Annonce
Udland

36 personer er savnet efter bådforlis i DRCongo

Et fartøj er natten til søndag forulykket på Congofloden med kurs mod hovedstaden. 76 personer blev reddet.

Redningsmyndighederne i Den Demokratiske Republik Congo (DRCongo) leder søndag efter 36 mennesker, der er savnet efter et bådforlis.

Båden sank natten til søndag på Congofloden med kurs mod landets hovedstad, Kinshasa. Ulykken fandt sted 100 kilometer fra byens centrum.

Det oplyser politiet i landet søndag eftermiddag dansk tid.

- Årsagen til ulykken er endnu ikke kendt, siger Pierrot-Rombaut Mwanamputu, der er talsmand for politiet.

Søer og floder bliver ofte benyttet til transport i DRCongo, hvor vejnettet ikke er særlig godt udbygget. Det er desværre ikke sjældent, at der sker ulykker på grund af overbelastning og usikre fartøjer.

Båden, der sank, bliver kaldt en "hvalfanger" og bliver ofte brugt i området. Den er mellem 15 og 30 meter lang og seks meter bred.

I størstedelen af ulykkerne oplever myndighederne, at passagererne ikke bærer redningsveste. Derudover er der mange, der ikke kan svømme.

76 personer blev reddet søndag.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce