Annonce
Alarm 112

39-årig mand sigtet for to kvindedrab erkender dødsvold

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
En mand fængsles frem til 12. december sigtet for at have slået to kvinder ihjel. Han erkender kun dødsvold.

En 39-årig mand skal sidde varetægtsfængslet indtil foreløbig 12. december sigtet for tidligt fredag morgen at have dræbt to kvinder med "et hidtil ukendt antal knivstik".

- Det er min opfattelse, at der er særligt begrundet mistanke om, at du i hvert fald har begået vold med døden til følge, idet du har erkendt det.

- Du har selv ringet til politiet efter hver episode, og du har meldt dig selv, sagde dommer Anders Martin Jensen ved grundlovsforhøret fredag aften ved Retten i Næstved.

I grundlovsforhøret nægtede den 39-årige mand via sin forsvarer, Susan Jørgensen, drab. Han erkender dog for begge tilfælde vold med døden til følge.

Da den 39-årige karseklippede mand kort efter klokken 18 blev ført ind i retslokalet, talte han lavt, hans øjne flakkede, og han kiggede primært ned i jorden.

Om sig havde han et hvidt hospitalstæppe. Ud over sine hvide sokker var der overtrækssko i blød blå plast.

Den 39-årige mand er sigtet for fredag før klokken 04.25 at have slået en 31-årig kvinde ihjel i Ruds Vedby med flere knivstik. Dernæst tog han ifølge sigtelsen mod øst til Kundby, hvor han før klokken 05.47 stak en 35-årig kvinde ihjel.

Gerningsvåbnet var også i dette tilfælde en kniv, mener anklager Susanne Bluhm.

Det er endnu uvist, hvad mandens motiv skulle være til forbrydelserne.

Trods protester fra den fremmødte presse valgte Anders Martin Jensen at lukke dørene under grundlovsforhøret på anmodning fra anklageren.

Det betød, at tilhørere udelukkende havde mulighed for at høre sigtelsen.

Hvad den sigtede selv forklarede, og hvilke beviser politiet mener at have mod ham, forblev dermed ukendt for tilhørerne fredag aften ved Retten i Næstved. Noget har den 39-årige mand dog forklaret om de voldsomme timer.

- Du har afgivet en detaljeret og troværdig forklaring, sagde dommeren blandt andet, da han afsagde kendelse om varetægtsfængsling.

Her skulle den 39-årige have fortalt, hvordan det hele skete, og baggrunden for det.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har tidligere på dagen bekræftet, at der er en familiemæssig forbindelse mellem de tre. Politiet ønsker dog ikke at komme nærmere, hvad den forbindelse er.

Ifølge B.T. boede manden sammen med det første offer, som han skulle have flere børn sammen med. Mediet beretter, at den anden kvinde skulle være mandens ekskæreste.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce