelen af dem havde kendte kroniske sygdomme som diabetes, kræft, hjerte-kar-sygdomme eller lungesygdomme.

Sandsynligheden for at blive indlagt, hvis man er smittet, stiger markant med alderen.

Således har tre ud af fire smittede over 70 år været så syge, at de skulle indlægges, mens det for personer under 70 år er mindre end hver femte. Kun enkelte børn har været indlagt med coronavirus.

Statens Serum Institut oplyser, at fordelingen på køn og alder er på linje med, hvad man har set i andre lande, der har været ramt af virusset.

- Det ser ud til at alders- og kønsfordelingen blandt de indlagte Covid-19-patienter svarer til, hvad der er set i andre lande, siger overlæge og afdelingschef Tyra Grove Krause fra SSI.

- Særligt ældre og personer med kroniske sygdomme er i risiko for et alvorligt forløb, siger hun i en pressemeddelelse.

Selv om der har været 34 dødsfald, er det ikke ensbetydende med, at coronavirus har været dødsårsagen.

I flere tilfælde har de personer, der er døde, haft andre alvorlige sygdomme ud over virusset.

For at indgå i statistikken skal man være død, senest 60 dage efter at man blev smittet med virusset.

/ritzau/

Link til rapport fra Statens Serum Institut
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce