Kultur

40-årig festival har vokseværk

Smukfest håber på at kunne vokse i fremtiden ved at udvide publikumsområdet i skoven. Festivalen ønsker allerede i 2020 at kunne invitere 2000 flere gæster med til fest i Skanderborg. Foto: Axel Schütt
Smukfest drømmer om at invitere flere gæster indenfor og vokse til 60.000 publikummere. En større festivalplads er på vej.

Smukfest: Når musikfestivalen Smukfest 7. august åbner portene i Skanderborg for den 40. festival, er det sidste gang, publikum kan opleve koncerter fra Bøgescenerne, som de kender dem.

På den anden side begynder arbejdet med at skabe de nye scener. De traditionsrige bøgescener rykkes længere tilbage for at skabe mere plads og udvide festivalområdet.

- Nogle af de ting, vi arbejder med, kan allerede opleves i år. Der er kommet en ny sti mellem det område, vi kalder "De omvendte træer" og Bøgescenerne, og så er området omkring Stjernescenen blevet udvidet, så der er mere plads og bedre udsyn, siger Poul Martin Bonde, der er formand for Smukfest.

De nye bøgescener er en del af et treårigt projekt i skoven, og de skulle gerne stå klar til festivalen i 2020.

- Det passer meget godt at sige farvel til de gamle bøgescener i jubilæumsåret, siger Poul Martin Bonde.

Det skal du vide om Smukfests gæster

1 Til den første festival i 1980 kom der 600-1000 gæster i Bøgeskoven ved Skanderborg. I 2018 var tallet cirka 28.000 betalende partoutgæster, cirka 26.000 betalende enkeltdagsgæster (fordelt på de fem dage med entré), svarende til omkring 33.000-36.000 betalende gæster om dagen i skoven.

2 Det gør Smukfest til Danmarks næststørste, kun overgået af Roskilde Festival. Dertil kommer mere end 13.000 medhjælpere og omkring 7000 kunstnere, gøglere, medie- og musikbranchefolk, sponsorer, leverandører og handlende.

3 Omkring 48 procent af festivalens gæster kommer fra Midtjylland, cirka 13 procent fra Syddanmark, 30 procent fra hovedstaden, fire procent fra Sjælland i øvrigt og fem procent fra Nordjylland. Gennemsnitsalderen ligger omkring 38 år, og fordelingen på køn er 54 procent kvinder og 46 procent mænd.

Kilde: Smukfest

2000 flere i 2020

Forandringerne er en del af den nye skovplan, som er blevet vedtaget af Skanderborg Kommune for at sikre, at festivalen fortsat kan udvikle sig de kommende 10 år.

- Det bliver fortsat mere og mere kostbart at lave festival, og hvis vi ikke bare skal lægge det oven på publikum, vil vi gerne kunne lukke lidt flere mennesker ind i skoven, siger Poul Martin Bonde.

Da festivalen i en del år har været låst fast på det nuværende antal på omkring 53.000 gæster på pladsen om dagen, skal udvidelsen ses som en fremtidssikring af Smukfest.

- Vi skal heller ikke bare lukke flere ind uden at miste stemningen, så det har været vigtigt for os at finde den rette måde at gøre det på. Samtidig har vi haft nogle utidssvarende scener, så nogle af de største stjerner, vi får herned, kan enten ikke have hele deres produktion med eller fravælger måske helt at spille her. På denne måde kan vi imødekomme dem, samtidig med at vi giver bedre forhold til publikum, forklarer Poul Martin Bonde.

Udvidelsen skal ske uden at give køb på det udtryk, festivalen har i dag.

- Det vil vi gerne forfine. Vi gør rigtig meget ud af rammerne inde på festivalpladsen, også for at skabe det, vi kalder finurligheder - ting du ikke lige havde forventet at opleve i en skov. Det skal fortsat være et rart og flot sted at være. Den vekselvirkning, mellem skoven og musikprogrammet, er det helt store kunststykke, lyder det fra festivalformanden.

Poul Martin Bonde understreger, at publikumsudvidelsen ikke kommer til at ske på én gang.

- Det vil være noget, vi gør gradvist hen over årene for at se, hvad den nye setting kan bære. Vi regner med måske at udvide med et par tusinde gæster det første år. Over nogle år håber vi at være oppe på 7500 gæster ekstra, så vi kommer op på 60.000, når der er flest. Men det kommer helt an på, hvordan det fungerer, og det skal selvfølgelig foregå på en sikker måde, siger han.

Smukfest og økonomi

Danmarks Smukkeste Festival - og al tilknyttet virksomhed og virke - er ejet 100 procent af Skanderborg Festivalklub, der igen er ejet af sine mere end 14.000 medlemmer, der alle har stemmeret på generalforsamlingen. Medlemmerne er først og fremmest de mange tusinde medhjælpere på festivalen.

Er der overskud på årets festival, går pengene blandt andet til Smukfonden (der støtter initiativer, som bekæmper ensomhed og udsathed), til at drive Walthers Musikcafé i Skanderborg og til at sikre og udvikle festivalen.

Omsætning (ekskl. moms) i cirkatal gennem 10 år:

2008: 84 millioner kroner
2009: 87 millioner kroner
2010: 98 millioner kroner
2011: 107 millioner kroner
2012: 116 millioner kroner
2013: 127 millioner kroner
2014: 124 millioner kroner
2015: 135 millioner kroner
2016: 152 millioner kroner
2017: 165 millioner kroner

Smukfest bruger omkring halvdelen af entréindtægten på musik. I år forventer festivalen at sælge billetter for omkring 100 millioner kroner - og der er sat omkring 51 millioner kroner af til musikudgifter. I 2008 var musikbudgettet på omkring 17 millioner kroner.

Analyseinstituttet Rambøll udarbejdede i 2009 en rapport, der viste, at festivalen havde en værdi af 350 millioner kroner - og genererede et årligt provenu til Skanderborg på 42 millioner kroner. Skanderborg Kommune har samlet set kun cirka 490.000 kroner i direkte udgifter forbundet med festivalen. Til sammenligning giver Horsens Kommune og erhvervsliv seks millioner kroner i årligt direkte tilskud til lokale koncertaktiviteter.

Kilde: Smukfest

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Mathiesen slutter som treer i Madrid

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce