Annonce
Erhverv

36-årig i spidsen for 2700 ansatte

Mark Jensen så fra barnsben, hvordan Ecco-ansatte i det sønderjyske resten verden rundt. I dag er han direktør for koncernens næststørste skofabrik, der ligger i Kina. Pr-foto
Ung tøndring har gjort kometkarriere i Ecco og er nu chef for koncernens næststørste skofabrik, der ligger i Kina.

XIAMEN: Som barn i Tønder kunne Mark Jensen ikke undgå at lægge mærke til skofabrikanten Ecco, der med en milliardomsætning hentet hjem over det meste af jordkloden skiller sig ud på hjemegnen.

- Jeg var altid meget fascineret af den internationale stemning, der var, når man mødtes med Ecco-folk. De kom alle mulige steder og oplevede mange ting, og det passede godt til min natur, siger Mark Jensen.

Han viser rundt på Eccos næststørste skofabrik, der hvert år fremstiller flere millioner par sko. Den ligger i Xiamen, der er én blandt flere millionbyer, der har vokset sig sammen og strækker sig langs kysten i det sydøstlige Kina.

Mark Jensen er ikke en tilfældig udsendt for Ecco. Han er i dag chef for hele fabrikken, der med 2700 medarbejdere er en kæmpestor arbejdsgiver i området, og dermed er Mark Jensen i en alder af 36 år højt placeret i Ecco-hierarkiet.

Hjemme i Tønder gjorde de mange historier fra Ecco-ansatte så stort et indtryk, at Mark Jensen besluttede at søge en plads som international trainee, som det hedder. Det lykkedes i 2006, da han blev optaget i Eccos eget uddannelsesprogram.

Et program, der sendte Mark Jensen rundt på Eccos produktionssteder i Indonesien, Thailand og Vietnam, inden han for to år siden blev udnævnt til ”President Director” for skoproduktionen i Kina.

Annonce

Job med chauffør

Nu bor han i Xiamens indre by med sin danske partner og to børn på halvandet og fem år. En chauffør bringer ham hver dag frem og tilbage mellem hjem og arbejde, så han kan arbejde på vejen.

- Jeg og familien har det godt herude. Så længe, det giver mening for Ecco og for mig, så er der ingen grund til at lave om på det, siger han.

I produktionen handler det om at spare flest mulige sekunder på hver operation, der til sidst resulterer i en færdig sko. Et enkelt par sko er igennem mere end 200 par hænder, og kun dele af processen er automatiseret.

Stabil arbejdskraft

Mark Jensen er glad for, at Ecco tilbage i 2005 valgte at placere fabrikken i Xiamen i stedet for længere mod nord, hvor mange andre vestlige virksomheder har lagt deres produktion. I Xiamen bor 80 procent af de ansatte inden for cykelafstand fra fabrikken. Samtidig forsøger Ecco at holde en god standard som arbejdsgiver og tilbyder alt fra lægehjælp til børnepasning.

Xiamen er i forvejen ikke det billigste sted at producere i Kina, og samtidig har Ecco en holdning om ikke at tillade massive mængder overarbejde, som det ses på andre fabrikker. Det tiltrækker ansatte, der vægter en god balance mellem arbejde og fritidsliv, forklares det.

- Hvis du er ung og vil tjene rigtigt mange penge, så skal du ikke være operatør hos Ecco, for vi accepterer ikke overarbejde. Det kan du måske gøre hos naboen. Til gengæld har vi mange, der gerne vil have et stabilt arbejde. Gennemsnitsalderen på fabrikken er 39 år, og det er typisk kvinder med et enkelt barn. De vil gerne kunne gå kl. 15.30 for at være sammen med deres familie, siger Mark Jensen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

For dyrt at spare her

I Struer Kommune tager det 12 måneder, inden PPR får lagt en plan for, hvordan et barn med udfordringer skal hjælpes. Det er en tidshorisont, både politikere og embedsfolk erkender er alt for lang tid, og det arbejdes nu at få denne lange behandlingstid sat ned. I søndagsavisen kunne vi læse, at i nabokommunerne er det lykkedes at få sagsbehandlingstiden sat ned i forhold til tidligere. i Holstebro Kommune er den på et halvt år, mens man med en midlertidig opnormering i Lemvig Kommune er nået ned på fire måneder. Begge steder er ønsket og ambitionen også, at sagsbehandlingen kommer meget længere ned. Det er heller ikke godt, at der skal gå mange måneder, inden der bliver lagt den plan, som et barn og dermed familien skal hjælpes med. Naturligvis er det ikke inden for økonomiske muligheder at have et dyrt beredskab, der bare sidder og venter, så der kan laves en plan i samme øjeblik, der opstår problemer - selv om det jo ville være perfekt. Men det kan ikke nytte, at der skal gå så mange måneder. Det er i det fleste tilfælde meget afgørende, at der bliver sat hurtigt ind, når der er problemer, da de ellers bare vokser sig større. Det er en ond cirkel, da der så skal sættes ind med meget dyrere tiltag, og så ruller den dårlige økonomi, der er med til at øge tidshorisonten, fordi kassen løber tør - eller man vælger nogle billige løsninger, som så alligevel ikke hjælper. De lange sagsbehandlingstider er i første omgang et problem for børnene og familierne. Men det er også et problem for medarbejderne, der er under stadig stress, fordi de selvfølgelig godt kan se, at der burde sættes ind hurtigere, men at de på grund af mængden af sager ikke har en chance for at følge med. Der bliver flere og flere sager for PPR, og det kan man så tage en selvstændig diskussion af, hvorfor det sker. Men det sker, så derfor er kommunerne nødt til at lave en prioritering, så man kan følge med stakken af sager, da de menneskelige omkostninger ellers bliver for store - på begge sider af skrivebordet. Og ja, de penge skal findes ved at spare et andet sted. Men det er for dyrt at spare her, da det på sigt giver nogle langt større udgifter - økonomisk og menneskeligt, hvis man ikke hjælper børn i tide.

Kultur

Rapper er topnavn til Haze

112

Rådyr gik tre kilometer med brækkede ben

Annonce