Annonce
Danmark

3F finder milliarder til Mette F.: Nu kan vi sikre de nedslidte

Med en milliard ekstra allerede i år skal nedslidte som anlægsgartner Allan Kim Jensen have mulighed for at gå tidligere fra jobbet, mener 3F. Det ekstra råderum vil ifølge beregningerne stige til 6,5 milliarder årligt i 2025 på grund af færre børn og ældre og flere i den arbejdsdygtige alder. Arkivfoto: Axel Schütt
Færre børn og ældre skaber sammen med flere arbejdsdygtige 6,5 milliarder kroner ekstra i råderum i 2025. Fagforbundsformand Per Christensen kræver ordning for nedslidte, dagpenge i balance og større lighed.

De offentlige kasser får 6,5 milliarder kroner ekstra til rådighed i 2025 ifølge nye beregninger fra fagforbundet 3F, og det giver ifølge forbundsformand Per Christensen råd til at lade nedslidte trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Beregningerne bygger på en opdateret prognose fra Danmarks Statistik, som viser 2800 færre nyfødte per år og færre ældre. Det betyder mindre udgifter for de offentlige kasser og sikrer sammen med flere i den arbejdsdygtige alder en ekstra milliard allerede i år. 3F har tre ønsker til politikerne.

- De ekstra penge skaber mulighed for fleksibel tilbagetrækning for nedslidte og et stop for udhuling af dagpengene. Endelig kan vi sikre større lighed i et samfund, som har skabt 10.000 flere fattige børn på bare to år, vurderer Per Christensen.

Annonce
Trepartsforhandlingerne med arbejdsgiverne og regeringen i det næste halve år afgør ifølge forbundsformand Per Christensen hvilke grupper af nedslidte, som får ret til at gå tidligere fra arbejdsmarkedet. PR-foto

Forhandlinger bestemmer grupper

Umiddelbart inden valget gennemførte Lars Løkke Rasmussen og VLAK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale seniorpensionen. Nu vil Per Christensen og 3F have seniorpensionen løbet i gang suppleret med en ordning for rengøringsassistenter, håndværkere og andre, som dagligt går på arbejde med smerter efter en lang karriere på arbejdsmarkedet.

- Nu kan vi tilgodese dem, som har brug for det, konkluderer Per Christensen.

Under valgkampen blev Mette Frederiksen og Socialdemokratiet kritiseret for ikke at sætte navn på de grupper, som skulle kunne trække sig tilbage. I dag vil Per Christensen heller ikke være konkret med hverken jobbetegnelse eller anciennitet. Men det kommer under trepartsforhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen, som løber det næste halve år.

- Alle byder sig til fra forskere og gymnasielærere til mine medlemmer som jord- og betonarbejdere og rengøringsassistenter. Det svære bliver at sondre mellem mennesker, som er forskellige steder i arbejdslivet, erkender forbundsformanden.

Per Christensen hæfter sig ved, at regeringen i det fælles forståelsespapir har afsat tre milliarder til en reform. Hertil kommer det ekstra råderum med færre børn og ældre i de kommende år.

- Jeg er tryg ved, at vi kan finde en løsning. Men helt firkantet er der forskel på at være gymnasielærer og murerarbejdsmand, og den kommer jeg til at tage ved forhandlingsbordet, siger Per Christensen.

Dagpenge skal tilbage på sporet

Ifølge 3F giver de ekstra milliarder også mulighed for at regulere dagpengene, så de følger med lønudviklingen og sikrer den danske model med et fleksibelt arbejdsmarked, fordi lønmodtagerne er sikret via A-kassen i tilfælde af arbejdsløshed. Dagpengene har i en årrække stået stille sammen med sociale ydelser, og den stigende forskel underminerer ifølge Per Christensen velfærdssamfundet.

- 18 procent af 3F's medlemmer får under halvdelen udbetalt på dagpenge i forhold til, når de går på arbejde, så forskellen er kolossal. I mange år har man bevidst undladt at regulere dagpengene, men vi skal tilbage på sporet, så de følger den almindelige lønudvikling. Også Dansk Industri har sagt, at smertegrænsen er nået, så her er bred politisk opbakning til en løsning. Med dagpengene er det helt enkelt: De kolde kontanter er her nu med de 6,5 milliarder kroner, siger Per Christensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er med at komme i gang

I både Holstebro og Lemvig kommuner har sundhedshuse været en vigtig del af dagsordenen de seneste år, ikke mindst fordi sygehuset i Gødstrup ligger langt væk, og der skal være nære sundhedstilbud. Samtidig gør situationen omkring de praktiserende læger det nødvendigt, at der nytænkes. Den tid er forbi, hvor der sidder en enkelt læge i en enkelt praksis. Ja, det går så længe, de nuværende læger fortsætter. Men når de stopper, kan de umuligt skille sig af med deres praksis, fordi ingen nye læger vil sidde alene. Derfor er det en god idé med et godt fagligt klima med flere praktiserende læger og gerne i et miljø, hvor der er mange andre sundhedsfaglige ekspertiser. Det har været naturligt at diskutere disse ting i Holstebro og Lemvig, fordi man enten har et forhenværende eller snart får et forhenværende sygehus, og man derfor i forvejen har en dialog med regionen omkring disse ting. Struer Kommune er vel mest sammenlignelig med Lemvig, når vi taler kommunestørrelse, og som vi har kunnet læse i aviserne i sidste uge, så er der også her akutte udfordringer med at få besat lægepraksis. I søndagsavisen blev regionen spurgt til udfordringen, og her var opfordringen, at man i Struer snarest får sat sig sammen, så man netop kan skabe sådan et sundhedshus med flerlægepraksis, så man får skabt det miljø, der skal til, for at man bevarer de sundhedsfaglige tilbud i byen. OK, der er ikke så langt til Holstebro fra Struer, som der er fra Lemvig. Men alligevel er det vigtigt for købstaden, at man bevarer disse tilbud "hjemme". Derfor må kommunen hurtigst muligt tage initiativ til at følge opfordringen fra regionen. Få de praktiserende læger og regionen engageret i at finde sådan et sted, hvor der kan skabes et sundhedscenter, og få diskuteret, hvad der kan være i det af kommunale, regionale og private initiativer. Og det er med at komme i gang. Erfaringen viser, at det tager rigtig lang tid både at finde samarbejdet, indholdet, men så sandelig også en finansiering, hvor det kræver store investeringer på flere års budgetter, før man har et økonomisk grundlag. Og så skal regionen også overbevises om, at der skal findes penge. Det tager også tid.

Annonce