Annonce
Rejser

5 tip til gode julemarkeder i Norden

Juleshopping og historisk oplevelse kan kombineres i Maihaugen. Foto: Esben Haakenstad
Nyd et glas glögi, spis et par lefser eller en smålandsk ostekage, og find gaver, som man ikke ser i forretningerne herhjemme. Vores nabolande byder på masser af julemarkeder, hvor man kan hygge sig i den særlige nordiske blanding af vintermørke og lys fra dekorationer og måske endda høre lyden af sne under fødderne.

Historisk juleweekend i Lillehammer

Maihaugen kan kaldes Norges svar på Den gamle by i Aarhus, og den første adventsweekend lægger frilandsmuseet ved Lillehammer omgivelser til et traditionsrigt julemarked med masser af stemning for de nostalgiske. Gamle julepyntede huse, sang og musik, kanefart og mulighed for at få taget billede til julekortene er nogle af tilbuddene, og dertil kommer 120 forskellige boder, der sælger mad, husflidsprodukter og forskelligt andet, der dog ifølge museet alt sammen har ordet kvalitet som fællesnævner.

Hvis man vil have endnu mere historie og kultur, kan man på forhånd over nettet købe biletter til et såkaldt vandreteater - en forestilling, hvor man går gennem museet og oplever juletraditioner og smage fra middelalderen og frem til i dag.

Museet anbefaler i øvrigt, at man sørger for at være der i skumringstimen, fordi der er en helt speciel stemning, når lygterne bliver tændt.

Vær opmærksom på, at der skal betales entre til museet, når man vil besøge julemarkedet. Hvornår: Lørdag den 30. november og søndag den 1. december.

maihaugen.no/Hva-skjer/Arrangementer/maihaugens-julemarked-2019.

Annonce
Helsinkis julemarked er voldsomt populært. Foto: Jussi Hellsten

Jul i saunaen

Mere end 300.000 mennesker besøger hvert år Tuomaan Markkinat, Helsinkis største og ældste julemarked på Senatspladsen. Centralt står en gammel karrusel, der tilbyder gratis ture til børn og barnlige sjæle, og i de mere end hundrede små træboder finder man alt fra uldsokker, julepynt og smykker til mad og varm glögi.

Arrangørerne af markedet gør en del ud af at holde fokus på lokale og hjemmelavede produkter, der ikke bare skal hive pengene op af lommen på turister, men også kunne appellere til almindelige finner, og markedet er blevet kendt som et sted, hvor gammeldags og nutidig julehygge trives side om side.

Som en smagsprøve på ægte finsk kultur har gæsterne i de senere år også kunnet tage en tur i julemarkedets unisex-sauna, og når man er færdig på julemarkedet, kan man spadsere en tur op gennem Aleksanterinkatu, der er julegade nummer 1 i Helsinki og hvert år pyntes med store mængder af lys. Hvornår: Fra 6. til 22. december. Lukket mandag.

tuomaanmarkkinat.fi/sv.

Jul på skøjter

Hvis man er begejstret for Tivolis julemarked i København, er det måske en idé at køre cirka 400 kilometer længere og prøve en svensk udgave i Göteborgs populære forlystelsespark Liseberg, hvor vintermørket får konkurrence af flere millioner julelys, og de handlende lokker med polkagrisar, som svenskerne kalder stribede sukkerstænger, kanelbullar, design og meget andet.

Jul på Liseberg blev sidste år kåret til Sveriges mest populære julemarked i en undersøgelse lavet af SJ, Sveriges svar på DSB, og ifølge SJ skyldes det ikke mindst, at Liseberg kan lokke med et juleshow på is, som er inkluderet i entréen. I år er det Dickens' "Et juleeventyr" med Scrooge og hans omvendelse fra vrissen julehader til godt menneske, der er blevet udsat for musikalsk bearbejdning og kogt ned til 25 minutter, hvor mere end 20 af Sveriges bedste kunstskøjteløbere viser, hvad de kan på isen. Hvornår: Udvalgte dage fra 15. november til den 30. december.

www.liseberg.se/jul-pa-liseberg.

Jul på Liseberg blev sidste år kåret til Sveriges mest populære julemarked. Foto: Liseberg

Smålandsk træhygge

Der bliver lovet julemarked i ægte Astrid Lindgren-stil, hvis man tager på julemarked i svenske Eksjö i Småland, og det er ikke bare tomme ord, som skyldes, at man befinder sig i det område, hvor Emil fra Lønneberg lave sine skarnsstreger. Eksjö er nemlig en af Sveriges bedst bevarede byer, der har undgået både brande og nedrivningsbølger, og derfor har den brostensgader og masser af restaurerede træhuse fra 1500-1800-tallet.

Julemarkedet, der oplever voksende popularitet og sidste år blev besøgt af omkring 35.000 mennesker, spreder sig over Eksjö Museum, Museigården, Fornminnesgården, Lilla Torget og Stora Torget, hvor man kan se håndværkere og kunsthåndværkere i aktion og bruge sine svenske kroner, der i skrivende stund har en meget fordelagtig kurs, på for eksempel enebærkranse, keramik, gammelt sølvtøj, strik, røget fisk eller traditionel smålandsk ostekage. Hvornår: Lørdag den 7. og søndag den 8. december.

www.eksjo.se/julmarknad.

Det meste af Eksjös julemarked foregår udendørs i den gamle bydel. Foto: Eksjö julemarked

Traditionelt og alternativt

"Jul i Vinterland" står der ved indgangen til Oslos store julemarked på hovedgaden Karl Johan. Mens mange julemarkeder kun kører over en enkelt weekend eller to, holder man her julestemningen i kog fra midten af november og frem til slutningen af december med gløgg, de norske fladbrød lefser, håndværk, juleværksted for børn og pariserhjul, og hvis man vil træne balancen og 8-tallerne, ligger den gratis og meget populære skøjtebane Spikersuppa lige ved siden af og lokker med lysbadet romantik i juletiden.

Synes man, at udbuddet af varer er lidt for traditionelt på dette marked, kan man den 7. og 8. december supplere med en tur forbi DOGA, centret for design og arkitektur i Norge, der lægger lokaler til Designernes eget julemarked. Markedet, der betegner sig som et alternativ til den kommercielle julehandel, byder på tøj, smykker, tegninger, keramik og meget mere fra over 140 norske og udenlandske udstillere, som man har mulighed for at få en snak med, mens man kigger på deres ting.

Hvornår: Fra den 16. november til den 30. december.

www.julivinterland.no og www.dejm.no.

Stjernehimlen kaldes den lille ”gade”, der er dækket af LED-lys. Foto: Didrick Stenersen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lad det nu blive realistisk

Som vi skrev i avisen onsdag, følger de lokale idrætshaller - sammen med landets øvrige - noget interesseret, hvad der sker med planerne om de såkaldte B18, et nyt bygningsregulativ. Hvis det gennemføres, som der er lavet udkast til, vil det give voldsomme problemer med en række af de mange arrangementerne, hallerne har i dag. Hvis det gennemføres, skal der ved hvert arrangement laves en pladsfordelingsplan, som skal godkendes af en brandteknisk virksomhed. Og der skal være folk til stede, som skal være uddannet i brandmateriellet. Ud over det vil være en uoverskuelig økonomisk byrde for de mange små-arrangementer, der er i hallerne, vil det også give en masse praktiske udfordringer. Som for eksempel at hvis der kommer lidt flere mennesker, end man havde regnet med, må der ikke stilles ekstra borde op, fordi de ikke indgår i den plan, der er godkendt. Nu må man håbe, at de, der har udarbejdet udkastet, også vil forholde sig til den realistiske dagligdag. Naturligvis skal sikkerheden være i orden, og det grundlæggende i hallerne er, at der er nødudgange, flugtveje er beskrevet, og der er brandmateriel, der også virker. Og det siger sig selv, at man ikke må stille ekstra borde, store gymnastikredskaber eller andet op foran flugtvejene. Men at der skal laves en plan for hvert et lille arrangement, som skal godkendes og dermed betales hos en virksomhed, det er at gå alt for langt. Det vil i realiteten betyde, at en lang række arrangementer ikke kan gennemføres, fordi der ikke er penge til det, og fordi det bliver for besværligt. Der er gjort indsigelser mod det nye regulativ, og forhåbentlig vinder fornuften, så der naturligvis er et indhold, der sikrer sikkerheden. Men at man også forholder sig til virkeligheden. En halbestyrer ved jo alt om, hvordan man må stille borde op, uden det går ud over sikkerheden, og han er i jævnlig kontakt med brandmyndighederne, der både kontrollerer og giver gode råd. Det må række. Vi kan ikke undvære de mange små arrangementer i de haller, der binder mange mindre samfund sammen.

Struer For abonnenter

SSP om ny indsats: - Man er så provokerende i sin adfærd, at det er fuldstændig ligegyldigt, om det er politiet, der kommer, eller ej

Annonce