Annonce
Holstebro

43-årige Malene går mod strømmen: Har udvidet købmand trods omfartsvej

Vejen, der går igennem Haderup, har snart udsigt til færre biler med anlæggelsen af en omfartsvej. Ikke alle er lige glade for dén beslutning. Men hos købmanden i Haderup, som ellers kunne se frem til færre kunder, har man valgt at se positivt på fremtiden og derfor har indehaver Malene Houni Hansen udvidet butikken. Foto: Jan Briks
Der er udsigt til en snarlig omfartsvej. Men Malene Houni Hansen tror på den by, hvor hendes mand og deres to børn har slået sig ned - og hvor hun i flere år har drevet den købmandsbutik, som hendes forældre overtog i 1984. Derfor har hun udvidet købmanden - i stedet for at drosle ned.

Haderup: Til efteråret 2020 skal en 7,5 kilometer lang motortrafikvej rundt om Haderup stå færdig - en omfartsvej, som aflaster landsbyen for tung trafik trafik, og støjen derfra.

Men også en omfartsvej, som sender potentielle kunder til den lokale Spar uden om byen.

Anlægsarbejdet startede i efteråret 2018, og umiddelbart skulle man tro, at den slog huller i de udvidelsesplaner, som 43-årige Malene Houni Hansen, der ejer Spar-butikken i Haderup, i flere år havde gået med.

- Men jeg tænkte, at jeg enten kunne sætte mig ned og tude over det eller tage kampen op, siger indehaveren af butikken, der i starten af indeværende år satte gang i en 118 kvadratmeter stor udvidelse af butikken til i alt tre millioner kroner.

- Jeg kiggede på, hvad man kunne gøre for at gøre butikken mere attraktiv - og det var blandt andet at gøre grønt- og ferskvareafdelingen større, at udvide delikatesse-afdelingen og at gøre mere plads til de her nemme hurtigretter, siger hun.

Som sagt så gjort. Arbejdet med udvidelsen, der åd små 20 kvadratmeter af lagerpladsen, og en bid af butikkens udendørsareal ud til fortovet, stod færdig med indvielse 14. juni.

Udsigten til en omfartsvej

Siden er det kun gået én vej for butikken - frem.

- Det har kunnet betale sig at udvide, ja. Det kan jeg se på både mine omsætningstal, og så at folk kommer mere i indkøbskurven, siger hun.

Tanken om, at udvidelsen skulle være færdig hurtigst mulig, var helt bevidst.

- Lige nu stiger omsætningen, og så skal vi bare presse på. Men når omfartsvejen kommer, ved vi jo også, at det måske stagnerer eller går tilbage - og det har jeg kalkuleret med, siger hun.

Hun håber, at de frisksmurte sandwiches, som butikken er begyndt at lave, vil kunne nå at få en plads i kundernes bevidsthed, før omfartsvejen kommer.

Endnu ved hun ikke, hvor stor tilbagegangen i kundestrømmen vil være - hvis den kommer. Men flere tal florerer i bevidstheden.

- Nogle mener, at der efter omfartsvejen kommer cirka 900 biler ind gennem Haderup - mod de nuværende 4500-6000. Og jeg tror, at vi har mellem 75 og 100 kunder fra vejen herude nu, siger hun og peger ud mod Nørregade/Herningvej, der løber ind gennem byen.

En barndom i butik

Der er en række logiske grunde til, at Malene Houni Hansen fortsat tror på, at det kan svare sig at have en stor købmand i Haderup.

Blandt dem er, at butikken har 18-20 kilometer til nærmeste "store" konkurrent. Samtidig er der kommet flere borgere til byen over årene.

Men en langt mere dybfølt grund er, at Malene Houni Hansen selv har haft sin barndom i butikken - dengang, der var bolig i overetagen.

Hendes forældre købte den i 1984, og op igennem årene har Malene sammen med sin bror siddet bag kassen og fungeret som flaskedreng- og pige i butikken.

Dengang - i 1984 - var det blot en lille købmand. Men Malenes far så muligheder. Så i 1989 udvidede han - imod alles forventninger - biksen. Og det viste sig at være en helt rigtig beslutning.

I 2007 overtog hun det halve af driften. I 2011 købte hun resten - og udvidede samtidig lageret med 150 kvadratmeter. Om den nye udvidelse er den rigtige beslutning, må tiden vise.

- Men mavefornemmelsen er god - og jeg er ikke nervøs, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Annonce