Annonce
Alarm 112

36-årig får tre års fængsel for ti år gammelt bankrøveri

En 36-årig svensker er fredag idømt tre års fængsel og udvisning for et bankrøveri begået for ti år siden.

En fjerde gerningsmand i et ti år gammelt og groft bankrøveri har fredag eftermiddag fået sin dom for sin medvirken.

Retten på Frederiksberg har idømt den 36-årige Ugur Kulbay tre års fængsel og udvisning for bestandigt for at have røvet en pengetransport og en Jyske Bank i Valby sammen med nogle medgerningsmænd 12. oktober 2009.

- Jeg synes, det er godt, at vi får opklaret en ti år gammel forbrydelse. Det siger jo noget om, at vi, med den teknologi vi har til rådighed den dag i dag, også kan opklare gamle sager, og det er jo en stor tilfredsstillelse, siger anklager Anders Larsson.

Ifølge politiet var røveriet "særdeles groft".

Ugur Kulbay er svensk, men blev den 13. november sidste år anholdt i Spanien og efterfølgende udleveret til Danmark.

I sagen er tre andre svenske mænd allerede dømt i sagen. De fik tre og 11 måneders fængsel og blev udvist. De nægtede sig under sagen skyldige.

Gerningsmændene brugte stingerspikes - sømmåtter ved afgangsvejene for at forhindre, at politiet kunne komme til stedet.

De brugte desuden maskinpistoler og en pistol og slap af sted med omkring 2,4 millioner kroner.

Det var på baggrund af dna-spor, fingeraftryk og overvågningsbilleder, at politiet kunne anholde svenskerne.

Sporene blev blandt andet fundet i en lejlighed på Enghavevej i København, hvor en af mændene blev anholdt cirka tre timer efter kuppet.

I boligen og i nogle loftrum fandt politiet sportstasker med blandt andet et koben, boltsaks og andet udstyr, der menes at være brugt til røveriet.

Også tøj og en styrthjelm, der svarer til tøjet båret af en af røverne på optagelser fra bankens overvågningskamera, blev fundet.

To af mændene blev anholdt noget tid efter, da de var på vej hjem til Sverige. De havde penge fra kuppet på sig.

Ugur Kulbay har fredag anket dommen med påstand om frifindelse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce