Annonce
112

Uopmærksomhed og høj fart: 45-årig ligger i kunstig koma efter færdselsulykke

En 45-årig mand fra Videbæk er i kritisk tilstand efter et alvorligt biluheld i Humlum mandag aften. Arkivfoto: Morten Stricker
Uopmærksomhed og for høj fart er formentlig årsagen til et alvorligt trafikuheld i Humlum mandag aften

Humlum: En 45-årig mand fra Videbæk ligger i kunstig koma efter en trafikulykke på Oddesundvej i Humlum mandag aften.

Kort før 21.30 kørte den 45-årige mand nordpå ad Oddesundvej. Bag ham kørte en 19-årig mand fra Herning, som ville foretage en overhaling.

Første gang, han gør det, går det fint, han overhaler en bil og trækker derefter til højre igen ind mellem de andre biler, mens han afventer modkørende. Da de er passeret, overhaler han igen, men den 45-årige trak i det samme ud mod venstre kørebane, så den bagvedliggende 19-årige ramte den 45-årige og påkørte ham bagfra, hvilket resultererede i, at begge biler rullede rundt.

Den 19-årige slap fra uheldet uden alvorlig skade, men den 45-årige mand er slemt tilskadekommet og blev fløjet til sygehuset i Aalborg, hvor hans tilstand ifølge politiet betegnes som kritisk.

- Der er formentlig tale om uopmærksomhed fra den påkørte og for høj hastighed fra den overhalende. En meget uheldig kombination, siger Knud Lauridsen fra lokalpolitiet.

Oddesundvej var mandag aften lukket ad to omgange efter uheldet. Første gang for at få den skadede væk og få ham kørt til sygehuset, hvorefter vejen blev åbnet igen. Da bilinspektøren kom, blev den lukket igen i omkring halvanden time, og Oddesundvej åbnede igen helt for gennemkørsel omkring ved 1-tiden i nat.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Struer

Gymnasiet må afskedige to undervisere

Annonce